Tillykke med de 100 år

Dengang jeg fik idéen til navnet på denne blog, var jeg faktisk lige ved at kaste op. Alt hvad der starter med "kvinde" lugter bare lidt af brændte bh'er og natursvampe som menstruationsbeskyttelse. Jeg bliver træt i hovedet og tænker Årh nej, skal vi nu have den gamle diskussion igen - kan vi ikke bare blive enige om at være forskellige?

Jeg er helt bevidst om, at det er en forkælet holdning som udspringer af, at vores mødre har slået de største slag og det er finjusteringerne vi kværner rundt i her i vores generation. Der er masser at kæmpe for i andre samfund, hvor kvinder hverken har lige ret til uddannelse, arbejde, løn og andre goder, som vi tager som en selvfølge.

Nu viste det sig jo, at jeg fastholdt idéen alligevel, for der er masser at diskutere og hold da op, hvor kan kvinder være komiske både med og mod deres vilje. Det er bare ikke kvoter i  bestyrelser, vi har brug for, det svarer jo til at servere et argument for, at mændene i bestyrelsen til enhver tid kan sige: "Jaja, men din mening tæller ikke, du er her jo pga en kvote." Nej kvoter er noget, man kan bruge til torsk, gylle og kemisk affald.

I anledning af kvindekampens 100-års dag var jeg til et fremragende seminar i dag. Reklamebureauet EnVision havde inviteret til en række oplæg under overskriften Kvinder lyver - og det er der forbrug i. Jep, jeg lyver. Jeg løj faktisk under hele seminaret, for jeg er ikke længere i den virksomhed, som stod på mit navneskilt. Og jeg meldte mig til efter fritstillingen, men ræssonnerede meget hurtigt, at der måske kun var adgang for folk fra virksomheder og at det i hvert fald ville se bedre ud i networking-sammenhæng at komme med et virksomhedsnavn.

Adm. Direktør Mona Juul leverede en fantastisk icebreaker, hvor der blev løjet igennem fra første sætning. Hun havde som arrangør sovet fuldstændig fantastisk efter svedig sex og til morgen havde hun vist løbet nogle kilometer, før hun indtog sin speltbolle. Uden smør. Jamen vi gør det jo hele tiden - but why?

En af Emilia van Hauens pointer var, at vi gør det for at behage andre: "Jeg synes virkelig overhovedet ikke, man kan se, du lige har født" til veninden på barselsgangen, som har blodudtrædninger i ansigtet af at presse og noget, der ligner en gærdej under ventebukserne, som sagtens kan holdes oppe, selv om barnet er ude. Hvorfor skulle vi gøre hende ked af det?

Mari-Louise Jonsson, også fra EnVision, fremlagde nogle af resultaterne fra en undersøgelse af kvinders løgne. Med de høje andele af lyvende kvinder, kan man fristes til at stille spørgsmålstegn ved undersøgelsens validitet? Gad vide, om vi også lyver om, hvorvidt vi lyver? Hun var også inde på digitale løgne og som blogger fik det mig selvfølgelig til at spidse ører. For her har vi et univers, hvor løgne er omkostningsfri og nærmest forventede. Altså er der nogen, der tror på en Facebook status, hvor der står, at bolledejen er slået op, gulvet nyvasket, børnene nyvaskede sidder og spiller skak, mens vi venter på, at butikkerne skal åbne en lørdag morgen?

Mit bud er, at den næste tendens er et svar på perfektheden. Jeg synes i virkeligheden, at rigtig mange kvinde-blogs handler om at tage afstand til det perfekte, at være stolt af ungernes Føtex-tøj og fredagsslik med E-numre, at stige af trædemøllen og blive en lille smule selvfede i erkendelsen af, hvor latterligt det er at gå op i de rigtige mærker tøj til børn. Men der er også mange, som handler om kanelsnegle og fri kl. 15 og det er synd for min familie, hvis jeg skal have fuldtidsjob, så jeg går og roder lidt med at sælge noget Molo tøj fra min webbutik ind i mellem, at jeg dekorerer børneværelserne med wall stickers.

Til sidst i seminaret kom mændene også på banen. Asger Aamund kom med lidt den samme opsang om kvindekvoter, som jeg indledte med. Så sagde han noget, som fik mig til at tænke videre. "Ledelse handler om at skabe resultater gennem andre." Slam, den sad lige der, hvor jeg tror, vi kvinder har en del at lære endnu. For der hvor vi har indtaget ledelsesposterne er en del stadig optagede af at finde sin rolle som leder. Det handler i virkeligheden om os selv - vi vil positionere os selv som ledere, fordi vi tror, ledere skal vide alt og kunne det hele mindst lige så godt som vores ansatte. Så vi ansætter samme slags som os selv, men med mindre erfaring. Der er nok ikke noget, der fører til mindre vækst og mere stress end at ansætte folk, der kan mindre end en selv. En moden leder - mandlig såvel som kvindelig, men jeg tror, mændene er nået lidt længere her, Asger er i hvert fald - tror på, at de ansatte kan selv. Kvindelige såvel som mandlige.

Jeg vil dedikere de næste 100 år til at blive forskelsværdige, fordi forskellen har en stor værdi - større end ligeværdigheden. Jeg synes heller ikke, vi skal give kampdagen til mændene, som Lykke Friis så gavmildt tilbød i sidste uge. Det giver ikke rigtig mening at være "for" det ene køn og imod det andet. Vi ER alle lige - nogle mere end andre, men det har ikke noget med kønnet at gøre.