onsdag den 7. september 2011

Kedeligt er livet for Keld

Hvis han ikke kan le af sig selv.

Ja, jeg synes, der bliver udgivet for få ordsprog i dette årtusinde, faktisk er jeg slet ikke sikker på, der er udkommet et eneste? Det vil jeg lave om på og al begyndelse er svær, men der er virkelig ikke ret meget, der rimer på "selv." Derfor bliver det første sådan her:

Kedeligt er livet for Keld, hvis han ikke kan le af sig selv.

Måske kender du også en Keld eller andre, der tager sig selv så alvorligt, at de går glip af virkelig meget sjov. Han er typen, der aldrig gør forkert og dermed i sig sev er ret skræmmende. Når andre kommer med en idé, efterlyser han altid 100 siders dokumentation for, at det virker. Uden at trække på smilebåndet udover en hoven trækning, som krænger højre mundvig lidt opad, i forvisning om at projektet er dødsdømt fra starten. Han er pessismist til det perfide, men kalder sig selv for realist.

Det er også Keld, der falder så lang han er eller taber sin bakke i kantinen, men kommer så hurtigt på benene igen eller går fra bakken, at man faktisk kommer i tvivl, om det overhovedet var ham eller muligvis en selv, der kvajede sig offentligt. For han griner ikke af det, han smiler faktisk ikke engang.

I sociale sammenhænge er det virkelig en nitte at komme til at sidde ved siden af Keld, for han er faktisk immun overfor indvendinger mod sin egen visdom - han kan muligvis slet ikke lytte. Nogle varianter af Keld synes dog selv, de har sublim humor og for dem er det selvfølgelig nødvendigt at lukke af for omgivelsernes manglende reaktion eller affærdige den med, at de nok bare ikke har fattet den genialitet, han lige sagde.

Jeg har faktisk lidt ondt af Keld - den eneste, du altid har, er jo dig selv og dermed må du nødvendigvis være din egen underholdningskilde. Der er en del Keld'er i dansk politik, synes jeg, men så er det godt, der også er sådan nogen her, som kan få mig til at dø af grin, selv om jeg også gerne vil have højere skat på usunde ting:

1 kommentar:

  1. Fedt ordsprog:-D...og ja, nu du siger det -hvad blev der lige af ordsprog/talemåder? Mange af dem er jo så oldnordiske at de ikke længere giver mening...Et hjemmelavet ordsprog opstået i -relativt- nyere tid (ja ok for ca. 25 år siden!), er fx allerede forældet. Det var før mobiltelefonens tid, og jeg -der jo aldrig har været så fremmelig udi teknologiens verden- havde sådan set heller ingen fasnetstelefon (hvordan i alverden klarede man sig egentlig?!). Så jeg stod godt vinterforfrossen i en telefonboks og ringede op til den traditionsrige times venindesnak med superveninde Miv. -Der en overgang var hjemboende hos familien...Hendes bror tog telefonen, men Miv viste sig at være på toilettet. Da han vendte tilbage med den oplysning, og på jovial vis påtog sig opgaven at smalltalke med mig til hun havde overstået sit ærinde og kunne komme til telefonen, sagde han disse berømte ord (som Miv og mig gjorde til et ordsprog, når noget bare var "too bad"): "Man kan ikke både skide og snakke i telefon"(ved godt det minder lidt om den med ikke både at kunne blæse og have mel i munden). Men altså, det kan man jo godt i dag (selvom det måske lyder for klamt til at man får ret mange til at indrømme at det kan forekomme)! Så ja tak til flere nye ordsprog til folket! Verden trænges både humor og visdom, og den med "Livet er kedeligt for Keld..." rummer begge, og er evigt aktuel, og derfor et godt bud på et langtidsholdbart ordsprog -eller sku' an sige valgsprog i disse valgflæskede tider:-) Kh Anne.

    SvarSlet

Kloge kommentarer: