fredag den 2. december 2011

Julekalenderen 2. december

Skrevet af Carina fra Provinsbloggerier

Kirsten havde brugt det meste af efteråret på at glæde sig over episoden i oktober, hvor hun fik det larmende par fra lejligheden nedenunder arresteret på en af byens smarte cafeer. Sådan en episode var virkelig vand på hendes ellers lidt triste livsmølle. Det eneste hun er ærgerlig over er, at hun ikke selv havde set hele optrinnet, men kun så da de blev kørt hjem af en politibil. Hun ville have elsket at se dem i ansigterne, da politiet kontaktede dem og slæbte dem med udenfor.
De seneste par uger har Kirsten dog kedet sig lidt igen, og hun føler at det er ved at være tid til lidt juleleg med parret fra lejligheden nedenunder. Som julen nærmer sig bliver Kirsten mindet om hvor ensom hun egentlig er. Ingen at købe julegaver til og ingen der kommer på besøg til æbleskiver. Hun leger lidt med tanken om at inviterer de unge mennesker op til æbleskiver, men indtil nu er det blevet ved tanken. Hun er i øvrigt ganske overbevist om hun ikke bryder sig om dem og deres forkælede personligheder. De vil sikkert også bare grine af hende, sådan en gammel tosse. Nej, måden hun kan være i kontakt med dem på er vist netop ved at lege lidt juleleg med dem. En leg hvor kun Kirsten kender reglerne, og hvor parret nedenunder er mere brikker end spillere.  
Hun har stadig adgang til Elliots netbank og hun logger på for at tjekke. Hun kan se at Elliot netop selv har været logget på, det er første gang i flere måneder han har logget på. Hun kigger på klokken. Det er 8 minutter siden han har været på. Måske var det derfor han råbte så højt før. Kirsten havde siddet i en lidt akavet stilling med øret mod gulvet for at lytte. Hun blev så forskrækket da han råbte, at hun slog hovedet mod bordet og en af hendes fine vaser faldt på gulvet og gik i stykker. Det var et arvestykke fra hendes barndomshjem og et af de få minder hun havde tilbage. Hun blev vred da det skete, meget vred. Ikke på sig selv, men på den engelske tosse Elliot. Havde han ikke råbt så højt, var vasen ikke gået i stykker. Endnu en grund til at genere det unge par, tænkte Kirsten selvfærdigt og følte hvordan energien og lysten til hævn fyldte hende.
Om morgenen var hun vågnet til synet af 4 bittesmå killinger i Bellas kurv. Helt fantastisk søde, bløde og nuttede var det og selv Kirsten måtte bøje sig og forelske sig i de små dyr. Hun tænkte ret hurtigt at det måtte være det unge pars kat, der havde udnyttet hendes lille Bellamis på altanen.  
Hun lod derfor ikke chancen for at sende et irettesættende brev til dem gå fra sig. De skulle i hvert fald have besked om at denne adfærd fra deres kat ikke kunne tolereres.
Jo mere hun tænkte over det, jo mere gik det op for hende at brevet hun havde smidt i deres brevsprække var alt for venligt formuleret. Hun tænkte at det måtte være de små kattekillinger der gjorde hende lidt blød. Hendes eller så skarpe pen havde svigtet hende. Hun blev faktisk lidt bekymret, men slog de bekymrede tanker ned. Det er altså ikke nemt at skrive en surt brev, når der ligger 4 små uldtotter og spinder veltilfredse hos deres kattemor – ikke en gang for Kirsten.
Kirsten sad og betragtede de små killinger. Den ene så syg ud, den øjne var blanke og flød af væske og den kunne ikke rigtig finde til patten med mælk. Den trak vejret meget overfladisk. Kirsten var bange for at den ville dø fra hende, og det gjorde den også efter alt for kort tid. Hun sad med den i skødet da den trak vejret for sidste gang. Kirsten blev ked af og vred. Igen var det de unge menneskers skyld at hun havde mistet. Var det ikke for deres åndsvage hankat ville Bella ikke have fået killinger og Kirsten ville ikke sidde her med en død killing i skødet. Hun ville udtænkte en større hævn, men hun var så træt. I stedet lavede hun en fin kiste til killingen, en skokasse foret med vat. Hun lagde killingen tilrette og lagde en lille blomst derned.
Hun fik en ide. Hun tog billeder af killingen i den åbne kiste og printede straks 3 af de gode billeder ud. De billeder hvor killingen så rigtig dejlig ud, men også ret død.
Hun lagde billedet i et kuvert og listede ned til underboen, hvor hun smed det i brevsprækken. Så kunne de få noget at tænke over.
Kassen med killingen stillede hun i køleskabet.  Er der ikke noget med at døde dyr holder sig bedst, hvis det er lidt køligt, tænkte hun.

2 kommentarer:

  1. Jeg er simpelt hen så glad for at opdage, at du opfatter Kirsten præcis lige så skingrende sær, men med et lille soft spot, som jeg selv gør. Det tegner godt!

    SvarSlet
  2. Hej Mai. Jeg er nok også den der har brugt mest tid sammen med Kirsten, efter dig. Mange timer i rummet med masser af flyttekasser, en stor madras og computeren :o)

    SvarSlet

Kloge kommentarer: