40 er det nye 30

Jeg var til en hyggelig 40 års frokost i dag. Gæsterne var lutter kvinder på +/- 40. Det er dejligt, at det er blevet relativt almindeligt at fejre milepælen sammen med veninder og søstre, fordi der på et eller andet tidspunkt i løbet af sådan et arrangement uvægerligt opstår konsensus om, at 40 faktisk ikke er nogen alder, sammenlignet med dengang vores forældre fyldte 40. Man kan stå med små børn, specialer, nye huse og kun let brugte uddannelser og i enkelte tilfælde kun let brugte mænd som 40-årig. Hvorimod vores dengang 40-årige forældre havde direkte kurs mod sølvbrylluppet og 25-års-jubilæet på arbejdspladsen.

Hvis der er en, der pipper om grå hår, viser det sig at alle farver håret og hvis nogen har fået en smule mere udstrakte arme ved avislæsning, så viser det sig, at andre har fået laseropereret øjnene. (Jep jeg har fået lavet det så viseligt, at jeg inden længe ender på -0,25 og dermed formentlig udsætter behovet for læsebriller med et par år).

Vi bliver enige om, at 40 er det nye 30 og får fuldstændig glemt eller latterliggjort eventuelle kriser i anledning af denne fødselsdag. Vi tænker på 30-årige ligesom vi tidligere har tænkt om først 0. klassebørn, siden konfirmander og senere studenter: Er det ikke som om, de bliver mindre og yngre for hver ny årgang, skolen, Tivoli Friheden og de båttende lastbiler producerer af dem?

Det der primetime er meget illustrativt for 40'erne, tror jeg. Jeg synes, der er mange, der tager sig selv mere alvorligt eller måske føler tiden gå og springer ud i alt lige fra malerier til børnebøger. Før har det lydt nærmest fortærsket, når andre har rådgivet til at forfølge sine drømme, fordi det var jo nemt at sige, men det er ikke alle drømme, der skaffer til terminsydelsen. Det gør de nok heller ikke hos 40-årige, men roen til alligevel at prøve dem af, indfinder sig.

I løbet af sådan en dag, bliver vi også enige om, at bryster ikke bliver længere med alderen, det er bare tyngdekraften, der bliver mere virksom. Der er også bred opbakning til, at hvis vi ikke tager de hvide ben ud i solen, så vedbliver de jo nok at være hvide, så hellere alle tage solbriller på og blive enige om, at vi har meget brune ben. Jamen det er et fantastisk koncept.

Men alt det ovenstående er selvfølgelig rent hypotetisk. Jeg er kun lige 39, men på en dag som i dag kan de 40 bare komme an.