Stik mig lige pauseknappen

OK resten af verden har den åbenbart, hvis den da ikke ligefrem har ramt fast backward knappen, for i går havde de fanget Muamar Gadaffis søn og i dag siger han så, det hele er rygter. I går troede vi også, vi skulle have udskrevet valg, i dag har vi husejere fået endnu en rabat i stedet for og besked om at bruge flere penge.

Jeg vil bare gerne have udskiftet fast forward med en pauseknap.


Man skulle bare lige kunne trykke ganske let på den og så tilbringe bare en halv time i nuet, uden at tiden gik fremad. For når ældsten sidder og skriver tysk og ligefrem læser en dag frem, for også at nå sin reklamerute, så går det altså lidt for stærkt. Når han så tilmed kommer hjem med en seddel om konfirmandindskrivning, så er det faktisk den helt store STOP knap, jeg skal have fat i.

Det er ikke gjort med det, mindsten skal starte til svømning i morgen i ægte koldt klorvand og uden voksen ledsagelse. Heller ikke der, er dog det allertydeligste tegn på behov for en pauseknap. Det er faktisk, at mellemsten er ret bekymret for, om hun kan bunde eller om hun drukner i den svømmehal. Det er jo fuldblod empati, selv om de samme to søskende river hovederne af hinanden flere gange dagligt i kampen om at komme først, være størst og rage mest til sig. En ting er åbenbart selv at rive hovedet af sin lillesøster, noget andet at sætte hende fri i svømmehallens klor. Selv om hun bliver indpakket i kork fra top til tå.