mandag den 27. februar 2012

Konfirmor

I går havde vi besøg af et kokkepar, som skal lave mad til ældstens konfirmation. Det bragte mig på spontan tidsrejse over 25 år tilbage i tiden, da det var mig, der sad i den varme stol og de voksne, der sad og diskuterede menu. Jeg kan huske, at jeg blev bragt med ud til en kogekone, og at der lugtede af cerutter i hendes stue. Min medvirken begrænsede sig i store træk til at nikke bekræftende, da hun spurgte, om der skulle være røde pølser til børnene som skrub-af-mad. Jeg kan overhovedet ikke huske, hvad vi ellers spiste, men festen var tydeligvis et ritual blandt voksne.

Faktisk så var selve dagen den samme som min fætters konfirmation, så der blev lavet et kompromis, hvor vi sammen festede for den fælles del af familien i nærheden af, hvor min fætter boede. Dette pragmatiske arrangement skyldtes, at jeg alligevel skulle holde andendagsgilde. Noget, der foregik en uge senere i det lokale forsamlingshus med det formål, at alle naboerne fra de nærliggende gårde skulle have god mad og en svingom. Det var ikke til diskussion - visse anledninger afkrævede en fest for alle i nabolaget, herunder et barns konfirmation. Ydermere må festen have været et mareridt for mine forældre, for de stod foran en skilsmisse, som dog ikke var kendt af hverken nabolaget eller os børn endnu.

Jeg var - uden at vide det - en nørdepige allerede dengang, så da jeg på den rigtige konfirmationsdag havde fået en Commodore 64 som den eneste pige i min klasse, mindes jeg, at jeg ret hurtigt efter indtagelse af tre-rettersmenu med brun sovs, fik nogle af mine fætre med hjem på gården og spille computerspil, mens naboskabet dansede på forsamlingshusets gulv. Der er ingen tvivl om, at jeg havde en fest i festen, men det var ikke rigtig min fest. Det ærgrer mig til stadighed, at jeg solgte den Commodore 64 og købte et stereoanlæg, da det gik op for mig, at det ikke var comme il faut i pigekredse at spille Pacman.

Heldigvis er meget sket i de mellemliggende 25 år, men jeg kunne i går se, at min søn ikke brød sig om at blive udspurgt om præferencer indenfor krydderurter, og at han helt sikkert hellere havde befundet sig foran nutidens Commodore 64 end foran velvillige voksne, der ville gøre alt for at gøre dagen til hans dag - med det forbehold, at menuen ikke blev pizza og burgers. Det skal ikke være en fest for voksne, men heller ikke en fest for et barn. Han er lige på det sprødeste og mest skrøbelige sted i sit liv - og intet kunne være mindre vigtigt end hvilke krydderurter, der kommer i maden. Han ved godt, at han forventes at vælge modent og under hensyntagen til voksnes smagsløg og forventer det også af sig selv, men det største lys i hans øjne tændtes ved overenskomsten omkring en salatbuffet, hvor man selv kan vælge blandt det grønne.

Han har været i tvivl og taget aktiv stilling til konfirmationen, været reflekteret og velovervejet i det ene øjeblik, for i næste øjeblik at være nede ad bakken på løbehjul med sin lillesøster. Hvordan tilrettelægger man en fest, der tager hensyn til begge yderligheder? Jeg lover hermed mig selv, at det ikke bliver en voksenfest, men forlanger til gengæld, at han deltager i hele arrangementet uden at trække sig hjem til nutidens Commodore 64 som moderen gjorde.

4 kommentarer:

  1. Jeg følger nysgerrigt med, thi vi står for skud næste år... Og jeg er pænt meget på Herrens mark.
    Håber derfor på en inspirations-konfirmations-følgeton her ;-)
    Prekonfirmanden har dog netop ytret ønske om bålstegt lam (vi havde bål i haven i går, hvilket gav ham associationen) -- resten ligger hen i det uvisse.

    Held og lykke med projektet!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mmmm, bålstegt lam lyder godt! Jeg skal prøve at holde jer opdaterede - har dog også lige en 40 års fødselsdag, der trænger sig på inden konfirmationen. :-)

      Slet
  2. Kære Mai,
    Han lyder bare så god, ham jeres dejlige søn, der snart "træder ind i de voksnes rækker" .. Ja, det er altså for sjov, at jeg skriver det, men hvor er det vildt at tænke på, at en dreng på hans alder for 100 år siden regnedes for voksen ved konformationsalderen og nu kunne sendes ud for at tjene på gårdene i området - eller hvis I var tilpas velhavende, måske skulle gå i latinskole :)

    Kæææft, der er sket meget siden den tid, hva?
    Jeg er sikker på at I får skruet den helt rigtige dag sammen for jeres dreng - og jeg glæder mig til at høre om det hele... Vi skal jo selv på den året efter - St. Bededag 2013, nærmere betegnet. KNUS

    SvarSlet
  3. Vise ord fra en klog mor med stor respekt for søn, der ikke skal have travlt med at blive voksen

    SvarSlet

Kloge kommentarer: