søndag den 21. august 2011

Bogbinderi

Det er faktisk et erhverv, man skal have stor respekt for. Eller for at være mere præcis: Bogindbinding. I guder, det er svært at få det klistrede klæbepapir til at sidde glat på en opgavebog. Det er ikke meget nemmere at indbinde læsebøger i ikke-klistrende papir, som flaprer ud og folder sig i alle andre retninger end rundt om bogen.

Hvad var det? Hørte jeg nogen sige: "Så lad da de drenge selv pakke deres skide skolebøger ind, du skal ikke være sådan en servicemor!" Well, du har tydeligvis ikke prøvet det, siden du selv gik i skole. Det er skidesvært! Flettede julehjerter og stjerner  kan godt gå hjem og lægge sig - den virkelig kunst er at indbinde en skolebog.


Man kan jo godt se, at der skal plastic om, for at skidtet kan holde sammen om endnu et års slid i den ludfattige danske folkeskole. Lærerne lægger da også ekstra pres på ved at udlove is til klassen, hvis alle bøger er pakket ind til et bestemt tidspunkt. Jeg synes faktisk, de skulle overveje at sende et par flasker til forældrene i stedet for.

5 kommentarer:

  1. Hahahaha, du er sjov, Mai!
    Jeg giver gerne en kursus - kan binde en bog ind i alm. ikke-klistrende bogbind på *bop bop* under 3 minutter, det er pærelet :)

    Helt enig i din omtale af skolebøgerne, det er en skændsel og noget gammel lort, meget af de vi giver børnene... "Over Stok og Sten" er nu ikke så tosset, der er mange gode tekster i og læreren kan jo så sortere i opgaverne (hvor mange efter min mening ikke er ret gode) og supplere med sine egne. Kh Helle

    SvarSlet
  2. Må jeg anbefale stofbogbind:
    http://skolestart.nu/category/bogbind-36/
    Hvis ikke det var fordi jeg er megafattig havde jeg investeret i det til mine 20+ bøger der skal bindes ind.. suk..

    SvarSlet
  3. Ja, det der plasticbogbind er jeg så faktisk ret ferm til. Samtlige mine laborantbøger blev pakket ind i selvkæbende plastic for at beskytte dem mod div. kemikalier...havde vi bare vidst det, kunne jeg har ornet det for dig =o)

    SvarSlet
  4. H ha ha :-) Jeg er også en spasser til det der bogbind (og andet sirligt nussearbejde i øvrigt). Jeg bliver sindsygt irriteret og har krøllet det sammen eller er selv klistret helt ind i det inden for 'bob bob' ca. 3 min - min datter på 8 er faktisk bedre til det...

    Vi vil have et kursus, Helle og Lise (måske både ud i bogbinderkunsten OG tålmodighed, Tak)!

    SvarSlet
  5. hehe jeg skal til at læse kandidat på uni :) måske skulle jeg komme med mine bøger fint bundet ind ;)

    SvarSlet

Kloge kommentarer: