mandag den 13. februar 2012

Det urimelige i planters lugt

Der er noget,  jeg undrer mig over: Det bringer mindelser til dengang, jeg sad ved siden af min kvindelige chef, som brugte så urimelige mængder tung gammelkoneparfume, at jeg fik ondt i hovedet. En gang kørte jeg hende endda hele vejen til Tyskland og retur - og bilen lugtede af hende i tre uger bagefter.

Grunden til mindelsen er, at jeg  havde købt en stor liljeplante og stillet den i stuen. Den slags plejer min mand ikke at bemærke og jeg har forlængst erkendt hans plante-neglekt og forliget mig med den. Jeg køber selv de blomster, jeg gerne vil have, for han kan simpelt hen ikke se dem - ikke engang, hvis han går direkte forbi en blomsterbutik. Til gengæld kan han godt lugte dem! Derfor bemærkede han denne liljeplante med det samme. Med et "AUWDR, her lugter af gamle damer, må jeg ikke godt stille den ud på terrassen?" "Jamen jeg har lige købt den til 80 kroner og den overlever ikke på terrassen i frostvejr!" svarede jeg. Det blev lagt hårdt ud og jeg måtte nærmest se i øjnene, at jeg skulle vælge mellem at have ham eller min nye plante i stuen. Valget faldt alligevel ud til hans fordel og jeg sagde, at han kunne stille den ind på mit kontor.

Min stædighed forbyder mig nu at smide den lorteplante ud! Mit kontor er lille i forhold til stuen og lugten af liljer, som i virkeligheden ligger ret tæt op af lugten af begravelser, er så fortættet i dette lille rum, at jeg er lige ved at få hovedpine igen - og minder om hende, der forpestede mit arbejdsmiljø og min bil. Smider jeg den ud? Måske på et tidspunkt, men helst først når min mand har glemt alt om den, for ellers er det jo det samme som at give ham ret i, at den stinker! Jeg er ikke ret god til at give ham ret.

Hyacinter gør det samme trick. Ser skidegodt ud og bliver flottere dag for dag, indtil de eksploderer i en parfumeret lugt, som er så koncentreret, at de skal stå i hjørnet af et meget stort lokale, for ikke at dominere med deres duft. Der har jeg måttet vælge mellem min søster og hyacinterne. Hun flytter dem også resolut udenfor og det er OK, fordi hun virkelig får det dårligt.

Oddsene er dårlige for, at jeg nogensinde får en buket blomster af nogen i min nærmeste familie - og skal jeg vælge, så vælger jeg dem over blomsterne. Trods alt.

5 kommentarer:

  1. Hæhæ...ja, liljer er en tung omgang - hyancinter derimod er velkomne hos mig - og her er det også (surprise!!) selvkøberi...suk !

    SvarSlet
  2. Det værste er næsten påskeliljer. De stinker jo af pis, når de har stået et par dage!

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har hel ret Helle - hvad i alverden er meningen med tislugtende blomster?

      Slet
  3. Du skal da ikke smide dem ud! Grav dem ned, så kommer de næste år og de må gerne dufte i haven, ikk? :)

    SvarSlet
  4. Købte en gang en ægte jasmin.
    I marts.
    Den fik 5 min i vores meget lille stue, inden jeg selv bar den ud i frosten.

    SvarSlet

Kloge kommentarer: