søndag den 11. september 2011

Det er hårdt at flytte hjemmefra

Sådan her har Joey - i forskellige variationer - taget sig ud, siden han flyttede ind for fire timer siden:


Vores første forsøg ud i at holde huskat endte desværre lige før sommerferien med en påkørsel 10 måneder gammel. Nu har jeg egentlig lidt lyst til at lade denne her ligge der på sin pude afskærmet fra verden, men den går jo ikke. Den skal ud på eventyr, når den lige har fattet, hvor den nu bor.

Af navne har vi virkelig været vidt omkring i både detektiv-, musik-, film-, kunstner og altså til sidst tv-serie kategorien. Vi håber, den afgivende familie har ret i, at det er en han, for Rachel, Phoebe og Monica er ikke så katteagtigt - og Smelly Cat er taget - ikke Susanne? Der blev indført én vetoret pr familiemedlem og det blev udnyttet aldeles taktisk. Joey er et kompromisnavn, men et udmærket et af slagsen - og i øvrigt kommer en kat alligevel aldrig, når man kalder.

På måskelisten var i øvrigt:
Leonardo da Vinci, i daglig tale Leo (for prætentiøst)
Ozzy (for syret)
Plet (for kedeligt, selv om den har en plet på den ene hase)
Sascha (for pigeagtigt til en hankat)
Oggy (for kakerlakagtigt)

1 kommentar:

  1. nurh lille katte-baby...god fornøjelse og held og lykke med ham. joey er et super navn, man bliver jo glad af at blive mindet om den geniale tv-serie:-) jeg troede faktisk at han var flyttet ind for et stykke tid siden (dengang med det første billede, og hvor I hældte til at han var en ozzy). var derfor lidt bekymret for om det ikke gik godt, siden du endnu ikke havde holdt os underrettet om det nye familiemedlems videre færd! jeg havde iøvrigt en temmelig syret dyredrøm for nylig: var i vores barndomshjem, åbnede døren ind til mit værelse. fik et chok, da jeg blev mødt af synet af 8 katte (4 voksne, 4 killinger, en ko og en hund! alle dyrene så sultne og forsømte ud, og kiggede på mig med store, tomme, triste bedende øjne, og kattene mjavede med en så lidende, ynkelig klang, at det skar i hjertet. jeg var rystet, og ville gå ud for at hente mad og vand til dem. men da jeg lukkede døren efter mig, kom jeg til at klemme den mindste killing ihjel i døren, da den var ivrig efter at komme med ud. og inden jeg nåede tilbage var alle undtagen den ene kattekilling og hunden døde af sult:-( til gengæld fik jeg dem nurset og fodret til de var ok. og så fik I killingen og jeg beholdt hunden, og de legede godt sammen og blev go'e venner! så der var lidt tiltrængt happy end, efter den noget makabre historie! hils og kh anne.

    SvarSlet

Kloge kommentarer: