tag:blogger.com,1999:blog-31307397143072480162024-03-14T05:22:00.376+01:00Kvinde - kend dit jobMaihttp://www.blogger.com/profile/09468215283241400378noreply@blogger.comBlogger319125tag:blogger.com,1999:blog-3130739714307248016.post-58790796054030704682012-09-05T10:53:00.002+02:002012-09-05T10:53:53.749+02:00En bog er født Så der var en forklaring på min stilhed - hvis altså nogen skulle have siddet og ventet undrende. Jeg har fuldstændig forsømt bloggen og været i slutspurt frem mod færdiggørelsen af den bog, jeg har skrevet som ghost writer for Jesper Buch, manden bag Just-Eat. Den udkommer på mandag, PÅ MANDAG! Den 10. september. Gisp, hvor bliver det spændende - det er jo lige om lidt. Men den kan allerede nu forudbestilles <a href="http://www.jesperbuch.com/read-my-book/" target="_blank">her</a>.<br />
<br />
<img border="0" height="191" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjebD9uRO0o28O53As46IisoIRQlFCe5GrRYrcqS9BSZTUmk4W59aLKNQU1FG3XLUm0JZ_SyJcsh7fd3nmXJCgirYHOHxyk-k7UpkmMz7QlCvG3BUxGjxDZr-uUkj1BQRXhVtT1rEEttyg/s320/book.jpg" width="320" /><br />
<br />
<strong>Bagsidetekst</strong><br />
Jesper Buch sad i 2000 i Oslo og havde lyst til en pizza. Han ledte efter et pizzeria på nettet, men forgæves. Det fødte ideen til det, der senere bliver <a href="http://just-eat.dk/" target="_blank">Just-Eat.dk</a>. Utallige timer i en pizzalugtende Toyota Sports Van, et konstant pres og en medfødt iværksætterånd førte ham sammen med sit hold gennem både op- og nedture, og da han 10 år senere solgte sin andel af selskabet, var Just-Eat en international kæmpesucces i milliardklassen.<br />
I Kick-ass – fra kælder til milliard fortæller Jesper uden filter om en hæsblæsende ungdom, et opgør med sin alkoholiserede far og historien om Just-Eat. Gennem fortællingen om Just-Eat og dens helt særlige succes-stemning videregiver han sine bedste råd til andre iværksættere. Fra hvordan man knuser konkurrenter og til at måtte overdrage styringen til en ny direktør efter otte år stort set uden en fridag. Om motivation, vilje ogvenskab.<br />
<strong>Whatever it takes.</strong>Maihttp://www.blogger.com/profile/09468215283241400378noreply@blogger.com5tag:blogger.com,1999:blog-3130739714307248016.post-67594200030770899302012-07-04T13:34:00.003+02:002012-07-04T13:34:33.779+02:00Hvem bestemmer?<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj1sWmCLIdIiHg9OY2rvsHM0CPUNOfzOd6_lKFdaS-ewH5yRKAxL2LYfOQLbW6gU4ug-iPp56cjDjosHdYhSuscRvDQ4Z_uwMG4Ka-8otqzanZt8Nxw002qSae49PssvaCyEavSHEAm2NE/s1600/cykelhjelme.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="192" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj1sWmCLIdIiHg9OY2rvsHM0CPUNOfzOd6_lKFdaS-ewH5yRKAxL2LYfOQLbW6gU4ug-iPp56cjDjosHdYhSuscRvDQ4Z_uwMG4Ka-8otqzanZt8Nxw002qSae49PssvaCyEavSHEAm2NE/s320/cykelhjelme.jpg" width="320" /></a>I aftes var der et indslag i Nyhederne om et eventuelt kommende påbud om at køre med cykelhjelm for de 11-15-årige. Det viser sig, at denne gruppe ikke er særligt begejstrede for hjelmen, selv om de står for en større andel af cykelulykker end deres antal burde retfærdiggøre. Min 14-årige prioriterer også sin hårstyling, men jeg kan da endnu få ham til at tage den på, i hvert fald så længe han er inden for mit synsfelt - jeg ved jo ikke, hvad der sker derudover. Men jeg udgør den ultimative skræmmehistorie, fordi jeg fik både hjernerystelse, kraniebrud og beskadiget hørenerven ved en cykelulykke som 11-årig - noget som måske kunne være undgået, hvis der fandtes cykelhjelme.</div>
<br />
Det jeg fik lyst til at skrive om var mere, hvordan de 11-15-årige kan slippe udenom den hjelm. Der var beredvillige forældre, der stillede op til interview om, hvor svært det var, mens ungen stod og grinede bredt ind i kameraet. Kan man ikke sige: "Du skal!" til en 11-årig? Det bliver ikke nemt at blive voksen for en 11-årig, der selv har måttet bestemme i en stor del af sit liv. Der er nogle krav og forventninger, som man ikke bare kan vælge til eller fra.<br />
<br />
Well, jeg kan godt mærke, at min indre Tante Skrap slår til i dag, og det hænger nok også sammen med, at jeg samme dag oplevede følgende scenarie ved børnehaven, da jeg afleverede min datter. En far afleverer sin 3-årige ved et nøje indstuderet ritual. Dereefter går den 3-årige går hen til hegnet ved vejen, hvor faren kører tæt op ad hegnet - i den modsatte side af køreretningen - ruller vinduet ned, holder stille ud for sønneke og gasser bilen hårdt op tre gange. Derefter spørger han sønnen: "Var det godt nok?", får et svagt godkendende nik og kan køre videre. Så er det lige jeg får lyst til at spørge igen: Hvem bestemmer? Børn eller voksne?Maihttp://www.blogger.com/profile/09468215283241400378noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-3130739714307248016.post-33839809624716125382012-06-14T13:17:00.003+02:002012-06-14T13:17:40.698+02:00Jeg mangler ordJa jeg ved godt, at der generelt set længe har manglet nye interessante ord her på bloggen, men det hjælper jo ikke at komme med lamme undskyldninger om visdomstænder og bøger og rejser og børn, så det vil jeg ikke gøre. Men jeg mangler helt konkrete ord, og dem vil jeg faktisk gerne have hjælp til.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhaX_rnmToKHjJtUffU3Lfg-BOm3Obhqq-bmV0pq-Oo8B2HXSiq3CJFeo4YzufMyW2nK3e9joj-xP4OAgYdIt3lYO5SgfLuclNn_p-c-jwi72YsvydmWPkJLMflk0H4H2Jo40ePF7Ca4MM/s1600/710x325-dankort.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="146" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhaX_rnmToKHjJtUffU3Lfg-BOm3Obhqq-bmV0pq-Oo8B2HXSiq3CJFeo4YzufMyW2nK3e9joj-xP4OAgYdIt3lYO5SgfLuclNn_p-c-jwi72YsvydmWPkJLMflk0H4H2Jo40ePF7Ca4MM/s320/710x325-dankort.jpg" width="320" /></a>En gang kunne man altid få penge tilbage, når man betalte med Dankort i en butik. Nu står der mange steder på kæmpestore klistermærker BETALINGSKORT KUN PÅ BELØBET, og det er også fint nok, at de ikke gider lege banker for os, der efterhånden aldrig har klingende mønt på sig. Problemet er bare, at der endnu ikke er opstået en konvention for, hvad man så skal sige, når man putter sit kort i automaten. "Bare på beløbet," har været gangbart i mange år, men det er jo idiotisk, når det nu er den eneste mulighed. "Lige på," har altid virket lige kommanderende nok på mig og har samme på problem som det førstnævnte. Det giver ikke længere mening.</div>
<br />
Så er der muligheden at stå og se verdensfjern ud, uden at sige noget som helst. Dels virker det uhøfligt og samtidig spreder panikken sig, for var det her nu også en af de butikker, som ikke hæver over beløbet? Hvor er alle klistermærkerne med BETALINGSKORT KUN PÅ BELØBET pludselig henne? Så ender det tit med, at jeg alligevel pipper "Bare på beløbet, tak," for en sikkertheds skyld. Nogle gange ser kasseassistenten lige så søvnig og fraværende ud som før, men jeg fornemmer også, at de ville se ud på samme måde, hvis jeg spurgte, om jeg kunne betale med Matadorpenge. De er indstillede på en anden kanal og trykker bevidstløst "på beløbet" ved alle kunder. Uanset hvad man siger.<br />
<br />
Heldigvis har jeg udviklet en anden måde at starte konversationen på. Mit kort er nemlig så slidt på chippen, at det ganske ofte ikke kan læses. Derfor bliver jeg nødt til at oversætte til kasseassistenten, hvad der nu står i mit display, og det bliver som regel modtaget med samme stoiske ro som før. Nogle gange tager de træt kortet ud af maskinen og smækker det i med lidt mere kapow end jeg selv gjorde, andre gange siger de, jeg skal prøve igen, og så er kontakten etableret, selv om jeg altid hæver på beløbet. Der er bare det, at kortet udløber til oktober, så måske skal jeg begynde at bede om at hæve over beløbet, bare for at få at vide, at det kan jeg ikke? Eller er der nogen gode bud på, hvad man kan sige, så man hverken fremstår idiotisk eller uhøflig der ved kassen?Maihttp://www.blogger.com/profile/09468215283241400378noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-3130739714307248016.post-47600976358661316172012-05-14T12:06:00.001+02:002012-05-14T12:10:00.967+02:00Det værste ved visdomstænder<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgQl9mQHwh0GDwiisBGvCgsiEGlA5cR4tK4BBSaAy8TxBLh96vvZ1QQN4J3OUUf-g8SSjz4Uf2ntijAsuitKw_QLd5_JdulFjl4-jHuyIkYvQshe9BpgcVK76IIUPRUrYW06WF_hOkZMdw/s1600/tandlaege.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgQl9mQHwh0GDwiisBGvCgsiEGlA5cR4tK4BBSaAy8TxBLh96vvZ1QQN4J3OUUf-g8SSjz4Uf2ntijAsuitKw_QLd5_JdulFjl4-jHuyIkYvQshe9BpgcVK76IIUPRUrYW06WF_hOkZMdw/s1600/tandlaege.jpg" /></a>Jeg havde en tårnhøj smertetærskel. Det troede jeg i hvert fald indtil i tirsdags, hvor jeg kækt mødte op på tandlægeskolen og lagde mig beredvilligt gabende under et sterilt klæde, så to studerende kunne få adgang til den famøse tand. Jeg blev selvfølgelig lokalbedøvet og fik smertestillende, som kunne have lagt en hest ned, men FØJ alligevel en omgang. Jeg er ikke blevet boret i tænderne siden min barndom, og aldrig blevet opereret i munden før. Det blev en lang time med mig krampagtigt gabende der på <strike>skafottet</strike> tandlægestolen. De to studerende smalltalkede om boremaskiner ned i kæbeknoglen, tanden ud i små stumper og sluttede af med en længere snak om den der syning så fin ud, eller de lige skulle vende det med læreren. Jeg havde jeg stor trang til at sige: "Spørg lige læreren - for en sikkerheds skyld!" hvis jeg kunne have sagt noget for instrumenter og gummihandskehænder i munden.<br />
<br />
Efterfølgende er det værste faktisk ikke hævelsen, der får en til at ligne en halv fodbold i den ene side. Det er heller ikke smerterne, som kan holdes nede med mere af hestemedicinen. Det er lige før, det værste heller ikke var at få omgangssyge på 3. dagen, så jeg ikke kunne spise noget til at holde kvalmen fra hestekuren væk. Der var jeg ellers godt nok sølle og tæt på at aflyse fjernelse af tanden i den anden side om 14 dage. Det værste er, at der skal gå en uge, EN UGE, som i S-Y-V DAGE, hvor man ikke må børste tænder i tandpasta, men bare skal skylle munden i Klorhexidin morgen og aften. Klorhexidin som vel at mærke smager af en blanding af galdevæske og kloakvand. Behøver jeg uddybe, om jeg havde lyst til det i dagene med omgangssyge?<br />
<br />
Jeg vidste ikke, at der fandtes så dårlig ånde! Og jeg har sendt mange tanker til tiden for vel bare 50-60 år siden, hvor man slet ikke havde tandpasta, men alle må have lugtet af kloak? For slet ikke at snakke om smertestillende, sterile tandklinikker og bedøvelse ved tandudtrækning. Hvad i alverden gjorde man? Ventede på at pløkkerne rådnede og faldt ud af sig selv? I så fald har jeg lige fået fornyet respekt for mine forfædre!<br />
<br />
I dag fjernede to <strike>små frelsende engle</strike> tandlægestuderende stingene og sagde de forløsende ord: "Du må godt begynde at børste tænder igen." Måske kunne de heller ikke holde lugten ud fra min mund?Maihttp://www.blogger.com/profile/09468215283241400378noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-3130739714307248016.post-33479207834636036402012-05-03T10:37:00.000+02:002012-05-03T10:37:00.684+02:00Dagen førJeg vågnede tidligt i morges, næsten lige så tidligt som børn, der vågner og rævesover videre, mens de venter på at blive "vækket" på deres fødselsdag. Seneste eksemplar her i huset er endda kendt for i sin umådelige spænding ved sin femårsfødselsdag at have råbt: "HvorNÅR kommer I og vækker mig?" ved sekstiden om morgenen på en mørk januardag. Men jeg overgår hende, for jeg vågnede tidligt et helt døgn for tidligt.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhBGxLy7QKTsed9F-kepr4d_7Q5JqBu9mVbE51Rv_pRRs1oLf4NwReR7Yr__jzaHakjTcrr5kaqAwT2vS1MUNwP8WMb81NAVotFoFJtjsoK8uGANSZjylb8CRRIvq9Vohxy4-_z4m9U-oU/s1600/jumpin.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhBGxLy7QKTsed9F-kepr4d_7Q5JqBu9mVbE51Rv_pRRs1oLf4NwReR7Yr__jzaHakjTcrr5kaqAwT2vS1MUNwP8WMb81NAVotFoFJtjsoK8uGANSZjylb8CRRIvq9Vohxy4-_z4m9U-oU/s320/jumpin.JPG" width="240" /></a>Først i morgen skal ældsten konfirmeres. En begivenhed som jeg længe skubbede foran mig som noget, der lå langt ude i fremtiden, dernæst observerede komme tættere på, mens jeg modstræbende skrev en liste over alle de detaljer, vi skulle huske inden festen. Jeg ved ikke, hvad det er med mig og lister, men jeg nærer en vis modvilje mod deres kategoriske udelukkelse af spontane indfald. Mens listen voksede måtte jeg erkende, at den var god at have. Om ikke andet så til at stille min mand - på hvis arbejdsplads, festen skal holdes - irriterende spørgsmål om etablissementet, hver gang han kom hjem om aftenen. "Er der champagneglas?" "Er der både rød- og hvidvinsglas?" "Har du styr på alarm, projektor, køkken, nøgler?" osv osv - sæt selv passende ord ind. Til sidst fik han nok, og jeg blev inviteret derud en formiddag, så jeg ved selvsyn kunne konstatere, at vi godt kan være der og oven i købet få en dejlig dag. Hvis bare de der personlige kaffekrus med datalogihumor påtrykt kommer ud af mit synsfelt.</div>
<br />
Der er bare også ting, man ikke kan skrive på listen. I så fald skulle man lave den emotionelle liste ved siden af den praktiske. Den ville se sådan her ud:<br />
<br />
Dagen før:<br />
<ul>
<li>Du vil vågne tidligt i en underlig højttidelig stemning</li>
<li>Den vil føre dig tilbage til da den nu langbenede, selvstændige og skateboardende teenager var en tykbenet, forældreafhængig og i bedste fald på numsen siddende baby</li>
<li>Hvis du - som vi - blev gift samme dag som samme langlemmede teenager blev døbt, vil du kigge på ham ved siden af dig, som sover tungt, og spørge dig selv, hvordan i alverden der er gået 13-14 år og to børn mere, på hvad der føltes som et splitsekund og en evighed på samme tid</li>
<li>Mens du hidtil med hele dit rationelle overblik har erhvervet dig styr på bloklysarrangementer og bordkort, og tænkt på kirken som en nydelig traditionel ramme for festen, har du glemt det udefinerbare "andet", som der også er ved at fejre noget i kirken</li>
<li>Det var der også, da vi blev gift og det e r bare uforklarligt og fint</li>
<li>Pludselig vender tankerne indad og handler om, hvad du selv har bedrevet på de 13-14 år, der er stormet afsted</li>
<li>Det er faktisk adskillige jobs, et hus, et par biler, en lillebror, en lillesøster og seks år mere, siden jeg som nyudsprunget kandidat fødte ham den lange konfirmand</li>
</ul>
På dagen:<br />
<ul>
<li>Det ved jeg ikke endnu - men det kan komme til at indeholde rørte tårer</li>
<li>Jeg vender tilbage om et par dage</li>
</ul>Maihttp://www.blogger.com/profile/09468215283241400378noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-3130739714307248016.post-62652308524468672002012-04-24T14:55:00.002+02:002012-04-24T14:57:40.192+02:00En event, der trænger til moderniseringI denne weekend var vi til yngstens gymnastikopvisning i tre stive timer, og det endda selv om vi smuttede to timer før arrangementet sluttede. Der er flere ting ved konceptet, som er uforandrede siden min barndom, omend vi dengang kunne være i det lokale forsamlingshus og alle kendte gymnastikforeningens formand, som havde en stemme så gennemtrængende, at enhver brug af mikrofon og højttalere var overflødiggjort. Nu bor jeg et sted med så mange børn, at formanden må holde sin pinefuldt lange takketale i pivende mikrofon og med let søvndyssende effekt.<br />
<br />Set med eventbrillerne på, ville jeg nok starte med at fjerne den formelle indmarch, og ikke mindst det der fanehalløj, som får det hele til at minde lidt om en militærparade. Ingen tvivl om, at Pia Kærsgaard ville nyde at se den karske blomst af den danske ungdom foran Dannebrog, og hvis vi samtidig afsang nationalsangen, ville den sidde lige i skabet. Det gjorde vi dog ikke - i stedet foregik ind- og udmarch til nøjagtigt den samme lidt for kække marchmelodi med fløjtetriller, som jeg straks genkendte fra 5-6 år tidligere, hvor det var en af drengene, der gik til gymnastik. Jeg ved godt, at tricket med indmarchen tvinger forældre og bedsteforældre til at være tilstede som minimum fra start og indtil eget afkoms hold har været på gulvet, men der må være andre og mere tillokkende muligheder. Let's face it, de fleste af os kan kun se charmen i eget barns udfoldelser.<br />
<br />Det bringer os videre til næste punkt på dagsordenen. Begivenheden består af en endeløs række kolbøttehold, og der er nok bare grænser for variationsmulighederne indenfor disciplinen kolbøtter, selv om holdene er iført forskelligtfarvede dragter for dog at give de tilstedeværende mulighed for at spotte eget yngel. Den ultimative ydmygelse er far/mor-barn holdene, hvor forældre er med til at hive ungerne rundt i de evindelige kolbøtter. En vigtig grund til, at jeg aldrig har deltaget i sådan et hold med risiko for at have hele omegnen til at beskue mig i gymnastiktøj til opvisningen.<br />
<br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjPH7TK2qITc5sR7cXwC8jSJONzAeZ44aoLQainhWGiY1Q3mgcwvA_Gr7rseAAihTU2uXGifXrrJiS6ZemWpPWyaL0Psr56FIfoJbr5WKPJ7pv2KvlExS6DdbLJJpeWDiY7wYX4VDoPMaA/s1600/vandret.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjPH7TK2qITc5sR7cXwC8jSJONzAeZ44aoLQainhWGiY1Q3mgcwvA_Gr7rseAAihTU2uXGifXrrJiS6ZemWpPWyaL0Psr56FIfoJbr5WKPJ7pv2KvlExS6DdbLJJpeWDiY7wYX4VDoPMaA/s320/vandret.jpg" width="240" /></a>Hvad kan man så gøre? Tjah, man kunne måske starte med at lægge noget blødt på de betontrappetrin, man sidder sin røv i laser på. Hvis man samtidig hævede temperaturen bare en smule og simultant hævede kvaliteten af kaffen fra cafeteriet, så begynder vi at nærme os noget tåleligt. Det kunne også komme på tale at slå nogen af de kolbøttende børn sammen, således at begivenheden kunne løbe af stabelen på lidt kortere tid. Endelig ville det være en fordel med bedre netdækning, så man i det mindste kan gå diskret på Facebook, mens nogle af de andre hold slår deres kolbøtter.<br />
<br />
Jeg sender al ære og respekt for dem, der er til fodboldstævne hver eneste weekend. Samtidig vil jeg gerne takke mine børn for ikke at have valgt denne sportsgren. Og så må jeg selvfølgelig sige, at mindstebarnets glæde ved arrangementet lettede lidt på trivialiteten.Maihttp://www.blogger.com/profile/09468215283241400378noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-3130739714307248016.post-44789340963387201212012-04-19T09:40:00.000+02:002012-04-19T09:41:23.616+02:00Logistikpark og toppemarkedDen bus, der går gennem mit lille hjørne af Aarhus, som reelt ligger udenfor Aarhus, har endestation i Logistikparken. Hver eneste gang, jeg har set den gennem det sidste år, har jeg tænkt på, at det var et ord, som fortjente sit eget blogindlæg. Jeg ved ikke, hvad Logistikparken er, men jeg tror nok, det ligger ude omkring Harlev. Jeg ved heller ikke helt, hvad Harlev er. Derimod kan jeg forestille mig, at det er et lidt trist sted, hvorfra der udspringer en masse busser, lastbiler og brede lige veje. Sådan et lidt industrielt område, hvor en kløgtig stadsingeniør har tænkt, da de kom til navngivelsen, at det er simpelt hen for trist, så vi kalder det noget med park. "Hvad med Logistikparken?!" har hans yngre assistent foreslået, og alle har klappet i hænderne og enstemmigt vedtaget det. Det er selvfølgelig ren teori, men eftersom der er forslag fra samme kant om at kalde en spritnyetableret by lidt nord for Aarhus for Nye, så kan man forledes til at tro, at der mangler lidt ungdommelig fantasi i afdelingen for navngivelse af lokationer i Aarhus Kommune. Det vil under alle omstændigheder være lidt af en joke at bo i Nye om 50 år, når den er blevet gammel. Heldigvis har man nu lagt det ud til en konkurrence i befolkningen at finde på et navn til byen.<br />
<br />
Kunsten med at sammenstille et lidt kedeligt ord med noget smukt eller eksotisk er et velkendt trick. Det kan for eksempel aflæses i Bilkas reklamer (R.I.P. Mærsk McKinney Møller), hvor jeg har bemærket en tendens til at kalde noget for et marked, hvis der er tilbud på mere end en vare i samme kategori. Tag for eksempel toppemarked fra denne uges tilbudsavis (Altså ikke at jeg læser den slags - men når nu ældsten får leveret for mange reklamer til sin rute... så er det jo næsten spild ikke lige at skanne dem, før de ryger ud.) <br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiPyT2x20uh3gOXO-Ej1zkY53Q0IN4l_Zrh60QNhhUosjhgWTdvC3e_dejPnTfhJIhTrFNw3O85LF-jLB6uliyBW28rJLO_xUpVz2DzFhgUfGtLuY-7sHMgtj8bd8PlujegDzfAVXeoxpc/s1600/toppemarked.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="141" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiPyT2x20uh3gOXO-Ej1zkY53Q0IN4l_Zrh60QNhhUosjhgWTdvC3e_dejPnTfhJIhTrFNw3O85LF-jLB6uliyBW28rJLO_xUpVz2DzFhgUfGtLuY-7sHMgtj8bd8PlujegDzfAVXeoxpc/s320/toppemarked.jpg" width="320" /></a></div>
<br />Det oser ikke ligefrem af sydlandsk bazarstemning, bare fordi man kalder det et marked vel? Eller endnu bedre: Jeg mener bestemt, der har været tilfælde af Bakkemarked, hvor man kan få 3 gange valgfri bakke kød fra slagteren for en hund. Altså som i hundrede kroner - ikke i naturaliehandel.<br />
<br />
Prøv at begynde at lede efter bizarre ordsammenstillinger i dine omgivelser - de er der overalt! Jeg vil meget gerne høre dine bedste!Maihttp://www.blogger.com/profile/09468215283241400378noreply@blogger.com12tag:blogger.com,1999:blog-3130739714307248016.post-82558954720638325982012-04-17T10:52:00.000+02:002012-04-17T11:06:05.780+02:00KonfirpanikJeg lever og er her endnu. Ganske vist er jeg ovre på Den Anden Side - trådt ind i de ukendte og sagnomspundne 40'ere. Slut er det med at besvare spørgeskemaer som 30-39-årig og jeg er nu i kategori med de midaldrende. Faktisk er det dog slet ikke det, der optager min tid og (begrænsede, tenderende til det forkalkede) hjerneaktivitet pt. Næh efter en skøn og dejlig fødselsdagsfest, er der nu alvorligt kort tid til den næste store dag: Konfirmationen!<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjYUPy9s-m3kB1hzuxNzP9vSzeQPRTFsnd7GwAsrtvUTsKzkp3wzSMZjAEAQ5t18NbOHvv2aacIgo8k_PRcPgRM6ke9QgBcUvvbjM6o33Ys3Zu2hmA7wUHsQggTmz6CEKZplqISzr276MQ/s1600/logo-konfirmation_t1.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjYUPy9s-m3kB1hzuxNzP9vSzeQPRTFsnd7GwAsrtvUTsKzkp3wzSMZjAEAQ5t18NbOHvv2aacIgo8k_PRcPgRM6ke9QgBcUvvbjM6o33Ys3Zu2hmA7wUHsQggTmz6CEKZplqISzr276MQ/s1600/logo-konfirmation_t1.jpg" /></a></div>
Jeg havde udsat de fleste tanker om den, til jeg var på Den Anden Side, men nu har jeg haft min første panikdrøm - hvilket indikerer, at jeg er begyndt at fokusere på Konfimationen. Jeg drømte, at vi på den store dag glemte at tage billeder, at det regnede og at vi ikke kunne finde gæsterne! Kan det mon hænge sammen med 1) At vi glemte at tage billeder til min fødselsdag? 2) At der var sludsne om morgenen på denne dag? 3) At vi gik og troede, at vi havde inviteret til konfirmation klokken 13, indtil en høflig gæst gjorde opmærksom på, at der stod 12.30 på invitationen? Tænk hvis vi kom klokken 13 og alle gæsterne var gået igen, fordi der var låst og lukket klokken 12.30!<br />
<br />Selv om der rent faktisk er overordnet styr på det meste, er der en tendens til, at de manglende detaljer fylder lige så meget som hele arrangementet ville have gjort i mit hoved. Det er som om, at hjernen vil tillader de løse ender at optage al ledig kapacitet, så selv når der kun er én løs ende tilbage, vil den endnu være i stand til at koste en søvnløs nat. Det er da egentlig uretfærdigt! I vågne timer kan jeg godt sætte problemer i proportionel størrelse i forhold til hinanden, men om natten kan tanken om, at vi ikke har tænkt på bordkort fylde lige så meget som den kendsgerning, at der er begrænset fryserkapacitet til den italienske isbuffet, som vi har bestilt! Alt andet lige en noget større udfordring. Til de implicerede: Vi lover at finde en løsning, som ikke indebærer, at det bliver italiensk milkshake-buffet i stedet for!<br />
<br />Faktisk glæder jeg mig mest af alt til at fejre min store dreng. OG det er genialt at holde to fester tæt på hinanden, fordi man ikke får følelsen af, at "ØV, nu er det hele overstået," når der en ny begivenhed at se frem til. Jeg er sikker på, vi får en fremragende dag (med billeder, tørvejr og værtsfamilie, der ankommer on location før gæsterne!)<br />
<br />
PS: Vi er enige om, at sangskjulere er totalt old school og ikke noget for seje drenge, ikke?! IKKE?!Maihttp://www.blogger.com/profile/09468215283241400378noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-3130739714307248016.post-77196073804946504232012-03-29T09:37:00.002+02:002012-03-29T14:34:32.374+02:00Kunsten ikke at komme i bestyrelsenDette bliver et fuldstændig politisk ukorrekt indlæg. Så er I advarede. Med tre børn i diverse skoler, institutioner og fritidsinsteresser gennem snart 14 år har vejen været belagt med mulighed for tillidshverv, frivillighed og forældreopbakning. Jeg har lært at genkende arrangementerne efterhånden. Der lokkes med et spændende oplæg af en fuldstændig ukendt ekspert, og man kan være sikker på, at man kommer hjem med en bestyrelsespost, hvis man endnu ikke har tillært sig teknikken.<br />
<br />
Dilemmaet er, at man under ingen omstændigheder skal møde op bare for oplæggets skyld, for det er ikke meningen - nej de 10 Tordenskjolds soldater, der altid møder op, kan ikke undgå at blive kasserere, kagebagere, festudvalgsmedlemmer, stævnechauffører, assistenttrænere, klubhusudlejere eller det, der er værre.<br />
<br />
Mit ældste barn har stort set gået til alt, hvad der var at gå til i en omkreds af fem kilometer. Dengang kendte jeg ikke teknikken, og således befandt jeg mig en dag i blå spejderskjorte som assisterende spejderleder med det aber dabei, at den ledende var forhindret i at møde op og efterlod mig med et oplæg om stjernehimlen til det første spejdermøde for en flok Ulveunger, der kunne klatre på vægge. Min viden om solsystemet er stærkt begrænset, men det skulle blive værre. Få uger senere skulle vi på spejderlejr i en weekend med døgnregn fra fredag til og med søndag. Forældrene ved bussen havde særinstruktioner om hvert eneste barns sove-, tisse-, spise- og pruttevaner. Da vi kørte afsted kunne jeg ikke huske et ord af det. Min egen søn gad i øvrigt allerede på dette tidspunkt ikke at gå til spejder mere, men jeg havde forpligtet mig til en sæson og ville ikke møde op uden ham.<br />
<br />
Siden hen har jeg lært teknikken. Det er et spil om udholdenhed. Når den siddende bestyrelsesformand har holdt sin peptalk og kommet med en tøhø bemærkning om, at han/hun forventer kampvalg, skal du blive usynlig. Du skal sidde helt helt stille og finde et fikspunkt at stirre på, gerne udenfor vinduet hvis det er muligt. Du kan også sætte dig på dine hænder, hvis de har en tendens til at overtage styringen af kroppen udenom hjernen og bare række sig selv op, når tavsheden bliver for pinlig. Sæt dig tungt og vent. Vent, vent, vent. Tag ikke øjenkontakt med de andre, så kan det gå galt.<br />
<br />
Jeg sidder her med en mail fra svømmeklubben om, at den må lukke, hvis ikke der stiller medlemmer op til en ny bestyrelse. Jeg må mønstre al min kraft og fokusere på noget andet - eller alternativt tage til generalforsamling den 11.4. og sætte mig hårdt på mine hænder. Eller muligvis komme hjem med endnu et lille tillidshverv i hatten udover klasseforældrerådet i en af klasserne. Det bliver svært at undgå med tre vandhunde i huset. Årh, jeg ved bare, jeg ender med at række hånden op og dernæst pludselig befinder mig med lønbogholderiet for alle trænerne og rengøring efter udlejning af klubhus....Maihttp://www.blogger.com/profile/09468215283241400378noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-3130739714307248016.post-1292158539905517172012-03-25T14:33:00.000+02:002012-03-25T18:43:13.877+02:00Lejligheder til at gå i selvsving<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgK-vLudpk7UERBJKB14wbwfv2u34SCgKtUPsk_l05kzwls1JTedzo_ctwHvqUXqeDQ9BfWR0yAXiAlOGeaZDyu_c8E7tkAy4OTMG4kP368YYA8rHh_KgluQ2VwHzGoY16YULcKjub7mg4/s1600/DSC00647.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgK-vLudpk7UERBJKB14wbwfv2u34SCgKtUPsk_l05kzwls1JTedzo_ctwHvqUXqeDQ9BfWR0yAXiAlOGeaZDyu_c8E7tkAy4OTMG4kP368YYA8rHh_KgluQ2VwHzGoY16YULcKjub7mg4/s320/DSC00647.JPG" width="240" /></a></div>
Dem har jeg egentlig nok af lige nu - og det er ret underligt, at selvsvinget udebliver. Jeg tror simpelthen, at anledningerne til at gå i selvsving for øjeblikket ligger så tæt på hinanden, at jeg er nødt til at bevare styringen på mig selv - med begge ben på jorden eller helt nede under jorden, der hvor man planter blomster og får jord under neglene. Ikke nok med, at jeg kan se det store runde 40-tal komme forbi mig om et par uger, nej få uger derefter forestår husets første konfirmation. <br />
<br />
Jeg er velsignet med en dreng som i den grad tager begivenheden ovenfra og ned. "Jeg synes, de her bukser er fede. Er det nødvendigt med nogle andre til Blå Mandag?" Således bliver han konfirmeret i seje jeans, Converse sko, hvid skjorte og sort vest - og kommer til både at være fin og ligne en rockstjerne! Jeg fornemmer allerede, at det bliver lige så enkelt, når mellemsten står for tur om fire år - hvis han vil konfirmeres. Til ham kan jeg finde noget på nettet og sige: "Skal jeg bestille denne her skjorte?" hvorefter han kort vrister blikket løs fra sin egen skærm, kigger på min og siger: "Jaja." Mindsten derimod - har fået en ny kjole og et par sølvsandaler. Hun spørger dagligt HVORNÅÅÅÅÅR det er, vi skal holde den konfirmation, så hun kan få stadstøjet på. Eller om hun lige må prøve det en gang til - bare fordi. Eller gå lidt rundt i det - bare indenfor?<br />
<br />
Jeg fornemmer, at arrangementet bliver anderledes, når det en dag bliver hendes tur. Der er genetisk indbygget selvsving af den helt store skala, og det varer nok ikke længe, før hun indleder tegningerne af sin konfirmationskjole. Jeg synes ellers ikke, jeg har gjort noget for at gøre hende mere pyntesyg, men det er hun. Og let's face it, samfundet rundt om hende gør det heller ikke nemmere at undgå pyntesyge, når der kommer en seddel med hjem fra gymnastik, at vi bedes indkøbe pink, lyserød eller hvid gymnastikdragt og leggings til opvisning samt medbringe 40 kroner til et tylskørt ved næste træning. Derudover skal hun - hvis muligt - have håret sat op i en høj hestehale på opvisningsdagen. Er der eventuelt tale om, at enkelt gymnastiktrænere er gået en smule i selsving? Holdet er for 5-6-årige piger og de har tydeligvis glemt at tænke på, at mit blege skandinavisk type afkom får overraskende lighed med en gris, når hun bliver klædt i lyserødt.<br />
<br />
Mens jeg venter på selvsvingets indtrædelse, spekulerer jeg på, om det er foråret? Det er jo næsten ikke muligt at gå rundt og være vranten og stresse over huskelister i lange baner, når man kan sætte sig på terrassen med en kop kaffe i stedet for? Eller slænge sig i nymonteret hængekøje. Selvsving er hermed udsat i syv år, til det bliver yngstens konfirmationsår.<br />
<br />
___________<br />
<br />
Opdatering efter Nemesis' lynhurtige angreb en time efter første version: NU er jeg bange. Min mand har forskanset sig bag en dør med et af min barndoms fotoalbums. Hallo, det var jo ikke MIG, der skulle konfirmeres vel? Let panik er sat ind, da der nu sandsynligvis er ting ved min fødselsdag, som er udenfor min kontrol!Maihttp://www.blogger.com/profile/09468215283241400378noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3130739714307248016.post-21599082066961520752012-03-19T09:31:00.004+01:002012-03-19T09:31:42.369+01:00TV-shop på nettet?Jeg kan lige så godt indrømme det, jeg har det med at komme til at abbonnere på alverdens åndssvage nyhedsbreve fra diverse foretagender, der lover rabatter, konkurrencer, guld og grønne skove. De lander på en mailkonto, jeg sjældent bruger, men så er der alligevel en gang i mellem, jeg scanner dem, inden de bliver slettet. I går faldt jeg for eksempel over denne lille perle af kæk sprogbrug i en reklame for tandblegning:<br />
<br />
"Hvis man siger, smilet er den korteste distance mellem to mennesker, må fiskeskelettet være den korteste distance mellem to katte. Miss ikke muligheden for et brilliant smil med dagens Groupon: 1.199,- i stedet for 2.499,- for en tandblegning fra <a href="http://skoenhedseksperten.dk/" target="_blank"><span style="color: #0891be;">Skønhedseksperten</span></a>. <br />
<br />
Tandblegning sigter mod at sikre, at års regelmæssige te-selskaber, vin-nipperi og andre dentale ups'ere ikke efterlader et synligt præg på perlemorsrækkerne. Den autoriserede tandlæge, Mikael Bonde, der er tilknyttet Skønhedseksperten, vil sørge for at gule og misfarvede tænder bliver smukt hvide og klar til at servere brede smil for omverdenen."<br />
<br />
Hvad i alverden sker der? Altså hvor kom kattene fra? Og den elegante overgang til Miss? For slet ikke at tale om de dentale upsere?<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjcTZ_Y0Jqv5uUkzGGW5EG9UA5cKEvDk1r1gjcUkRraszS7vdFJ2wIQPSYHqq5ECAXPRf-lJJcv_BkGEbQ1XhvvBQvp4tqs3TI6PcY74Vk-FtYYmRcjHACTckXZsBNXZ4qerItLoRjDNIw/s1600/TV_Shop.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjcTZ_Y0Jqv5uUkzGGW5EG9UA5cKEvDk1r1gjcUkRraszS7vdFJ2wIQPSYHqq5ECAXPRf-lJJcv_BkGEbQ1XhvvBQvp4tqs3TI6PcY74Vk-FtYYmRcjHACTckXZsBNXZ4qerItLoRjDNIw/s1600/TV_Shop.png" /></a>Jeg kan ikke lade være med at se et hel onkelhold for mig, der sidder og skriver kække tekster on the side, mens deres hovederhverv må være festsange med små clipartfigurer i kanten. Det gør ligesom det hele sådan lidt mere festligt ikke? Eller måske skriver de tekster til TV-shop?</div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
Måske var hensigten med teksten, at man skulle blotte sine gule pløkker i så stort et grin, at man bliver opmærksom på dem og bliver nødt til at få dem bleget? Det forbliver nok en gåde, men jeg tror, jeg har fået mig et nyt lille ritual, sammen med morgenens tjek af Wordfeud, Facebook, Drawsome og nu altså også komiske nyhedsbreve. Det er et hårdt liv at være internetbruger.Maihttp://www.blogger.com/profile/09468215283241400378noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3130739714307248016.post-34137914971680145952012-03-18T16:33:00.000+01:002012-03-18T16:37:27.492+01:00Vi chiller lige - hvornår skal vi skride?Ngmph, det der nymodens teenagesprog er altså ikke sådan lige at vænne sig til - specielt ikke, når det kommer ud af munden på et barn, man syntes, man lige fik for et par dage siden. Den ovenstående sætning fik jeg, da jeg telefonerede til ældsteafkommet hos sin ven for at høre, om han ville med i svømmeren. Svømmeren var et alt for kækt forsøg på at ramme hans sprog. Ingen under 14 ved, hvad en svømmer er - udover, at det er forældet morsprog.<br />
<br />
Det eneste lyspunkt er, at jeg for nylig hørte en sprog- og ungdomsforsker sige, at vi ikke behøver at være så bekymrede for det sprog, teenagers bruger mellem hinanden. De taler "sødtgrimt" og bruger kun det ledeste sprog overfor deres bedste venner. Således havde forskeren på en efterskole observeret, at en pige sagde "Hej luderskat," da hendes veninde kom til bords. Adspurgt om hun også omtalte hende sådan, når veninden ikke var til stede, var svaret klart og bestyrtet "Nej da!"<br />
<br />
De er udmærket i stand til at vælge sprogbrug efter situationen, og der skulle ikke være overhængende fare for, at de senere går ned i Brugsen og siger "Hvad så din fucking spassernar, kan du give mig et job eller hvad?" Det tror jeg heller ikke, de kommer til, men jeg kommer nu alligevel aldrig til at synes om, at pigerne kalder hinanden luderskat og drengene hinanden for bøsserøv. Kunne man ikke forestille sig, at dem der ikke er lige er med i indercirklen tager sådan nogle ord mere bogstaveligt, end de er ment? Og er det så modtageren eller afsenderen, der er ansvarlig for hvordan, det man siger bliver forstået?<br />
<br />
Vi kommer sikkert til at have et antikveret sproghjem, hvor gammeldags ord som svømmeren og skralderen bliver bevaret og or'nlig sygt betyder, at man virkelig har det skidt. Vi kommer også til at slå hårdt ned på fucking ho', bitch og det, der er værre, som jeg heldigvis slet ikke kender. Og vi kommer til at begræde, når udmærkede ord og vendinger som fedt, kodylt og knæhøj karse uomtvisteligt glider ud af sproget.Maihttp://www.blogger.com/profile/09468215283241400378noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3130739714307248016.post-4833922658562942432012-03-08T08:59:00.000+01:002012-03-08T09:10:28.577+01:00Jamen der skal jo komme et indlægNår det er kvindernes internationale kampdag og man har en blog, der hedder noget med kvinde. Jeg har bare det lille problem, at jeg ikke helt ved, hvad jeg skal kæmpe for på den helt private bane. Det er naturligvis med en vis arrogance at jeg kan komme med den påstand, for udenfor min egen lille andedam ved jeg godt, at der foregår systematisk kvindeundertrykkelse, salg af kvinder til prostitution og indespærring i huset. De kvinder vil jeg sende en tanke i dag, godt hjulpet på vej og inspireret af Somaly Mams bog "En kvindes pris," som er ret rystende læsning. Jeg ved også godt, at jeg kan takke nogle rødstrømper nede i 70'erne for, at jeg ikke har den store kamp at kæmpe i dag.<br />
<br /><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg_vJ8djt86TPdDCL8HrqmgH7pcxTC01YinvDirwG1p4LNPK9A6cC2d3mzAh3SQQP7DWVmVA8u9BeImVIRjLND-8CbOoZjygD2XDm60AsYYxN9d-MeJVMNRLEo3oIq7QWui8EoxdCXE3KU/s1600/kvinderneskamp-200.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg_vJ8djt86TPdDCL8HrqmgH7pcxTC01YinvDirwG1p4LNPK9A6cC2d3mzAh3SQQP7DWVmVA8u9BeImVIRjLND-8CbOoZjygD2XDm60AsYYxN9d-MeJVMNRLEo3oIq7QWui8EoxdCXE3KU/s1600/kvinderneskamp-200.jpg" /></a>Skulle jeg kæmpe mod noget i min egen forhave, skulle det da lige være mod min nabo, som konsekvent lader en bemærkning eller fem falde, hvis jeg slår græs, vasker bil eller drister mig til at klippe hæk. Han undrer sig såre over, hvad min mand dog laver, og hvis jeg fortæller, at han støvsuger eller laver aftensmad, så lunter han hovedrystende hjem til fruens kaffebord eller tilbage for at pudse videre på den pletfri campingvogn. Jeg provokerer tydeligvis hans verdensorden.<br />
<br />Nå jeg alligevel har en blog, som hedder noget med kvinde, så er det fordi, jeg stadig mener, at vi kæmper mere med os selv end mod mændene om at mestre rollen som superwoman i vores eget liv. En superwoman har fod på karrieren, samtidig med at hjemmet, familien, haven og huset fremstår pletfrit. Således farer vi rundt og fjerner pletter det ene sted, alt i mens vi er optagede af, at der også er pletter på en af de andre fronter - enten det nu er rent bogstavelige græspletter på cowboybukseknæ eller mere diffuse pletter i arbejdsopgaverne eller på privatlivet. Jeg siger vi, fordi jeg har været den vildeste pletjæger selv. Der blev bare aldrig rigtig dybderengjort, eller fundet årsager til, at pletterne viste sig, fordi de kun lige blev repareret hurtigt og så videre til næste projekt.<br />
<br />
Jeg synes faktisk, det er helt OK at have høje ambitioner, men jeg kan også konstatere, at det er en god idé at fokusere sin ambition på et mindre område og så give det område FULD gas. Så er det sådan set lige meget, om det er familie, karriere, finere madlavning eller formklippede buskbom i forhaven, bare man accepterer, at det ikke lader sig gøre at eje førertrøjen i alle disciplinerne.<br />
<br />
"Jamen du er da ikke en ordentlig mor, hvis familien ikke er det vigtigste for dig - puha!" Not my point. Familien er der og har gavn og glæde af, at jeg er gået i dybden med noget andet, noget som giver mig stor glæde og ekstra energi, selv om det måske har kostet lidt på kontoen for pletfrihed i huset og haven.<br />
<br />
Det er op til dig at definere din kamp - måske har du en luddoven mand, måske en åndet nabo, men jeg er næsten 100% sikker på, at du også har en indre superwoman, som gerne vil definere dit liv.Maihttp://www.blogger.com/profile/09468215283241400378noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3130739714307248016.post-6614394069379039282012-03-07T10:24:00.002+01:002012-03-07T10:31:10.638+01:00Rygekabiner og privatskoler<br />
<div style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;">
Jeg bliver træt allerede på forsiden af avisen. Lars Løkke Rasmussens rygekabine kostede 4-5 gange så meget som den, Venstre brugte en masse tid på at skælde sundhedsminister Mette Gjerskov ud for. Mette Frederiksen har sendt sit yngste barn i privatskole.</div>
<br /><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgxrFt2wgLzQOduc-y3YGOPau6af9cq2tBCcI_5XOHgCGU5ssNhup_fxuJRCvNJUS1WtnCFCYIMaxDj9-kgWCWPV7x42t4_QA4x8KmXN2fvgzUV7sOpMR7rm16JqnhKidrfTodfv-FJAKo/s1600/rygekabine.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgxrFt2wgLzQOduc-y3YGOPau6af9cq2tBCcI_5XOHgCGU5ssNhup_fxuJRCvNJUS1WtnCFCYIMaxDj9-kgWCWPV7x42t4_QA4x8KmXN2fvgzUV7sOpMR7rm16JqnhKidrfTodfv-FJAKo/s1600/rygekabine.jpg" /></a></div>
Hvad rager det mig? Hvad betyder henholdsvis 150.000 og 34.000 kroner i det danske statsbudget? Udover at det selvfølgelig er urkomisk og at rygning i det hele taget er ulækkert, så er det ikke politik. "Jamen, det er jo signalværdien," er der så nogen, der øffer. Øf bare løs, det er stadig spild af tid. Det er heller ikke politik at rode Mette Frederiksens skolevalg ind i debatten. Jeg er helt overbevist om, at hvert eneste skolevalg eller skoleskift foretages på baggrund af lange overvejelser, og jeg er helt ligeglad med, hvilke overvejelser, Mette Frederiksen har gjort sig om det.<br />
<br />Hvis vi nu ikke havde større problemer at bekæmpe, så kunne vi snakke om alt det fnidder, men der er stadig noget helt galt med Danmarks konkurrenceevne, stadig stor ledighed, folk der bliver fyret, huse, der ikke lader sig sælge og alligevel byer, der er for dyre til at huse lærere og pædagoger i ejerboliger. Der er sagsgange så lange, at udsatte børn, psykisk syge unge og syge i almindelighed har glemt, hvad de fejlede, inden de bliver udredt. Det var bare lige top-of-mind.<br />
Det der opgør med krævementaliteten, som der også er gryntet højt om, det har trange kår, så længe vi åbenbart alle sammen føler, at vi er blevet ruinerede på grund af et par rygekabiner. Nu er det pludselig vores ret at få de penge retur, gerne af politikernes egne lommer. <br />
<br />
Jeg synes heller ikke om passiv forsørgelse, men jeg kan virkelig ikke lide den hetz, og den folkestemning, der breder sig mod folk, der tilsyneladende snylter på MINE skattekroner. Der er ikke noget, der hedder MINE skattekroner - det er nogen, der er betalt til fællesskabet, for at VORES samfund kan hænge sammen. <br />
<br />Det var lige dagens harme - beklager at den gik ud over trofaste læsere.Maihttp://www.blogger.com/profile/09468215283241400378noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-3130739714307248016.post-27125610310652780932012-02-28T13:15:00.001+01:002012-02-28T13:27:45.327+01:00Jeg kan spejde noget i horisontenDet kommer tættere og tættere på - HOV, nu kan jeg se noget af det. Det begynder tydeligvis med et firetal og ved siden af er der noget rundt. Ej, hvad i alverden laver det der? Vender det eventuelt på hovedet, så der står Oh? Oh skræk og ve, nej det vender rigtigt og der står 40! Det er det sagnomspundne tal, som i gamle dage betød fed og færdig, men i dag betyder fan-fucking-fabulous. Eller noget. Det betyder gennemsnitligt halvt levet liv, lidt selvransagelse og forhåbentlig ny visdom på den anden side?<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhKlY-xrzqK4K7gycHKpQ1lrNPmY5AZ52kE_u_Z_DjJuFAOz9Ipa9bVdeXyeGDXvIApMYIcLTUmTbb3bJnU0Akpe75TZF4q75waqTXfhd0pZc4M6HWD_27utLoqE50mUyzM3muQq1VWsAM/s1600/flag.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; cssfloat: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="194" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhKlY-xrzqK4K7gycHKpQ1lrNPmY5AZ52kE_u_Z_DjJuFAOz9Ipa9bVdeXyeGDXvIApMYIcLTUmTbb3bJnU0Akpe75TZF4q75waqTXfhd0pZc4M6HWD_27utLoqE50mUyzM3muQq1VWsAM/s320/flag.jpg" uda="true" width="320" /></a></div>
Det kan betyde panik før lukketid, men det gør det ikke - med mand, tre børn og mursten for millioner, har der vel nærmest været lukket i mange år. Det betyder heller ikke krise eller forestående skilsmisse, men hvad betyder det så? Jeg vælger endnu en gang at klynge mig til Hella Joofs vise ord om, at det er der, alt det sjove begynder.<br />
<br />
Let's face it: De tre rødder er ikke babyer længere, ældsten var at regne for voksen, hvis vi går bare et par generationer tilbage, mellemsten kan skimte sit runde 10-tal og mindsten er stærkt på vej i skole. Det faktum kan selvfølgelig skabe panik i sig selv, fordi de har ret travlt med at skabe deres eget livsindhold og ser mig mere som et behageligt fundament og servicebutik end en, der skal være der hele tiden og i stand til at forudse alle konsekvenser for dem. <br />
<br />
Karrieremæssigt har jeg overhovedet ikke nogen lige linie, men snoede veje har bibragt mig så meget forskelligt, at jeg mere end nogensinde er i stand til at sige "Pyt med det!" Det glinser jo nærmest af selvfedme, men jeg synes, at jeg kan aflure den visdom allerede på den anden side af tallet, som vi ikke behøver at træde rundt i, at nye veje altid vil være åbne, så længe man holder øje med dem. <br />
<br />
"Lyder det ikke lige love let, det hun siger der?" syntes jeg, jeg hørte nogen sige, men det er egentlig ikke sådan, jeg ser på det. Jeg tror, man kan komme langt ved at tage let på mange ting og beslutte sig for, hvor meget de tunge ting må og skal fylde i livet. Det er ikke overfladiskhed, det er bare en beslutning, som det bliver nemmere at stå fast på med alderen. Jeg bliver så træt helt ind i knoglerne, når ethvert dameblad maner, at man skal arbejde hårdt for sit parforhold, sine karrieremål, sine børn, sit hvad som helst. Er der da slet ikke noget, der bare må være let? Der er jo ingen frirum, hvis man skal arbejde hårdt på et eller andet felt hele tiden. <br />
<br />
Nu kan det godt være, at Nemesis kommer efter mig med en hel spandfuld åreknuder, overgangsalder, teenagerproblemer og bil, køleskab og fryser går i stykker, men indtil da, må jeg bare lige sige: Jeg GLÆDER mig til at fylde 40. Bare kom an dit dumme tal!Maihttp://www.blogger.com/profile/09468215283241400378noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-3130739714307248016.post-62772654045278435602012-02-27T09:38:00.000+01:002012-02-27T10:17:55.697+01:00Konfirmor<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjWjakUO30mevbyAjsua7X0eZnfLDMv_nZ5wgiw5nQL1r2hSDE2G-UYkF7Ex_H6k6VCViVDKgA4ekN4h7y5ijheUS0z6VXqt5MKxTHSWOVb0yvX7SE0tozK2HRCzSngCzZI62Ym1Nhh9lo/s1600/konfirmation2.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; cssfloat: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="173" lda="true" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjWjakUO30mevbyAjsua7X0eZnfLDMv_nZ5wgiw5nQL1r2hSDE2G-UYkF7Ex_H6k6VCViVDKgA4ekN4h7y5ijheUS0z6VXqt5MKxTHSWOVb0yvX7SE0tozK2HRCzSngCzZI62Ym1Nhh9lo/s320/konfirmation2.jpg" width="320" /></a></div>
I går havde vi besøg af et kokkepar, som skal lave mad til ældstens konfirmation. Det bragte mig på spontan tidsrejse over 25 år tilbage i tiden, da det var mig, der sad i den varme stol og de voksne, der sad og diskuterede menu. Jeg kan huske, at jeg blev bragt med ud til en kogekone, og at der lugtede af cerutter i hendes stue. Min medvirken begrænsede sig i store træk til at nikke bekræftende, da hun spurgte, om der skulle være røde pølser til børnene som skrub-af-mad. Jeg kan overhovedet ikke huske, hvad vi ellers spiste, men festen var tydeligvis et ritual blandt voksne. <br />
<br />
Faktisk så var selve dagen den samme som min fætters konfirmation, så der blev lavet et kompromis, hvor vi sammen festede for den fælles del af familien i nærheden af, hvor min fætter boede. Dette pragmatiske arrangement skyldtes, at jeg alligevel skulle holde andendagsgilde. Noget, der foregik en uge senere i det lokale forsamlingshus med det formål, at alle naboerne fra de nærliggende gårde skulle have god mad og en svingom. Det var ikke til diskussion - visse anledninger afkrævede en fest for alle i nabolaget, herunder et barns konfirmation. Ydermere må festen have været et mareridt for mine forældre, for de stod foran en skilsmisse, som dog ikke var kendt af hverken nabolaget eller os børn endnu.<br />
<br />
Jeg var - uden at vide det - en nørdepige allerede dengang, så da jeg på den rigtige konfirmationsdag havde fået en Commodore 64 som den eneste pige i min klasse, mindes jeg, at jeg ret hurtigt efter indtagelse af tre-rettersmenu med brun sovs, fik nogle af mine fætre med hjem på gården og spille computerspil, mens naboskabet dansede på forsamlingshusets gulv. Der er ingen tvivl om, at jeg havde en fest i festen, men det var ikke rigtig min fest. Det ærgrer mig til stadighed, at jeg solgte den Commodore 64 og købte et stereoanlæg, da det gik op for mig, at det ikke var comme il faut i pigekredse at spille Pacman.<br />
<br />
Heldigvis er meget sket i de mellemliggende 25 år, men jeg kunne i går se, at min søn ikke brød sig om at blive udspurgt om præferencer indenfor krydderurter, og at han helt sikkert hellere havde befundet sig foran nutidens Commodore 64 end foran velvillige voksne, der ville gøre alt for at gøre dagen til hans dag - med det forbehold, at menuen ikke blev pizza og burgers. Det skal ikke være en fest for voksne, men heller ikke en fest for et barn. Han er lige på det sprødeste og mest skrøbelige sted i sit liv - og intet kunne være mindre vigtigt end hvilke krydderurter, der kommer i maden. Han ved godt, at han forventes at vælge modent og under hensyntagen til voksnes smagsløg og forventer det også af sig selv, men det største lys i hans øjne tændtes ved overenskomsten omkring en salatbuffet, hvor man selv kan vælge blandt det grønne. <br />
<br />
Han har været i tvivl og taget aktiv stilling til konfirmationen, været reflekteret og velovervejet i det ene øjeblik, for i næste øjeblik at være nede ad bakken på løbehjul med sin lillesøster. Hvordan tilrettelægger man en fest, der tager hensyn til begge yderligheder? Jeg lover hermed mig selv, at det ikke bliver en voksenfest, men forlanger til gengæld, at han deltager i hele arrangementet uden at trække sig hjem til nutidens Commodore 64 som moderen gjorde.Maihttp://www.blogger.com/profile/09468215283241400378noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-3130739714307248016.post-29664349003238479842012-02-25T15:18:00.000+01:002012-02-25T16:27:22.773+01:00Sikre tegn på forår<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhCq5rNjs8aE4M0lvbixnuNufRRsC3WAHtmAA73uHI27M3M8UOsEeUNr5NjtarEOr2yP2Apl4UWtrUW2hYDR88jcY3Eq0yHXuQ42cgmAbrXVSB2FaVvWjZQpdhwvgBfihrTjMt7Re9MVpg/s1600/DSC00634.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; cssfloat: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" lda="true" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhCq5rNjs8aE4M0lvbixnuNufRRsC3WAHtmAA73uHI27M3M8UOsEeUNr5NjtarEOr2yP2Apl4UWtrUW2hYDR88jcY3Eq0yHXuQ42cgmAbrXVSB2FaVvWjZQpdhwvgBfihrTjMt7Re9MVpg/s320/DSC00634.JPG" width="240" /></a></div>
Det kan godt være, at de er sikrest, hvis man undlader at bevæge sig ud i blæsevejret og prøver at lukke ørerne for den storm, der suser rundt om huset. Selv om pigerne er i flyverdragter, har de lige hjembragt fire vintergækker på ubehjælpeligt korte stilke, som nu pryder min vindueskarm som bevisførelse.<br />
<br />
På en gåtur i en efterladt granplantage i formiddags, så vi flere mimrende hjorte, der i læ af vinden stak snuderne frem og jeg er sikker på, de vejrede forår, indtil de vejrede mennesker og vi pludselig ikke kunne se deres hvide spejl for bare klove og tynde ben. Inde fra et sted mellem træerne havde en hanhjort (eller hvad hedder det - shit der er mange betegnelser for den slags dyr, der ligner bambier) kaldt, at de skulle se at komme hjem.<br />
<br />
Katten har fundet en læplet i solen på terrassen, hvorfra den både kan dovne og vogte over eventuel fjendtlig infiltration af dens territorium. <br />
<br />
Man dør ikke længere af kulde, hvis man går udenfor uden vanter og der er sådan en frisk duft i luften. Vinden var endda så frisk i aftes, at det kom til at dufte af frisktørret vasketøj i badeværelset, hvor vi havde glemt at lukke et vindue, så håndklæder og badeforhæng blev luftet godt i gennem.<br />
<br />
Et umiskendeligt tegn er også, at der smides ting ud her fra matriklen. Jeg plejer at påstå, at det kun er min mand, der gemmer ting, men det er fordi, jeg principielt gerne ville skille mig af med en masse skrammel, hvis jeg bare gad at gå i gang med at rydde op i det. Derimod er han stærk i sin tro på, at man kan få brug for de fleste af sine dimser, dippedutter og dingenoter igen, hvorfor man aldrig bør smide dem ud. Jeg blev derfor oprigtigt overrasket over at finde en samling VHS-bånd med børnefilm på vej ud. Jaja, jeg ved godt, I andre ikke engang kan huske, hvad VHS er, men det kan vi! Der er gang i et større digitaliseringsprojekt af al vores musik, som muligvis også kan resultere i at kyle nogle CD'er ud. Det skulle dog ikke undre mig, at han vil mene, de skal gemmes som backup.<br />
<br />
Selv mit hoved er ved at være renset for vinter og klar til lys og længere dage. Faktisk, så tror jeg simpelt hen lige det er i dag, jeg vil få bugt med det juletræ, der endnu ligger smidt ud på terrassen. På den anden side, kunne man jo også vente til i morgen, hvis det holder op med at blæse. Der sidder nemlig en lille engel i, som har overlevet ripning af træet og jeg har lidt på fornemmelsen, at den passer på os. Men sig ikke, at jeg ikke I PRINCIPPET gerne ville være meget bedre og hurtigere til at smide ud!Maihttp://www.blogger.com/profile/09468215283241400378noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3130739714307248016.post-33679859691739222942012-02-15T08:10:00.002+01:002012-02-15T09:51:26.547+01:00Matas-quizzen<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgkMzqnDIwq2L4n0VKL6LN26zptRZgazNuTBJSfGhKpwgdjju-T1OFzCci8crTifNCylmpnjzXlu4G-LSk2TZfnldUAaZHSO6BbW_AT-1DnUrfVMR34KSNSnvOTjocUN3VtlodJyKe6Dqs/s1600/matas.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; cssfloat: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgkMzqnDIwq2L4n0VKL6LN26zptRZgazNuTBJSfGhKpwgdjju-T1OFzCci8crTifNCylmpnjzXlu4G-LSk2TZfnldUAaZHSO6BbW_AT-1DnUrfVMR34KSNSnvOTjocUN3VtlodJyKe6Dqs/s1600/matas.jpg" yda="true" /></a></div>
Når jeg står overfor en Mataspige kan jeg se mig selv udefra - og jeg kan se, at hun også er i tvivl, om vi overhovedet tilhører samme art. I går havde jeg ellers flottet mig og købt både dag- og natcreme fra Clinique. Alligevel ville hende den stribede fra Matas lige høre, om jeg var opmærksom på deres øjencreme også. Det var jeg ikke og jeg syntes samtidig, at jeg havde bidraget rigeligt til hendes kasseomsætning, men hun insisterede på at finde en prøve til mig. Det måtte hun selvfølgelig gerne, selv om det aldrig er rart at blive påmindet om sine øjenrynker af person, der er halvt så gammel som en selv. Mit stadie af rynkeforebyggelse kan nok nærmere betegnes som rynkereparation, i for sen erkendelse af, at heller ikke jeg gik fri af først "fine linier" og senere nærmere "furer" i ansigtet.<br />
<br />
Krydsforhøret sluttede imidlertid ikke her, men nu begyndte det til gengæld at blive absurd: "Ved du godt, hvilken finger, musklerne er svagest i?" Det kunne jeg måske godt have regnet ud, hvis jeg ikke stod med utålmodige børn og en butik proppet med andre kunder - men hvorfor overhovedet prøve? Jeg havde tabt til den stribede med det glatte ansigt og den perfekte mascara under alle omstændigheder. Hun håbede heller ikke, at jeg vidste det. "Det er ringfingeren," sagde hun triumferende. "Derfor skal du smøre øjencreme på ved at duppe FORSIGTIGT med ringfingrene under øjnene - hvis du bare smører det på, trækker du i huden og får <strike>flere</strike> rynker!"<br />
<br />
OK, måske sagde hun ikke 'flere', men jeg er sikker på, hun tænkte det. Hun tænkte nok også, at det var godt, hun selv havde smurt sig grundigt ind i alle former for forebyggende cremer, så hun ikke behøvede stå som næsten 40-årig og duppe forsigtigt med ringfingrene UDEN at trække i poserne under øjnene. Hun plirrede hele tiden sødt med øjnene, men jeg begyndte at få lyst til at stille hende modspørgsmål, som for eksempel "Ved du hvad den russiske præsident hedder?" eller "Ved du hvad PET står for?"<br />
<br />
Jeg gjorde det ikke, for jeg havde nu en meget travl teenager ved min side og hans telefon havde bippet flere gange med alle de venner, der havde måttet undvære mobilkontakt, mens vi var i biografen. Jeg takkede og var på vej væk, men så FORTSATTE quizzen: "Er du med i Club Matas?" "Nej." "Jamen du får point for alle dine køb, svarende til 10% rabat!" Åh den indre krejlerjyde måtte kæmpe mod den ydre omstændighed, at teenager ikke orkede at vente mere. Krejleren vandt naturligvis og spørgsmålene denne gang var nemme: "Hvad er din mail-adresse og mobilnummer?" SÅ fik jeg endelig lov at gå udstyret med tre plastickort og en påmindelse om at gå hjem og oprette mig med flere oplysninger på clubmatas.dk. Jeg skulle altså også have lektier for. Nu ligger kortene her og stirrer på mig, mens jeg endnu ikke har fået duppet mine øjenposer med noget som helst og da slet ikke fået oprettet mig i de stribedes klub. Meeeeen 10% det er alligevel en slat, så det skal nok ende med, at jeg gør det.<br />
<br />
Nu plages jeg i øvrigt af tanker om alle de gange, jeg har hvilet ansigtet i hænderne og trukket øjnene skæve som en kinesers - alt sammen på grund af den ældgamle børnevits om, hvorfor kinesere har skæve øjne. Der var jo ingen, der sagde, at man fik rynker af den vits dengang vel?Maihttp://www.blogger.com/profile/09468215283241400378noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-3130739714307248016.post-15436017641669367822012-02-13T10:10:00.002+01:002012-02-13T10:12:19.710+01:00Det urimelige i planters lugtDer er noget, jeg undrer mig over: Det bringer mindelser til dengang, jeg sad ved siden af min kvindelige chef, som brugte så urimelige mængder tung gammelkoneparfume, at jeg fik ondt i hovedet. En gang kørte jeg hende endda hele vejen til Tyskland og retur - og bilen lugtede af hende i tre uger bagefter. <br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj83Mi5vX9cMFnJ77NpTTm0PJsV5gwgGTNTR3Blje0-vjHD5RXtZtPHp0nfgli6q39rvlHcFYc0d_CuD0-78fwuiRVx1CznkKkZrnQXlBcWdgbPG47yK410OuHuMtBEIHZ_xjuUyVeRd64/s1600/DSC00621.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; cssfloat: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" sda="true" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj83Mi5vX9cMFnJ77NpTTm0PJsV5gwgGTNTR3Blje0-vjHD5RXtZtPHp0nfgli6q39rvlHcFYc0d_CuD0-78fwuiRVx1CznkKkZrnQXlBcWdgbPG47yK410OuHuMtBEIHZ_xjuUyVeRd64/s320/DSC00621.JPG" width="240" /></a></div>
Grunden til mindelsen er, at jeg havde købt en stor liljeplante og stillet den i stuen. Den slags plejer min mand ikke at bemærke og jeg har forlængst erkendt hans plante-neglekt og forliget mig med den. Jeg køber selv de blomster, jeg gerne vil have, for han kan simpelt hen ikke se dem - ikke engang, hvis han går direkte forbi en blomsterbutik. Til gengæld kan han godt lugte dem! Derfor bemærkede han denne liljeplante med det samme. Med et "AUWDR, her lugter af gamle damer, må jeg ikke godt stille den ud på terrassen?" "Jamen jeg har lige købt den til 80 kroner og den overlever ikke på terrassen i frostvejr!" svarede jeg. Det blev lagt hårdt ud og jeg måtte nærmest se i øjnene, at jeg skulle vælge mellem at have ham eller min nye plante i stuen. Valget faldt alligevel ud til hans fordel og jeg sagde, at han kunne stille den ind på mit kontor.<br />
<br />
Min stædighed forbyder mig nu at smide den lorteplante ud! Mit kontor er lille i forhold til stuen og lugten af liljer, som i virkeligheden ligger ret tæt op af lugten af begravelser, er så fortættet i dette lille rum, at jeg er lige ved at få hovedpine igen - og minder om hende, der forpestede mit arbejdsmiljø og min bil. Smider jeg den ud? Måske på et tidspunkt, men helst først når min mand har glemt alt om den, for ellers er det jo det samme som at give ham ret i, at den stinker! Jeg er ikke ret god til at give ham ret.<br />
<br />
Hyacinter gør det samme trick. Ser skidegodt ud og bliver flottere dag for dag, indtil de eksploderer i en parfumeret lugt, som er så koncentreret, at de skal stå i hjørnet af et meget stort lokale, for ikke at dominere med deres duft. Der har jeg måttet vælge mellem min søster og hyacinterne. Hun flytter dem også resolut udenfor og det er OK, fordi hun virkelig får det dårligt.<br />
<br />
Oddsene er dårlige for, at jeg nogensinde får en buket blomster af nogen i min nærmeste familie - og skal jeg vælge, så vælger jeg dem over blomsterne. Trods alt.Maihttp://www.blogger.com/profile/09468215283241400378noreply@blogger.com5tag:blogger.com,1999:blog-3130739714307248016.post-23008467910031621292012-02-07T10:52:00.001+01:002012-02-07T16:21:39.179+01:00Indlæg nummer 300 - og 1 års jubilæumOg jeg har simpelt hen INGENTING på hjerte!<br />
<br />
Først glemte jeg alt om, at bloggen faktisk fyldte et år den 25.1. og så blev det så meget senere, at jeg gik over til at tænke, at jeg måtte skrive noget spektakulært som indlæg nummer 300. Man skal altså ikke stille sig selv krav om spektakularitet (findes det ord overhovedet?) for så skriveblokerer man da fuldstændig. Nu bliver jeg nødt til bare at køre i tomgang, indtil indlæg nummer 300 er overstået, så jeg kan fortsætte med indlæg nummer 301 helt uden forventningspres. Eller på den anden side er der måske også noget over det tal? Åh gisp.<br />
<br />
Min hjerne er lige så dybfrossen som vejret udenfor. Minus 17 grader her til morgen og nu helt oppe på minus 10. Det er altså virkelig desperat, når man skriver om vejret. Så er der kort vej til at skrive om fastelavnsudklædningen (så bliver jeg bare til af den slags forhadte overskudsmødre, som har limet to paptønder sammen, for at min søn kan blive til en tønde giftaffald). Eller om aftensmaden (hvilket ville afsløre, at jeg alligevel ikke er en overskudsmor, fordi jeg simpelt hen er så dårlig til at lave mad - og det er trods alt heller ikke noget, jeg gerne vil være kendt for). <br />
<br />
Så kunne jeg skrive om, at vi har været i Lalandia, men jeg tør slet ikke tænke på, hvilken kategori, det placerer mig i. Faktisk måske i den store brede ikke-kategori af Hr. og Fru Danmark på fantasiløs ferie sammen med en masse andre danskere. Hvis jeg havde turdet skrive om det, så ville det blandt andet handle om, at det er underligt at intimgrænserne ligesom bliver udvisket, når alle tumler rundt i et badeland proppet som sild i en tønde. Altså ikke fordi man går og gramser på hinanden, men alene synet af al den hud på andre mennesker i vinterkulør og nogle med vintersul, det er egentlig en smule grænseoverskridende. Men det tør jeg som sagt slet ikke at komme ind på.<br />
<br />
Ellers kunne jeg have fabuleret over det mærkværdige i, at man hverken kan købe de der små grydesvampe i alle farver i Kvickly eller Netto, men det ville simpelt hen være for patetisk og afslørere i den grad manglende liv i forstadskludene. Nej, I må undvære mit festfyrværkeri af et kombineret fødselsdags- og blogindlægsjubilæum.<br />
<br />
Jeg kunne også skrive om noget, som jeg slet ikke tør at skrive om, i hvert fald ikke endnu, men måske snart. Så - nu lykkedes det alligevel at afslutte dette ikke-indlæg med en cliffhanger. Stay tuned, I'll be back after the commercial break!Maihttp://www.blogger.com/profile/09468215283241400378noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-3130739714307248016.post-7186176612162404632012-02-03T11:56:00.000+01:002012-02-03T12:08:48.565+01:00Noget om naboerJeg bor i noget, jeg ville have kaldt et sølvbryllupskvarter, hvis det ikke var fordi, jeg allerede selv havde haft kobberbryllup og der kun er en forsvindende lille membran mellem det, jeg kalder sølvbryllupssegmentet og mig selv. Det korte af det lange er, at der på vores 70'er vænge vist kun er 2-3 af de oprindelige husbyggere tilbage, hvoraf kun et af husene beboes af et par, som rent faktisk har haft sølvbryllup - og nok endda for en del år siden. Dette par bor lige over for og er begge på efterløn. De vogter nidkært over enhver bevægelse i vænget og ved, hvornår posten har været her, hvilke typiske gæstebiler, der hører til hvert hus og hvis der eventuelt har været en bil, der ikke hører til husets normale besøgende. Det kan være rigtig godt til indbrudsforebyggelse, men altså også en smule belastende, hvis man ikke kan gå ud og tømme sin postkasse, uden at få en reportage af døgnets seneste begivenheder i vænget. Det kan være, at en tredje nabo er syg, at kloakken er stoppet til, at det er for galt, at skraldebilen ikke har været her endnu eller at han og fruen skal afsted i campingvognen. Om sommeren kan det handle om, hvorfor det altid er mig, der slår græs eller vasker bil - eller om han ikke lige skal komme med sin motorsav og massakrere vores kirsebærlaurbær, inden den vokser ind i huset - eller det kan være ALT det ukrudt, som jeg ikke engang kan se med mikroskop i hans have, mens jeg selv vader rundt i tidsler og mælkebøtter mellem fliserne i indkørselen.<br />
<br />
Nu er det bare sådan, at jeg har noget, han gerne vil have og jeg tænker, at det må kunne bruges som pressionsmiddel på en eller anden måde - bare hvis hans snak bliver for belastende. Weekendens reklamer kommer nemlig her til matriklen allerede torsdag mogen, men sønnemand må ikke dele dem ud før fredag eller lørdag. Imidlertid ved naboen godt, at de står i avisvognen snublende nær ved hans egen indkørsel og dog så fjernt. Det er vores, indtil releasetidspunktet, for derefter at blive tilgængeligt for alle. Jeg kunne se, at han sendte vognen lange blikke i dag - og til sidst samlede han da også mod og kom og spurgte, om han ikke måtte få sit sæt reklamer - bare så postkassen ikke er fyldt, når vi tager til campisternes generalforsamling i weekenden. Det føltes godt og magtfuldt sødt at overdrage ham et sæt af de forjættede reklamer. Måske skulle jeg en anden gang småsnakke om et særligt godt kaffetilbud for at skærpe nysgerrigheden yderligere - hvis det altså ikke var fordi, vi selv takker nej til reklamer. Det huer ellers slet ikke naboen, at de ikke kommer ind ad brevsprækken længere og han har forsøgt at overtale sønnemand til at fortsætte denne praksis hos ham! Heldigvis uden held. Han kunne jo overveje at købe en stor postkasse eller takke nej til reklamer - men begge dele ville jo frarøve ham mulighederne for 1) at brokke sig og 2) at komme en tur ud på vænget og se, om der var sket noget, han ikke havde lagt mærke til fra sit vindue.<br />
<br />
Den anden nabo er frisør og det er i sagens natur en god sladdercentral, som den første nabo ofte frekventerer, for at blive opdateret mere end for at blive klippet. Det KAN være lidt belastende at bo mellem disse to alvidende mennesker, som tilhører vængets oprindelige beboere - der er i hvert fald ikke meget, der foregår upåagtet af naboblikke. Til gengæld får vi heller ikke uindbudte gæster, uden det bliver bemærket! Og man kan være helt sikker på, at sker der noget uforudset i vænget, så er vi de første til at få informationen.Maihttp://www.blogger.com/profile/09468215283241400378noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-3130739714307248016.post-69226433857442749822012-02-01T13:13:00.003+01:002012-02-01T13:19:02.234+01:00Robert RobotSå er robotstøvsugeren røget ind i debatten igen - denne gang som noget, mit ellers store idol Margrethe Vestager gerne vil tvinge ind i hjemmeplejen, som en naturlig forlængelse af automatiseringen af hverdagsprocesser. I princippet en god idé og jeg synes personligt også, det er svært at få menneskelig kontakt med én, der går og støvsuger. Jeg må bare spørge mig selv, om der er nogen, der har talt med andre end støvsugersælgeren om, hvad det er robotten kan? Har de for eksempel en selv? Det tror jeg ikke, for så ville man ikke kunne konkludere, at den kan erstatte noget som helst.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjKl3T4W6Ga3QAnVCeTb7DCkNORRyEL5iIqKwgemnsrBEjqtFS_r2Nt0a6josxE8t1KvVIta0fzzpF_Y0dfmTQfkOb4DODkCZoQjQD_Y84-VTiPiDwJ5bamgzGIt37ZWuu_N-xmVRNxQ_0/s1600/DSC00615.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; cssfloat: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" sda="true" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjKl3T4W6Ga3QAnVCeTb7DCkNORRyEL5iIqKwgemnsrBEjqtFS_r2Nt0a6josxE8t1KvVIta0fzzpF_Y0dfmTQfkOb4DODkCZoQjQD_Y84-VTiPiDwJ5bamgzGIt37ZWuu_N-xmVRNxQ_0/s320/DSC00615.JPG" width="240" /></a></div>
Jeg har en - og jeg har også engang arbejdet sammen med en støvsugersælgers datter, som meget stolt kunne berette, at den kunne køre uden om et glas vand på gulvet. Nu ved jeg bare ikke, om der er ret mange ældre, der har en masse glas vand stående på gulvet? Jeg har ikke, men derimod stole, tæpper, bordben og den slags - som der hos de ældre, jeg kender, gerne er rigtig meget af. Når Robert, som vi kalder vores robot - med øjne og det hele - går i gang med stuen, foregår det planløst som et føl, der kommer ud på en græsmark. Han larmer og okser lige ind i et stoleben, tager en ny retning, indtil han tørner ind i en væg, men ufortrødent tager en tredje retning. Pludselig bliver han træt midt på gulvet eller kører fast under sofaen og bruger resten af sit batteri - i øvrigt ikke ulig noget, mine børn også kan eller har kunnet finde på. <br />
<br />
Hvis jeg var en ældre dame, ville jeg 1) Dø af skræk over Robert, 2) Synes, Robert var en drønnert, der slet ikke kom ind i krogene, som jeg selv lærte det på Husmoderskolen i 1948 eller 3) Synes, at Robert var larmende, irriterende, ineffektiv og strømslugende. Han kan i bedste fald erstatte en fejekost, men på ingen måde en manuelt betjent støvsuger. <br />
<br />
Jeg vil gerne gå med til, at ældre selv skal betale for rengøring, hvis de har råd, men jeg synes, det er for let at smække robotten ind i debatten hver gang, der skal snakkes spareforslag. Den skal oplades, tændes, slukkes, filtres ud af tæppefrynser og ledsages rundt om stole, hvis de ikke er lagt op på bordet - og helt ærligt, kan man så ikke lige så godt støvsuge selv?<br />
<br />
Forresten vil jeg gerne - når jeg bliver gammel - have sådan en japansk vasketunnel til mennesker, som ligner et mobil spabad - for jeg forventer faktisk ikke at få menneskelig kontakt dækket af hverken støvsugende eller kropsvaskende hjemmehjælpere. Vi bliver jo gamle med Facebook, Twitter, blogs og alt hvad, der slet ikke er opfundet endnu - men det er de nuværende gamle ikke - og robotstøvsugerne ville være en katastrofe at slippe løs i deres hjem.Maihttp://www.blogger.com/profile/09468215283241400378noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-3130739714307248016.post-77880842950618799972012-01-25T10:07:00.002+01:002012-01-25T10:11:48.864+01:00Jeg har hørt, at speltmoderen er dødEller faktisk rettere, at hun aldrig har levet som et helt levende menneske af kød og blod. Hun er i stedet et fjendebillede på overdreven perfektion, som sætter alle andre mødre i stand til at retfærdiggøre hvedebrød og pepperoni i madpakkerne og McDonalds mad på en travl fredag. For enhver kan jo se, at hun er en latterlig økofascist med hænderne dybt begravet i urtebeddet eller syltekrukkerne, hvis hun da ellers kan komme til for det slyngebarn, der sidder på maven. Hey faktisk er hende speltfantasien hele grobunden for en stor del af os, der blogger om vores egne middelhøje ambitioner for antal produkter fra Urtekram i køkkenskabet - så måske skulle vi hylde hende i stedet for at være så sure på hende?<br />
<br />
Vi bruger hende til at gøre vores egne liv tålelige, fordi ingen - eller i hvert fald kun dem, som bor i et faldefærdigt husmandssted i Udkantsdanmark hvilket ikke er den typiske bopæl for Speltmutti - har som regel tid, ressourcer eller menneskeligt overskud til at være selvforsynende med alt fra grunden, økologiske og slyngeagtige iført islændersweater af egenproduceret uld. Så er det jo nærliggende at gøre grin med det, man ikke selv kan leve op til, fordi der også skal skrabes en indkomst hjem til familiens overlevelse.<br />
<br />
Ja, jeg synes faktisk, vi skal hylde hende lidt. En høj overlægger skader ikke, hvis man ikke ser det som et krav at hoppe over den hver eneste dag. Laveste fællesnævner er i hvert fald mere kedelig og givetvis skyld i mere overvægt, mistrivsel og alt for meget skærmtid hos vores afkom. Grundlæggende tror jeg ikke, vi måler os så meget mod hinanden, som vi måler os mod os selv og vores egne ambtioner for Det Gode Barneliv. Nu har jeg i hvert fald været i tre IRL mødregrupper og en online, hvor fænomenet med speltmoderen (eller ligefrem urtekussen) kun har eksisteret som en myte. <br />
<br />
Der er også Hende Med Den Helt Nye Barnevogn og ungen altid klædt i Molo-Mala-Hollys-Katvig uniform. Hun er det materialistiske fjendebillede. Hun tror, der er noget galt med Bilkatøj og H&M og det kan vi ikke lide. Igen, jeg synes det ville klæde os måske at glæde os lidt over, at hun i det mindste sætter mere gang i samfundshjulene ved at give 100 kr. for en bodystocking end ved at købe 6 stk for 100 kr produceret af nogle indiske børnearbejdere. Hun siger jo ikke, at DU behøver putte dit barn i Petit Bateau nattøj, for at det overlever vel? Er det eventuelt mere noget, du selv tænker?<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjMTepmqLrd-JKaKT5bT9cdA3hNVzvzveTNEa7s7SY15QBlX_dAEi77XYMGE4OiJ6i2cT3RVFWVkVf2DOsTbYwNFXoqI2vLwteLDGiNbJfwzXwyi9K9R9uwWS5n3QlGH33T6XLiElfiObc/s1600/kernesund.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; cssfloat: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" gda="true" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjMTepmqLrd-JKaKT5bT9cdA3hNVzvzveTNEa7s7SY15QBlX_dAEi77XYMGE4OiJ6i2cT3RVFWVkVf2DOsTbYwNFXoqI2vLwteLDGiNbJfwzXwyi9K9R9uwWS5n3QlGH33T6XLiElfiObc/s1600/kernesund.jpg" /></a></div>
Nu risikerer jeg måske selv at havne i speltkategorien med sådan et indlæg. Så lad mig lige skynde mig at kaste en forbandelse over Kernesund Familie - bare lige så jeg kan blive i det gode selskab af hyggeligt fordømmende mødregrupper...<br />
<br />Maihttp://www.blogger.com/profile/09468215283241400378noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-3130739714307248016.post-30125959487809686452012-01-23T12:50:00.002+01:002012-01-23T12:51:24.434+01:00Tidens store helt: TolderenTV-sendefladen afspejler hvad seerne vil se og dermed presse reklamepriserne op på. Det kan være en ubehagelig tanke, fordi det grundlæggende gør os til en quiz-elskende samling talentløse mennesker, der gerne vil have X-factor, men i stedet spiser rigeligt smør. Der er gode seertal i rigeligt smør og efter en årrække med speltfuldkorn og spinat er det befriende at se opbagt sovs og flødeskum få en rolle igen. Well, det er selvfølgelig ikke en kommerciel kanal, ligesom Blomsterbergs syndige køkken også kommer på en public service kanal. <br />
<br />
TV2 derimod har fundet tidens store mande-ideal: Tolderen. Det ene program efter det andet ruller over skærmen, med små funktionærer i lyseblå skjorter, der med dramatisk underlægningsmusik vogter benhårdt over landets grænser. De skiller mistænkelige indrejsende passagerer fra og undersøger deres biler, kufferter og tasker for mystiske fødevarer, levende dyr eller hårde stoffer. Samtidig viser de deres menneskelige side ved at lade en mand passere Rødby Færgehavn med en trailer fuld af øl til sin svigermors fødselsdag. Jo det kan vi lide - svigermor skal fejres, men polakken med de polske plader skal slet ikke komme her og spille smart.<br />
<br />
Selvfølgelig skal han ikke det - og når han kører videre trods klippede plader, bliver vi rigtigt sure på ham og slubrer forarget aftenkaffen i os. Os som giver udlændinge så god behandling - skal vi finde os i det? Nej nej, det skal vi selvfølgelig ikke, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad der sker, når den der grænsedragning bliver ophøjet til heltestatus. Når vi lukker os om vort lille land med smørkage og kaffekopper, i kollektiv forargelse over "de andre."<br />
<br />
Kaffen smager måske lidt mere bittersødt, når næste dags nyhed er, at danske kontanthjælpsmodtagere ikke gider søge lavtlønsjob i hotel- og restaurationsbranchen, som skriger på arbejdskraft. Stillingerne besættes af udlændinge, som ikke er bange for at skrubbe toiletter. <br />
<br />
Mandag aften er crime night på TV2. Her kan man også svælge sig i, hvordan politiet på Station 2 bekæmper ondt og farligt igen med de frygtindgydende lyseblå skjorter. Der er åbenbart rigeligt feel good TV i en sag om et værtshusslagsmål i Nørre Nebel, gerne med slørede ansigter, som kan få alle os andre til at føle os som bedre mennesker? Ellers ville det vel ikke blive sendt for Gud ved hvilket år i træk? <br />
<br />
Skal hver udenvælts fjende beredte os finde?Maihttp://www.blogger.com/profile/09468215283241400378noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-3130739714307248016.post-60118070424607374692012-01-20T18:35:00.000+01:002012-01-20T18:35:25.907+01:00Man har et standpunktIndtil man kommer i Build a Bear butikken. Mit standpunkt har været at holde mig fra denne sukkersøde Køb en Ven butik med bamse haute couture til en pris pr cm tøj, der må stå mål med de fedeste designeres kreationer. Jeg havde også et standpunkt om, at ikke alt i min datters omgivelser behøvede at være lyserødt. Hun er selv en relativt lyserødt udseende pige med rødblondt hår, så farven har aldrig klædt hende - derimod er hun gået pænt amok i Kitty - Barbie - dukkehalløj i lyserødt.<br />
<br />
Nu havde barnet ønsket sig og fået et gavekort til det forjættede bamseland til sin fødselsdag. I aftes udløste jeg spændingen ved at love, at vi i dag skulle finde et skind at putte det lille røde hjerte i, som lå sammen med gavekortet i det lille bitte bamsehus, gavekortet kom i. Det gjorde barnet næsten helt ude af stand til at sove, især da jeg stressede hende yderligere ved at bede hende om at finde på et navn og eventuelt spekulere på, om vi var ude i noget klassisk bamse eller kat, kanin, hund eller ligefrem smølf.<br />
<br />
I dag oprandt det store øjeblik. Min datter styrede målrettet forbi den kubikmeter smølfeskind, som lå først for - tydeligvis den største trend på bamsefeltet pt. Hun scannede sidevæggen og vaklede mellem en pink og en lyserød klassikerbamse, inden valget faldt ud til fordel for den pink. Så var det hen at stå i kø ved den 20-årige, som virkelig må have smilekrampe efter en dag i bamseland, hvor hun med sød stemme opmuntrer et stort antal børn til at puste, kramme, fylde, børste og påklæde sit nye stofdyr. For det ER jo et stofdyr - med stregkode und alles, så den kan track- and traces, hvis den bliver væk.<br />
<br />
Bamsen blev højtideligt udfyldt med krøluld og tilsat hjerte efter rituel pusten - og min nyslåede 6-årige var rent i himmerige. Derefter skulle den dresses up - og som om den ikke var helt pink nok i forvejen, fik den lige en pink festkjole og et par lyserøde "glas"sko. Jeg måtte æde alle mine principper, da jeg så kærligheden til bamsen i hendes øjne.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgNO9V1Z7idT72NnMexM7PfUGkDdXOhRVhRfsihPMY5Be8bwGh5bxHOPjNzDxh9CTYIJglllPXIx9FUATEBTQQuEs6IgHIBVRPWcbW5S7V-KYTGp4adojXFiWwtnbH5XBcy91iH5X0Sf6M/s1600/DSC00610%255B1%255D.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" nfa="true" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgNO9V1Z7idT72NnMexM7PfUGkDdXOhRVhRfsihPMY5Be8bwGh5bxHOPjNzDxh9CTYIJglllPXIx9FUATEBTQQuEs6IgHIBVRPWcbW5S7V-KYTGp4adojXFiWwtnbH5XBcy91iH5X0Sf6M/s320/DSC00610%255B1%255D.JPG" width="240" /></a></div>
Jo jo Manu Sareen - det er pigelegetøj i pigefarver i et pigeunivers, men hvis hun ikke får lov at leve det lyserøde ud nu, popper det måske op som en pink prinsesse i 20 års alderen - og det er alligevel mindre klædeligt end en 6-årig i prinsessefasen. Så jeg vælger lige at lægge mine principper i skuffen i nogle år endnu, før jeg slår alarm.Maihttp://www.blogger.com/profile/09468215283241400378noreply@blogger.com3