torsdag den 8. september 2011

Udsættelse af efterår

Det er en særlig dag i dag og jeg er bange for, at den varsler efterårets komme. Faktisk er det nemlig ingen mindre end mig der styrer det - og før jeg nu bliver tildænget med rådne tomater vil jeg gerne sige, at det er et meget lille område, jeg kontrollerer vejret over. Sådan indenfor de kvm jeg færdes i til daglig.


Jeg tog strømper på i dag. For første gang i cirka tre måneder havde jeg strømper på hele dagen. Selv om jeg gjorde et ærligt forsøg og cyklede til børnehaven i sandaler, men frøs fødderne så meget, at jeg vendte hjem, bed i de sure sko, tog (meget tynde) sokker og meget upudsede lukkede sko på, inden jeg kørte videre. Hvad skete der? Inden jeg ramte E45 stod himmel og jord i et af regn. Jeg vidste det bare - det sker hvert år: strømper og sko, så er sommeren slut.

"Jamen det har sgu da øsregnet i al den tid, du har gået rundt i bare tæer som en anden abe" hørte jeg lige nogen sige, men sandheden er faktisk, at der her på kanten mellem Århus og Djursland har været mange gode, lange og tørre sommerdage, mens resten af landet har flydt rundt i kloakvand og colibakterier.

Auw der blev jeg lige endnu mere upolulær! Jeg iler med et løfte (et fra eller til i disse dage, who's counting?) om at lægge strømperne væk igen i weekenden, som et plaster på såret. Alternativt kan jeg fremdrage et par fordele ved efteråret, just in case, jeg ikke kan holde det væk.

Der skal ikke udkæmpes solcremekampe om morgenen

Man må tænde stearinlys

Der skal ikke arbejdes i haven

Fede farver i naturen

Der må gåes amok i kataloger og drømmes indretningsdrømme

Men hey - vi kunne jo også alle sammen bare aftale at lade sokkerne blive i skabet lidt endnu?


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kloge kommentarer: