onsdag den 13. april 2011

Dreng og pige

Jeg blev lige inspireret af Marens søde historie om døtre

Vi har begge køn og er ofte ved at dø af grin over de små forskelle. Her er bare nogle af dem:


Kyssescene i film:

Dreng (8): Lukker øjnene og spørger, om det er overstået
Pige (5): Smiler henført og lægger hovedet på skrå

Nyt tøj:

Dreng: SKAL jeg med? Årh nej, hvad er der galt med den her? (t-shirt der går til navlen)

Pige: Skal vi ikke også købe sko? Isabella har sølvsandaler

Legeaftaler:

Dreng: Hvis Oliver ikke kan, så Søren, ellers Peter. Ellers leger jeg med LEGO.

Pige: Jeg vil gerne have to med hjem, nej tre. Nej ikke hende, HENDE! Åh, hun skal til gymnastik, så vil jeg slet ikke lege med nogen (dyb fortvivlelse og vrede tårer)

Babyer:

Dreng: Hvad kan den?

Pige: Nåååårh, den er søøøøøød

Kat:

Dreng: Hey han har fanget en mus

Pige: (krammer) Æv, hvorfor gider han ikke krammes?

Lege:

Dreng: Figurer, LEGO, figurer der for en mor er de samme, men det er de OVERHOVEDET ikke

Pige: Hvis du nu var babyen, så var jeg moren og så skulle du sove, men du ville ikke, men så fik du en sut. (Hvis babyen tager sig den kunstneriske frihed at nægte sutten og græde, får den skældud af moderen)

Værelse:

Dreng: Hvorfor skal der egentlig være andet end en computer og en seng?

Pige: Mmm, mon jeg lige skal lime min seneste kreation op på væggen her eller derhenne over sengen? Den lilla sommerfugl her står godt til Hello Kitty dynen

Reaktioner:

Dreng: Øv, hvorfor må jeg ikke spille mere? Jeg har næsten overhovedet ikke spillet i dag? Jeg går lige ud og hopper lidt på trampolinen

Pige: Surmule på værelset, kommer kun ud for at tjekke, at der er nogen, der har bemærket, at hun er sur
_________________________________________________________

Det var bare et lille udpluk, og så har jeg slet ikke været inde på meget-snart-teenageren, han fortjener sit eget indlæg en anden dag. Jeg kan se mig selv som både pige og lillesøster i min datter, selv om hun vist lyder mindst sympatisk i det ovenstående. Derimod er det nogle gange helt sort for mig, hvad der driver drengene til at snakke om pruttelugte, Mindcraft figurer, grafikkort og opnåede levels i spil.

Jeg var så uforsigtig at spørge min ældste, hvor jeg lå på en skala fra 0 til Max Pinligs mor som en 10'er. Lykkeligvis fik jeg kun 4, men tendensen går nok mod en højere score i de næste år. Jeg har dog ikke, som en anden mor, jeg kender, spurgt hvorfor drengene pludselig ville lege med gummitiger i 6-7 års alderen - hun mente Gormitier.

2 kommentarer:

  1. Hæhæ Mai - jeg kender jo præcis dine oplevelser fra den hjemmelige arne... der ER bare forskel på de der x- og y-kromosomer :)

    SvarSlet
  2. haha, ja det er sjovt med de der forskelle der er på kønnet. Jeg kan så meget godt kende mig selv i din datter. Det der med at surmule og så komme ud for at se om nogen har opdaget det....Det gør jeg stadig! Altså når jeg er i et forhold. Patetisk I know.

    SvarSlet

Kloge kommentarer: