søndag den 2. oktober 2011

Tidsrejse




I går var jeg til 25 års jubilæum med den klasse, jeg gik i fra børnehave- til 7. klasse i den by, som jeg boede i fra jeg var 0 til 14 år, men kun har besøgt en håndfuld gange de seneste 20 år, sammen med mennesker, jeg har set endnu mindre i de 25 mellemliggende år. Lad mig bare indrømme med det samme, at jeg var ved at dø af skræk på turen derop og lige gjorde mig en sidste overvejelse om at vende om på skolens parkeringsplads, hvor vi skulle starte med at mødes til rundvisning af gammel tysklærer. Der var dog ingen vej tilbage på det tidspunkt og jeg ville blive set med det samme, hvis jeg havde forsøgt at undslippe, for henne ved indgangen stod allerede en håndfuld gamle klasekammerater og to lærere. Den stille pige fra landet (ja, det var jeg dengang - det er rigtigt!) har altid gjort, hvad der blev sagt, når det kom til skoleanliggender, så jeg gik hilserunden og genkendte alle, fordi alle lignede sig selv.

Hvad var der dog at være bange for? Måske at vi ville falde ind i vores gamle hierarki og grupperinger? At det i mellemtiden var blevet opdaget, at jeg aldrig læste lektier, fordi jeg altid kunne improvisere? At skolen ville indfange mig i en tidslomme af æggemadslugt og ydmygelser i gymnastiksalen? Intet af det skete - skolen var forandret og bygget ud og alligevel den samme gamle skal indenunder - den var blevet større i areal, men legepladsen, som vi stormløb igennem for at nå skolebussen i børnehaveklassen (for i øvrigt at sidde stille og vente i bussen i 10 minutter efterfølgende) var meget mindre end den var i min erindring.

Der var heller ikke nogen grupperinger eller kliker - bare åbenhed og nysgerrighed hele vejen rundt - og en samling fantastiske livsfortællinger fra en klasses sådan cirka halvt gennemlevede liv. Vi opførte os helt igennem voksent og var næsten alle blevet forældre til en hulens masse børn til at sikre folkeskolens overlevelse - altså folkeskolen som institution, for der var faktisk færre end jeg troede, som havde børn på vores egen gamle skole.

Jeg er glad for, at jeg tog med, jeg er glad for at være så priviligeret at have gået i en stabil folkeskoleklasse uden systematisk mobning og med gode lærere. Selv om vi også havde gennemgang af en del svært belastede børn i klassen - børn som bare gik der 1-2 år, inden de rykkede videre til næste kommune. Der var bare ikke så meget tale om flugt fra kommunernes sagsbehandling den gang - i så fald gik det i hvert fald hen over hovederne på os som børn - men det var også en aften, hvor tankerne gik til hende, der tissede i bukserne i 1. klasse, hende med de syv søskende, som trak cyklen hjem fra skole, fordi hun ikke gad hjem og passe alle de andre og/eller få bank af sin far - eller hippiebarnet fra København, som havde en fritgående ged og frisindede forældre. Det kunne også være rart at vide, hvor de er blevet af.

Tak til alle for et dejligt gensyn. Jeg håber, vi ses til næste år, når vi fylder 40, skolen fylder 50 og lærerne fylder 60!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kloge kommentarer: