fredag den 16. september 2011

Vi fik nye farver





En kvindelig statsminister og en kæmpe radikal fremgang, men hvorfor har jeg så ikke helt ro i maven alligevel? Er det lækre Johanne, som har taget verden med storm i samme grad som Jacob Haugaard (og endda med næsten lige så vidtløftige planer - i øvrigt P1's og ikke min sammenligning). Der er bare et eller andet der ikke stemmer, jeg tror det er, at jeg helst ville have Margrethe Vestager som samlende leder for Danmark.

Jeg er helt fuldstændig ligeglad med, om statsministeren er en mand eller en kvinde, men jeg synes det er plat at kritisere en socialdemokrat for ikke at have arbejderbaggrund. Arbejdere i traditionel industriel forstand er der ikke så mange af som de har været og hvis man altid skuer tilbage mod kammerater og røde flag, der smælder, så kommer vi ikke videre. Industrien er ikke en flok ondsindede kolde kapitalister, de fleste har faktisk masser af hjerteblod i deres virksomheder og jeg er aldrig stødt på nogen, der synes det er fedt at skille sig af med medarbejdere, når der ikke er indtjening nok.

Reelt er problemet nok, at jeg ikke rigtig ved, hvad Helle kan rent politisk, men jeg er helt sikker på, at pænt tøj gør sig godt i politik uanset hvad. Uha, det kommer da ikke an på udseendet, det er noget fis, at medierne og x-factor generationen og facebook har så meget magt. Well, det har de nu engang. Jeg tror, de er kommet for at blive og jeg håber virkelig ikke, vi skal have censurerede medier. Vi har for længst passeret den tid, hvor det var nok at kunne råbe et forsamlingshus op, nu skal man tage sig ud på en masse andre simultane kanaler.

Når det er sagt, så håber jeg, at der kommer samling over Danmark og at hele husholdningsbudgettet ikke bliver sat over styr. På den anden side har kvinder alle dage været gode til husholdningsbudgetter, omend det er en noget større husholdning, som Danmark udgør.

Jeg tror også hellere jeg vil se Johanne som en arrig terrier i haserne på Pia end den omvendte situation, som vi har set de sidste 10 år med al for megen magt til O.

PS: Det værste er næsten, at hvis Villy bliver udenrigsminister, så kan man ikke engang gemme sig for pinligheden udenlands.

- Posted using BlogPress from my iPad



3 kommentarer:

  1. Er ret enig i dine betragtninger. Jeg har også tænkt en del på det med Helles fremtoning og kritikken heraf - og når folk ikke kan glemme hendes Gucci-taske, (og de behøver såmænd ikke være så dyre, jeg har selv en, billigt købt via Trendsales *s*) tænker jeg på, hvor mange skræddersyede jakkesæt sådan en minister ejer, og hvad sådan nogen koster? Må man ikke bekende sig til kvalitet og klassisk stil, bare fordi man er på venstrefløjen?

    SvarSlet
  2. Men ingen spekulerer på hvad et afdæmpet - men måske monsterdyrt - jakkesæt på en mandlig statsminister koster. Nu tror jeg ikke at Helle har brugt 1 år på at spare sammen til den meget omdiskuterede Gucci-taske, men kunne vi ikke komme videre =o)

    SvarSlet
  3. synes nu at sf og s har været ok gode til at modernisere sig og rykke mod midten, selvom baglandet og fagbevægelsen ikke gør det let for dem...så håber ikke at margrethe og johanne's trækken dem i hver sin arm, gør dem alt for handlingslammede. jeg siger: margrethe som finansminister, johanne og frank aaen som hhv. udenrigs-og-udviklngsministre (hihi, det ved jeg godt at vi ikke får, men synes vi trænger til seriøs eu-kritik, deling af israel med palæstinenserne, fredelig dialogbaseret nato-fri udenrigspolitik og bedre fattigdomsbekæmpelse...)nå men så måske løkketoft, da! og villy som miljøminister, måske manu sareen som integrationsminister (i tæt samarbejde med s og sf, da mange vinkler er vigtigt, da området er dybt komplekst, og derfor kræver at ses med mange øjne), en eller anden sej socialdemokrat eller sf'er som beskæftigelsesminister...og ja, blabla -jeg er sgu så klog så jeg ku' undvære hovedet, ikk';-)kh og fortsat god weekend, anne.

    SvarSlet

Kloge kommentarer: