tirsdag den 29. november 2011

The crime scene

Der lyder et bump og et langt hvæs fra badeværelset, så kommer husets kat styrtende hen ad gangen med høj pels og lægger sig på lur bag spisebordet. Jeg følger dens flugtrute og møder naboens Emil (som i dette tilfælde også er en kat, men lige så fræk som den menneskelige Emil fra Lønneberg) på gangen. Emil tager flugten ud af badeværelsesvinduet og husets kat falder til ro. På badeværelsesgulvet ligger imidlertid en fed og meget død mus - umiddelbart er det kort efter dødens indtræden, at jeg dukker op på forbrydelsens scene. Desværre kan jeg ikke tage kattene i forhør, men hvad er gået forud? Hvordan er det kommet så vidt? Hvem fangede musen først og hvem jagtede egentlig hvem? Svaret vil forblive ukendt, medmindre selvfølgelig, at der findes et Pet Detective Squat?

mandag den 28. november 2011

Giv mig 2D tilbage!

Jeg var i biffen i lørdags og se Tintin med mine drenge. Jeg havde ikke selv bestilt billetterne, så jeg havde heller ikke lige opfattet, at det var endnu en tur i 3D maskinen med de fjollede briller på. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at der MÅ sidde nogle aliens i et eller andet rumskib og flå sig i tentaklerne af grin, når de med deres røntgenblik ser sådan en salfuld mennesker med store sorte briller, åben mund og polypper. Ved en del børnefilm er det blevet reglen mere end undtagelsen og i de situationer sidder jeg bare og irriteres over, at kunststofsbrillerne får min næseryg til at klø og jeg gider heller ikke længere dukke mig, bare fordi en eller anden fjollet fugl flyver ud over salen.

Sådan var det ikke ved Tintin - der glemte jeg faktisk brillerne, men brugte til gengæld adskillige minutter ind i filmen på at blive enig med mig selv om, hvorvidt de havde fundet SÅ mange skuespillere med SÅ store næser og så meget schwung i pandelokken eller om de var animerede. For hold nu OP hvor de ligner rigtige mennesker med menneskebevægelser (og det er så også sådan, at de er fremstillede ved at animere rigtige skuespilleres bevægelser, har jeg siden erkendt). Kaptajn Haddocks sweater ser lige så hjemmestrikket ud som mine gamle uldsokker og hans vandige tætsiddende øjne er lige så levende som på noget menneske - eller faktisk mere levende end nogle menneskers øjne.

En gang var det let at forklare sine børn, at de ikke skulle være bange, fordi det der foregik bare var tegninger. Barbosa fra Pirates of the Carribbean har heller ikke rigtigt levende blæksprutteagtigt hår, det kan jeg også godt forklare, men vi nærmer os grænsen. For når det er levende - eller så godt som levende - mennesker, der bliver sprængt i luften eller foldet til harmonika, hvordan skal man så forklare, at det ikke gør ondt?

Så kan jeg godt nogle gange ønske mig tilbage til Jacob Stegelmanns "Så er der tegnefilm" hvor en stang dynamit var en tegnet stang dynamit og Anders And kunne gå gennem en dør uden andre men end en bule, som på magisk vis forsvandt igen allerede i næste klip.

Så får I ikke mere for den 25-øre.

fredag den 25. november 2011

Skrækøje Dunders beretning

Lad det være sagt med det samme - jeg er ikke udstyret med jordens største elegance i mine bevægelser. Det kunne også udlægges sådan, at sofaborde, triptrapstoleben og andet under knæhøjde er uden for mit almindelige orienteringsfelt, hvorfor jeg jævnligt drøner en fod eller et skinneben direkte ind i dem. Det er dog sjældent, at jeg misser noget i øjenhøjde - indtil det skete i går:

Det var en af den slags dage med alt for mange småting at tage højde for og alt for lidt tid til det, så jeg løste det på sædvanlig kvindevis ved at gøre det hele på en gang. Jeg foretog et telefonopkald, mens jeg satte en cykel bag på bilen, afsluttede opkaldet, åbnede bildøren - og SLAM - fik hjørnet af bildøren knaldet direkte ind i mit venstre øje. AV FOR *rigtig mange grimme ord, der ikke egner sig til sarte ører.* Jeg vandrede perplekst frem og tilbage langs bilen, inden jeg turde vise mig for min søn, som sad i bilen. Ærmet for øjet, tankerne i mylder: Hvordan er det at leve som blind? Mon øjet sidder der endnu? Er hornhinden groet ordentligt sammen efter min nærsynsoperation i foråret? Hvad er invalidegraden, hvis man både er blind og døv i venstre side?

"MOAR - hvad skete der?!" blev jeg afbrudt i mit tankespind. Jeg tog forsigtigt ærmet væk fra øjet - og så, at der var blod på. Tapre sønnemand mente kun, at der var et lille bitte sår på øjenlåget og vi kørte den heldigvis korte tur hjem. Jeg turde stadig ikke se mig i spejlet, men det skulle jeg nok have gjort - for da jeg tog mod til mig, var det kun blevet værre. Jeg har simpelt hen reddet mig et gedigent sæweøje. Synet og hornhinden er intakt, men jeg ligner en, der har fået en ordentlig en på kassen.

Det fører os til det næste problem: Nu kan jeg ikke gå udenfor en dør, uden at blive spurgt, hvad fanden der er sket. Det er hvad det er i børnehaven, hvor jeg kender alle, men straks værre i Føtex eller Fakta, hvor kassedamen bare vil tænke, uden at spørge. Måske skulle jeg printe mig en T-shirt, hvorpå der står: "Det var ikke min mand, det var bildøren" Eller se, om jeg kan finde en rød øjenskygge changerende over i det lilla, så jeg kan dekorere højre øje tilsvarende? Det vil da ikke se mærkeligt ud, vil det?

Det her bliver ikke rigtig sjovt - og det er fordi, jeg bliver ved med at blive mindet om de kvinder, som går rundt sådan her dag efter dag, uge efter uge, fordi det ER manden og ikke bildøren, der har givet dem et blåt øje. Som går rundt og forklarer, at det var bildøren eller lægger tyk makeup på begge øjne, ikke for sjov, men i et forsøg på at skjule skaderne. Puha, jeg føler med dem - og konstaterer, at jeg indtil videre har draget den fordel, at min mand har tilbudt at hente afkommet i børnehaven - så slipper HAN jo også for spørgsmål!

torsdag den 24. november 2011

Sidste kalenderskribent - hvor er du?

Det er gået op for mig, at Internet Explorer giver nogle problemer med at kommentere på bloggen her. På den ene side rart at vide, fordi jeg har følt mig lidt ukommenteret - på den anden side rigtig ærgerligt, hvis nu du sidder og gerne ville skrive de sidste to afsnit af den længe omtalte julekalender. Læs om den længere nede ad siden og på links til oplægget til kalenderen her til højre. Er du interesseret, så skriv til mabak@live.dk

Ellers glæder vi os bare til at have dig som læser af historien om bare en uge - god læselyst!

tirsdag den 22. november 2011

Yes - så er der bare EN plads tilbage på julekalenderholdet

Bare det snart var december! Hey det ER snart december og jeg kan afsløre, at jeg arbejder på det indledende kapitel og glæder mig til at lægge det ud til jer. Ikke mindst er jeg MERE end spændt på at samle stafetten op igen til afsnittet den 24.12. Den som mangler, bliver den, der skal aflevere tilbage til mig igen i form af lillejuleaftensafsnittet. Hvis jeg troede, at det hjalp, ville jeg udlodde en hjemmelavet juledekoration til vedkommende, men det har jeg selverkendelse nok til ikke at gøre!

Udgivelsesdag og dato (udgives kl. 8.00)
Deadline til mabak@live.dk kl. 22 denne dato
Synsvinkel
Skribent
1.12. Torsdag

Maria og Elliot
Mai
2.12. Fredag
1.12.
Kirsten
Carina Provinsblog
3.12. Lørdag
2.12.
M og E
Mit Helle
4.12. Søndag
3.12.
K
Martinne
5.12. Mandag
4.12.
M og E
Kaal
6.12. Tirsdag
5.12.
K
Louise Rams
7.12. Onsdag
6.12.
M og E
Kong Mor
8.12. Torsdag
7.12.
K
Lene K
9.12. Fredag
8.12.
M og E
Lines Linier
10.12. Lørdag
9.12.
K
Mit Helle
11.12. Søndag
10.12.
M og E
Kristines Dilemma
12.12. Mandag
11.12.
K
Lene T
13.12. Tirsdag
12.12.
M og E
Louise Rams
14.12. Onsdag
13.12.
K

15.12. Torsdag
14.12.
M og E
Martinne
16.12. Fredag
15.12.
K
Kong Mor
17.12. Lørdag
16.12.
M og E
Carina Provinsblog
18.12. Søndag
17.12.
K
Lines Linier
19.12. Mandag
18.12.
M og E
Lene T
20.12. Tirsdag
19.12.
K
Kristines Dilemma
21.12. Onsdag
20.12.
M og E
Lene K
22.12. Torsdag
21.12.
K
Kaal
23.12. Fredag
22.12.
M og E
24.12. Lørdag

K, M og E
Mai


mandag den 21. november 2011

Skønno - så mangler vi bare tre, nej kun to!

Det kunne jo være sjovt med en enkelt skriver eller to, som jeg OVERHOVEDET ikke kender. Eller måske en enkelt, jeg kender, men som jeg ikke havde gættet på ville melde sig? Endelig kunne jeg også godt finde et par navne blandt mine læsere, som jeg VED ville skrive godt, men som ikke har meldt sig. Jeg ved I er derude! Lokke lokke :-)


Udgivelsesdag og dato (udgives kl. 8.00)
Deadline til mabak@live.dk kl. 22 denne dato
Synsvinkel
Skribent
1.12. Torsdag

Maria og Elliot
Mai
2.12. Fredag
1.12.
Kirsten
Carina Provinsblog
3.12. Lørdag
2.12.
M og E
Mit Helle
4.12. Søndag
3.12.
K
Martinne
5.12. Mandag
4.12.
M og E
Kaal
6.12. Tirsdag
5.12.
K
Louise Rams
7.12. Onsdag
6.12.
M og E
Kong Mor
8.12. Torsdag
7.12.
K
Lene K
9.12. Fredag
8.12.
M og E
Lines Linier
10.12. Lørdag
9.12.
K
Mit Helle
11.12. Søndag
10.12.
M og E
Kristines Dilemma
12.12. Mandag
11.12.
K

13.12. Tirsdag
12.12.
M og E
Louise Rams
14.12. Onsdag
13.12.
K

15.12. Torsdag
14.12.
M og E
Martinne
16.12. Fredag
15.12.
K
Kong Mor
17.12. Lørdag
16.12.
M og E
Carina Provinsblog
18.12. Søndag
17.12.
K
Lines Linier
19.12. Mandag
18.12.
M og E

20.12. Tirsdag
19.12.
K
Kristines Dilemma
21.12. Onsdag
20.12.
M og E
Lene K
22.12. Torsdag
21.12.
K
Kaal
23.12. Fredag
22.12.
M og E

24.12. Lørdag

K, M og E
Mai