Jeg har sådan en person. Det er ikke min mand og slet ikke min datter, som fornyligt spurgte, hvad det var for nogle buler på lårene (hrmfh) og mente, jeg skulle købe nye underbukser, eventuelt med Minnie Mouse på. Næh, det er min ene storesøster ANNE, som ubetinget og som den eneste "liker" alt hvad jeg skriver på min blog og linker til på Facebook.
Så ser hun jo selv brandgodt ud (og lad det nu være sagt med det samme: NEJ, jeg skrev ikke forkert, hun er IKKE yngre end mig, selv om hun ser sådan ud).
Tak til Anne (og ok også til de to andre, men det er jo ikke til, når I ikke kommer så meget i de elektroniske medier).
Du minder mig om, hvor lykkelig jeg er, for at have givet mine piger to søstre hver!
SvarSletHun lyder helt fantastisk, din Anne! I er heldige, at I har hinanden.
Kære Maisen! Da jeg så dette, blinkede jeg nogen gange, da jeg et øjeblik frygtede at jeg havde fået en momentan "mini-psykose" med syns-hallucinationer og storhedsvanvid;-D Men det står der endnu, og jeg er stadig ved mine fulde fem, men helt rød i fjæset af generthed og beærelse over at være den heldige vinder af sådan en sød lillesøster, der kan finde på at gøre sådan noget...TAK! Du er jo IKKE spor svær at "like" ubetinget, for du er så sjov, sød og klog, at man da ikk' ka' la' vær' med at være fan af dig! Og så bliver man jo glad i låget over sådan en "likening", inkl. MINE mindre charmerende sider, endda;-) Det sjove er forresten at jeg med vilje holder mig tilbage fra at trykke "like" til ALT hvad du skriver, også selvom jeg faktisk liker det: For at du ikke skal få ondt af mig og tro at jeg ikke har et liv (det har jeg nemlig!), men bare sidder og stener fb hele min fritid;-D Ang. mit udseende, så er det jo et ganske heldigt fb-profilbillede, jeg har...Men det er også godt 4 år gammelt, så der er flyttet mange rynker ind i det fjæs sidenhen (især den tarvelige mellem øjenbrynene, der får en til at se sur og bekymret ud uden man er det!. Allan sørgede for mit billede og profil-oprettelse dengang, så min undskyldning for ikke at skifte det ud med et mere nutidigt er at det kan jeg ikke selv finde ud af! Nå god dag og tillykke med Kim, og tak igen, for dette blog-indslag...som jeg nik vil gi' et lille klik på nogen af de dage, hvor selvtillidsbarometret er for nedadgående. Kh og hils, Anne.
SvarSlet