Mandage

Mandage er blevet bedre end de plejede at være, dengang ingen var hjemme før tidligst 16.30. Der sker så bare det, at jeg bliver overmodig af en smule fleksiblitet i kalenderen. Derfor er det blevet tid til at udfordre det tårnhøje børnehavebarn, som kun er 14 dage yngre end et lillebitte skolebarn, hvis dette har fødselsdag 31.12. Der skal påfyldes modvægt til eventuelle gimpetendenser, inden de bryder ud, så stor var lykken, da vi blev opmærksomme på et gymnastikhold på skolen for præcis 5-6 årige piger. At holdet ligger forskudt i forhold til mit konegymnastikhold bør isoleret set kunne løses, men der er det så, jeg glemmer, at jeg ikke er isoleret. Mand skal pludselig til magisk klub, ældsten muligvis spise i klubben, men kan ikke nåes på mobiltelefon pga, at klubben ligger i betonkælder og mellemstens fødselsdagspenge fra onkel Jan brænder i lommen for at blive omsat til LEGO i Legekæden.

Ved en logistisk pragtpræstation af alle, inclusive naboerne, lykkes det at få det hele til at gå op. Hjemme ligger så en besked om, at mellemsten bør rykke op fra let øvede til øvede i svømning - der er lige plads på et hold om mandagen i ulvetimen. Argh! Ikke mere mandagskapacitet! Nu må han nøjes med at gå om onsdagen, selv om øvede almindeligvis træner to gange om ugen.

Alle børneaktiviteter foregår på skolen, som ældsten og mellemsten går på, også ældstens guitar og parkour, og de to ældste er selvkørende, så jeg burde ikke jamre - jeg sidder bare tilbage med undren over, hvordan andre kan have tre børn gående til 3-4 aktiviteter hver?

Præstationen var ellers det hele værd, mindsten strålede af lykke i gymnastiktøj og kom hjem og fortalte, at en gammel vuggestueven også var i storegruppen (det arme institutionsbarn tror, at alt er delt op i lille, mellem og storegrupper!)

I aften er der to simultane forældremøder - med opfordring om at indtræde i diverse råd og bestyrelser - og ja, man skal deltage i sine børns hverdagsliv og bladibladibla, men nogle gange, kan man vel godt lave strudsemetoden overfor de udvalg? Eller den menneskelige variant med verdensfjern ikketilstedeværelse, selv om man er til stede der i klasseværelset eller børnehaven - endda smerteligt bevidst tilstede, fordi man sidder i alt for små stole.

- Posted using BlogPress from my iPad