torsdag den 1. december 2011

Julekalenderen 1. december

SÅ kom den 1. december endelig. Jeg har glædet mig mere end almindeligt til at skyde dette projekt i gang. Som arbejdstitel kalder jeg historien for Musetrappen, men det er mest fordi, det er det eneste julede ord med trappe og/eller opgang i. Andre navneidéer er velkomne - og hvis I gode gæstebloggere selv ønsker det, kunne det være hyggeligt med en kort præsentation af jer selv efter dagens afsnit. Helt frivilligt naturligvis, I må også godt være hemmelige anonyme forfattere ;-)

1. december

Elliot havde ikke noget forhold til jul udover at hans far havde plejet at gå på pub med sine kolleger og drikke sig fra sans og samling juleaften og hans mor hånligt og synligt irriteret altid havde kommenteret hans tømmermænd julemorgen, ledsaget af dybe suk og himmelvendte øjne. Elliot selv og hans lillesøster havde derfor altid forbundet julegaverne med en dårlig stemning i hjemmet og efter at være flyttet til Danmark havde han inderst inde mere lyst til selv at tage på den engelske pub end med ud til Marias familie. Det var ikke på tale at rejse til England i anledning af julen – og heller ikke, at hans forældre kom til Danmark. Dertil var deres forhold, hverken til hinanden eller til julen, slet ikke stærkt nok.
Maria var splittet – hun havde i løbet af gymnasietiden indledt opbygningen af en hård skal omkring sig, fordi hun var med i en flok, der tog afstand fra alt, hvad der var traditionelt, kommercielt eller konventionelt. Hun var gået ind i Operation Dagsværks bestyrelsesarbejde og havde i det hele taget meldt sig ind i alle lettilgængelige protestbevægelser som et opgør med den opvækst, hun havde haft i det sydlige Århus. Greenpeace og Amnesty International betalte hun stadig medlemsgebyr til og hun var også medlem af Enhedslisten – uden at hun dog havde orket hverken at fortælle det til sine forældre eller deltage særligt aktivt i Ungdomsafdelingens møder. Hun var vokset op omkranset af skov og vand mod øst og beskyttet mod resten af omverdenen af sine velstillede forældre. Oprørets styrke var måske nok aftaget lidt igen nu, hvor hun var 21 og hun havde ikke haft skrupler med at tage i mod den lejlighed, forældrene havde købt til hende. Så var der det med julen – hun brød sig ikke rigtigt om at indrømme det i sin vennekreds og slet ikke overfor Elliot, men hun ELSKEDE faktisk at holde jul hjemme i sin familie, hvor også storesøsteren med sit lille barn og sin mand plejede at komme.
”What the fuck?!” lød det inde fra lejlighedens andet rum, hvor Eliot sad ved PC’en. ”It says my last logon was last night but I have not been on the stupid online bank for months!” Elliot talte altid engelsk, når han var sur – hans danske var endnu ikke raffineret nok til at tale i affekt. Maria gad egentlig ikke rigtig forholde sig til det med pengene, men hun sjoskede alligevel derind med den skøre kat lige i hælene – den kat virkede fuldstændig kulret af sit ensomme indeliv nogle gange – og Maria var ved at falde over den på vej gennem stuen. ”Skrid Misser!” råbte hun irriteret og sparkede let til den, bare lige så den røg ud af den kurs, hun havde lagt gennem stuens rod. Der var stadig uåbnede flyttekasser langs væggene i rummet – de var blevet en del af baggrunden og hun lagde ikke så meget mærke til dem mere. Lige i situationen, hvor hun i forvejen var lidt træt af den forestående julediskussion om, hvorvidt hun og Elliot skulle give hinanden julegaver eller ej, blev flyttekasserne dog igen til et irritationspunkt.
Elliot sad og kløede sig i sine bløde krøller – dem som var så uimodståelige, når de var nyvaskede, men blev sjaskede og klamme, når han – som nu – tydeligvis ikke havde været i bad om morgenen og sikkert heller ikke havde tænkt sig det, før han skulle ud at spille samme aften, hvor han helst skulle se sjusket ud. Det var en del af bandets stil, havde han belært hende og hun var ligeglad efterhånden – bare han gik i bad, inden han nærmede sig hende. Maria stillede sig på en halv meters afstand, men så hun også kunne se skærmen. Han rakte ud og lagde en arm om hendes hofte, trak hende hen, så hun kunne se skærmen. Årh denne lidt hengemte lugt af langsomt tørret vasketøj, dels fordi han var ligeglad og dels fordi, det faktisk tog hundrede år at tørre tøjet i lejligheden om vinteren – og hun skulle fandeme ikke være en lille hustru, der, som sin egen mor, vimsede rundt og vartede manden op med nystrøgne skjorter. Et rødt tal fangede hendes opmærksomhed, før hun beskæftigede sig med sidste logon tidspunkt. Der var et minus på omkring 10.000 kroner på deres fælleskonto.
”Hvad er det der?!” råbte hun, ”hvor er de penge blevet af – sætter du ikke pengene for dine spillejobs ind på kontoen eller hvad?” Maria følte straks en isnen i maven vende tilbage, som hun ellers ikke havde mærket de sidste par måneder. Det var den diffuse bange anelse af, at Elliot foretog sig ting med en anden identitet eller i hvert fald helt uden hendes viden. Hun kunne bare ikke få det til at passe med hans følsomme og temperamentsfulde væsen – han var lige så nem at aflæse som en åben bog. Hvad var det han skjulte for hende? Hvem havde angivet dem, dengang på Café Globen Flakket, hvor de blev uretmæssigt anholdt? Havde Elliot fjender og i så fald hvem var det?
FUCK, tænkte Elliot og slog sig selv for panden – det var jo ikke meningen, hun skulle have set overtrækket, men han havde reageret umiddelbart på sit chok over, at andre havde været logget in på deres konto. Maria havde ikke engang bestilt NemID, hun ville ikke vide noget om økonomi, hvilket passede Elliot rigtig fint – men det kunne derfor ikke være hende, der havde været inde på kontoen. Han var dog hurtig til at opfinde en plausibel undskyldning: ”That’s what I’m trying to say – I think some one else hacked our account Sweetie! So don’t yell at me – it’s not my fault.” Det vidste han dog godt, at det højst sandsynligt var. Han havde et forbrug, der ikke matchede hans sparsomme indtægter og nu havde han ladet stå til i et par måneder eller tre, hvor han heller ikke havde lappet overtrækket med midler fra Marias børneopsparing, som han tidligere havde haft for vane.
Der lød et brag fra lejligheden ovenover – som om nogen eller noget tungt styrtede på gulvet lige over deres hoveder. Heldigvis kunne alt, hvad der mindede dem om den skøre gamle dame ovenpå bringe dem sammen i deres fuldstændig ens skæve humor, trods deres opvækst på hver sin side af Nordsøen og ikke mindst meget langt fra hinanden på den sociale rangstige. Det var jo hans rå og uslebne arbejderbaggrund, hun elskede ham for. ”Der røg Fru Essendahl sgu nok ned fra sengen,” fnisede hun og Elliot greb chancen til at trække hende væk fra skærmens røde tal og hen til sengen, hvor han væltede hende omkuld med endnu en taktisk manøvre, der skulle få hende til at glemme alt om økonomi igen: ”Hvad onsker du daj til juel skat?”
Fra lejligheden ovenpå kunne man høre skår, der blev fejet sammen og små irriterede selvretfærdige trampeskridt rundt i rummet lige ovenover soveværelset. Uden at tænke nærmere over det mærkelige ved det, kunne Maria også høre en enkelt høj ringetone fra en mobiltelefon ovenpå – hvilket jo egentlig var lidt underligt, eftersom konen ikke kunne tale og muligvis også var tunghør - men det kunne jo være en sms. Maria skød alle tanker fra sig ved udsigten til en julegave fra Elliot og føjede sig efter hans krop, der havde lagt sig lige op ad hendes ryg.
Senere fandt Maria et uadresseret kort på måtten indenfor entréen. Der var en maskinskreven tekst på den ene side: ”Min hvide kat Bella har fået fire sorte killinger i nat. Jeg ser ingen anden forklaring, end at jeres kat er klatret op ad nedløbsrøret fra altanen og har overrasket Bella, mens hun forrettede sin nødtørft i sin bakke på altanen. Idet kattehold ikke er lovligt i opgangen, vil jeg i dette tilfælde undlade at gøre viceværten opmærksom på mosbeklædningen på det gamle nedløbsrør, men jeg må henstille til, at I passer bedre på jeres kat, så den slags omstændigheder ikke opstår igen. Hilsen Kirsten Essendahl 4. t.h.”
Det var dog alligevel utroligt – en henvendelse fra den skøre gamle kugle, som var næsten blottet for bitre stikpiller? Der var kun to mulige forklaringer: Enten var hendes demens så fremskreden, at hun havde glemt at være forurettet – eller også stak der noget andet under...
____________________________________________
Resten er op til - TADA - endelig er vi oppe på præcis de 11 andre personer, jeg havde brug for - let the game begin!

Udgivelsesdag og dato (udgives kl. 8.00)
Deadline til mabak@live.dk kl. 22 denne dato
Synsvinkel
Skribent
1.12. Torsdag

Maria og Elliot
Mai
2.12. Fredag
1.12.
Kirsten
Carina Provinsblog
3.12. Lørdag
2.12.
M og E
Mit Helle
4.12. Søndag
3.12.
K
Martinne
5.12. Mandag
4.12.
M og E
Kaal
6.12. Tirsdag
5.12.
K
Louise Rams
7.12. Onsdag
6.12.
M og E
Kong Mor
8.12. Torsdag
7.12.
K
Lene K
9.12. Fredag
8.12.
M og E
Lines Linier
10.12. Lørdag
9.12.
K
Mit Helle
11.12. Søndag
10.12.
M og E
Kristines Dilemma
12.12. Mandag
11.12.
K
Lene T
13.12. Tirsdag
12.12.
M og E
Louise Rams
14.12. Onsdag
13.12.
K
Christine
15.12. Torsdag
14.12.
M og E
Martinne
16.12. Fredag
15.12.
K
Kong Mor
17.12. Lørdag
16.12.
M og E
Carina Provinsblog
18.12. Søndag
17.12.
K
Lines Linier
19.12. Mandag
18.12.
M og E
Lene T
20.12. Tirsdag
19.12.
K
Kristines Dilemma
21.12. Onsdag
20.12.
M og E
Lene K
22.12. Torsdag
21.12.
K
Kaal
23.12. Fredag
22.12.
M og E
Christine
24.12. Lørdag

K, M og E
Mai


5 kommentarer:

  1. Ei, hvor bliver det spændende...GLÆDER mig :-D

    SvarSlet
  2. uhu det bliver spændende :-)

    SvarSlet
  3. Det bliver SÅ godt at være med!!
    Det starter godt!!

    SvarSlet
  4. Jeg er så klar! Har meldt mig ud af fredagens Disney-Sjov-med-familien-hygge i morgen, så jeg er sikker på at få tid til at skrive :)

    SvarSlet

Kloge kommentarer: