Det rådne påskeæg

Det er ikke altid, at udsigten til ti dage sammen med alt sit afkom er lige tillokkende. Jeg elsker dem højt og alt sådan noget, men nogen gange tror jeg altså, vi har fået skabt et lille monster på bare fem somre. Hun kan være mere humørsvingende (tror jeg) end en teenager og en overgangsalder til sammen (og mind mig ikke om, at lige præcis den kombi bliver virkelighed for hende og mig om 7-8 år).

Vi kunne kalde hende det pilrådne påskeæg - selv om vi husker, at vi stadig elsker hende - for det er sådan vi nogle gange behandler hende og dermed sådan, hun nogle gange er. I aftes til aftensmad fx blev hun udsat for kærligt drilleri af sin ældste storebror, et scenarie der kan føre til alt fra boblende jubel og til at verden styrter i grus. Der var det så, at jeg hørte mig selv sige: "Don't mess with her," til storebror, fordi vi endnu kan tale i engelsk kode, uden hun forstår det. Og fordi det ofte er 100 gange nemmere at regulere en 12-årigs adfærd end en femårigs. Endelig er det også fordi, hverken den otte- eller 12-årige er begejstrede for, at hun flipper skråt, så de gør ofte, hvad hun befaler.

Op til treårsalderen kan det være tilnærmelsesvis nuttet med en lillesøster, der koster rundt med en, men hey, det er virkelig ucharmerende hos en femårig (eller 39-årig for den sags skyld). Så nu er opgaven at få monstret pillet ud af hende. Heldigvis hjælper veninderne i børnehaven, fordi de ikke i samme grad lader sig kue, men om føje måneder er hun ældste barn i sin børnehave, og det kan altså godt give lidt stjernenykker.

Jeg tror, det lykkedes os at få genoprettet hierarkiet lidt i familien i dag. Vi tog trods tunge protester HELE vejen til Mønsted kalkgruber, for at se hvor Absalons hemmelighed blev optaget - og for at vise dem Arlas gammelost lager. Drengene var kun bange for det sidstnævnte, men den femårige var noget betænkelig ved at træde ind i de mørke og fugtige gange. Først nægtede hun overhovedet at gå et skridt derind, men da det ikke virkede og vi trods alt havde bekostet en lang køretur og en 20'er for at få hende med derind, så var der ingen kære mor. Så tog hun afsæt i inspiration fra flagermusene og hægtede sig fast på sin far. Men efterhånden som vi vænnede os til stemningen og genkendte elementer fra julekalenderen, rystede hun alligevel et guldkorn ud af ærmet: "jamen er der så ikke et stormagasin ovenpå?"

Nu er Mønsted måske ikke lige noget, enhver kan placere på landkortet, men lad mig bare sige, at det nok ikke er en oplagt placering af et stormagasin der vest for Viborg. Dermed blev hendes illusion brudt for tredje gang i denne weekend. Første gang var i fredags til Disney Sjov, hvor Pluto fik halen i klemme og hun spurgte, om det ikke gjorde ondt på ham, der havde klædt sig ud som Pluto? Anden gang var da hun sammen med mig opdagede Angry Birds og spurgte, om det ikke gjorde ondt på fuglene.

Jeg elsker at få sådan en flig af indsigt i, hvad der foregår i hendes lille hoved. Måske er det ikke så mærkeligt, at man bliver nødt til at være en lille Primadonna, når er så meget input, der skal processeres hele tiden.

Drengenes modvilje blev i øvrigt vendt til stor begejstring inde i gruberne. "Det er jo ligesom i Minecraft!" kunne man høre flere gange. Så skidt med, at moderne børn har deres viden fra computerspil, så længe de stadig kan begejstres over at se the real thing. Jeg kan kun anbefale en tur til Mønsted.