Shapewear og dets mulige downsides

Denne her blog handler mere om job end krop, eller mere om udefra end indefra. Men lad mig sige med det samme, at jeg bevæger mig i randområdet af mit felt i dag, men jeg går ikke længere ind end til undertøjet.

På guldaldermalerierne er damerne i den grad snøret ind i korsetter, at barmen sidder helt oppe under hagen og jeg har også mistænkt, at det er derfor, de altid har så runde kinder? Jeg mener, fedtet forsvinder jo ikke bare, det bliver vel nærmere omfordelt?

Marilyn Monroe brugte også korset, men hun var jo ret hot. Så var der lige en pause i 60'erne og 70'erne, hvor det var bedst at lade alt svinge frit. I 80'erne fik vi bodystockings, en slags gymnastikdragt knappet i bunden, som er skide smart til babyer, men hvorfor til unge piger og voksne kvinder? I dag findes der mere behagelige alternativer i lycra, microfiber, med gel og shape og push og jeg skal komme efter dig. Man kan også få strømpebukser, der løfter ballerne! I det hele taget skulle vidundermidlet kunne få en til at fremstå en hel størrelse mindre i en ålestram kjole.

Fristende er det godt nok, for tyngdekraften har gjort sit indtog efter tre fødsler og den der muffintop over bukselinningen er ikke klædelig. Men jeg kan også se nogle ulemper:

Forestil jer en jobsamtale indhyllet i sådan en elastisk heldragt under sit business tøj, hvorefter man får jobbet og så er der ligesom ingen vej tilbage - for hvad hvis man møder den første dag på jobbet og buler ud både her og der, fordi skidtet er til vask? Hvis man så har det på igen den næste dag, kommer man nærmest til at fremstå lidt spiseforstyrret? Man er sådan set nødt til at købe 7-10 sæt og tage afsked med sit blodomløb en gang for alle.

Et andet forbehold går på, hvordan det ser ud, når man hopper ud af sin opstrammer om aftenen. Jeg har på fornemmelsen, at det helst skal være mørkt, for jeg kommer til at tænke på fx en arm, der har været i gips nogle dage. Slap, hvidgul og vissen. Eller et af de selvoppustelige liggeunderlag, som langsomt går fra tynd og rynket til oppustet. Eller en pakke vacuumpakkede skumklude, som siger puf og tidobler sin massefylde, når man klipper hul på posen.

Så er der dem, der scorer i sådan en dragt. Nu er jeg ikke på det marked, men jeg kan sagtens forestille mig det pinlige i en situation, hvor spandexdragten bliver rullet ned og der åbenbarer sig en dellepølse langs den øverste kant. What you get is no longer what you see!

På en måde har jeg prøvet det lidt. I min tredje graviditet fik jeg en åreknude og blev idømt støttestrømper helt frem til fødslen. Det blev meget bogstaveligt, for det var tæt på, at jordemoderen ikke nåede at rulle dem af, før barnet var ude. Jeg har også siddet i et fly 2 x 8 timer iført støttestrømpebuks, og endda talt med en mand, der var iført samme praktiske foranstaltning, fordi han rejser meget. Det var nu ikke noget, der gav ham respekt på kontoret i Melbourne.

Ikke rare billeder nogen af dem. Der er nok kun zumba- og askesevejen til at blive shapet på den helt rigtige måde. Men måske skulle man alligevel prøve et enkelt sæt? Hvad skade kan det gøre? Måske strammer det så meget, at man mister lysten til at spise påskeæg og så er det jo godt for noget. Umm, der ligger forresten noget fra Summerbird i køleskabet...