Hvad skete der med at give folk en chance?

Jeg synes efterhånden, nyhedsmedierne er sjovere end sit-coms - eller også er det sit-coms, der er blevet dårligere med tiden. I går kunne man for eksempel høre DF's Christian Thulesen Dahl harcellere over, at den nye regering ikke havde fundet midler til at indfri alle deres løfter - en kritik, der vel at mærke kommer, inden spyttet fra de frådende angreb på deres uansvarlige økonomiske politik under valgkampen, er tørt. Dernæst var der en bilforhandler i studiet som trængte til en tudekiks, for pludselig var der ingen, der vidste om bilafgifterne ville blive lagt om og i så fald hvornår. Et forslag, som har ligget i skuffen i de sidste adskillige år... men nu er det nogle andres ansvar.

Hovedet bliver så slået på sømmet i dag, hvor Simon Emil Ammitzbøl går til stålet ved at afkræve svar på, om de fattige da ikke længere skal have råd til at hælde fedt, sukker og e-numre i halsen på deres unger, når de har fødselsdag. Hvortil der åbenbart bliver svaret, at det skal de nok få råd til OG samtidig nye flyverdragter til samme afkom. For f...... man kunne jo også overveje at give dem fødselsdagsmad, der ikke hyper dem op i et gear, de ikke kommer ned af, før de skal i seng om aftenen - men det værste er den pludselige og stærkt hykleriske sympati med børnefødselarer - gad vide, om han ikke måtte få slik til sin fødselsdag som barn?

Jeg tror ikke  på, at NOGEN regering i verden ville kunne løse Danmark økonomiske udfordringer på de 3 uger, der er gået siden valget - hverken den ene eller den anden farve fløj kan få det hele til at gå op på en eftermiddag, så drop nu lige hykleriet og lad os se, hvad de har tænkt sig. En anden idé: Alle i folketinget kunne blive iført flyverdragter og begynde at arbejde ud fra den nærmest beliggende børnehave med en blå og en rød stue.

Værsgo kære politikere - tag en på i den farve, du ønsker dig: