Julekalenderen Musetrappen 9. december

Nu kalder jeg den altså Musetrappen, da der ikke er kommet andre forslag - og jeg synes også, at der bliver listet en del rundt på både muse- og kattepoter på den trappe! Lad mig lige opsummere: Vi har en død kat i køleskabet ved siden af rullepølsen, en lysten svigermor i Spanien, en indebrændt svigerfar med et potensproblem, en relation til rockermiljøet i Brabrand og så har vi nogle levende katte, et ungt parforhold i krise og en Kirsten, der nu er i stand til at udføre transaktioner på underboens konto, fordi hun har stjålet et NemID nøglekort. OG mine damer og herrer, nu har vi også en helt ny situation:

Skrevet af Line fra Lines Linier

Maria stod i køkkenet og skulle til at sætte vand over til kaffe, da hun hørte lyden. Et svagt klik og derefter en sagte knirken. Det lød akkurat som hoveddøren, men hun vidste, at det ikke kunne passe. Elliot lå jo i sin seng og sov. Måske var det bare noget hun bildte sig ind? Som så meget andet for tiden. Hun stod alligevel stille et øjeblik og lyttede. Der lød en svag puslen – som bløde kattepoter over gulv. Og kort efter sengen der knirkede, et veltilfreds smask og snorken fra soveværelset. Ellers var alt stille igen. Maria åndede lettet op og fortsatte med kaffebrygningen. Derfor hørte hun heller ikke, da den ubudne gæst sneg sig ud ad lejligheden og lukkede døren efter sig med endnu et klik.
Der var selvfølgelig ikke rigtig noget mad i lejligheden, og Maria ville ikke gå til bageren efter noget. Specielt ikke, fordi hun nu vidste besked om, hvor dårligt det egentlig så ud med økonomien. Og om alle de penge, som Elliot havde hævet fra hendes børneopsparing. Hvad havde han dog tænkt på? Og hvordan fanden skulle de redde sig ud af den kattepine? Ville han overhovedet det her forhold? Maria mærkede raseriet ulme inde i sig. Hun vidste efterhånden heller ikke, hvad hun selv ville med forholdet.
Hun kunne mærke, hvordan det snørrede sig sammen i maven på hende og kvalmen skød som en ustyrlig bølge op gennem hele svælget. Hun nåede lige at bøje sig ind over køkkenvasken, før det væltede ud af hende. Bagefter skyllede hun vasken fri for opkast, trak vejret dybt nogle gange og tog en mundfuld vand. Det hjalp lidt. De måtte for fanden da kunne snakke om det og få styr på det. Sammen.
Vandet kogte og Maria lavede to kopper stærk kaffe. Hun satte dem på en bakke og listede ind til den sovende Elliot. Han rørte let på sig, da hun satte bakken på den ølkasse, der udgjorde parrets sengebord. Hun kiggede på ham et øjeblik og kunne pludselig ikke helt bestemme sig for, om hun havde mest lyst til at slå ham eller kysse ham. Det blev til en slags mellemting, hvor hun lagde hånden på hans nøgne skulder og skubbede nogle gange. Til sidst slog Elliot øjnene op. Han smilede og forsøgte at trække Maria ind til sig. Havde han allerede glemt deres skænderi? Hun trak sig fri, for så let skulle han ikke slippe denne gang.
”Elliot, vi bliver sgu nødt til at tale sammen...”. Elliott sukkede men kunne åbenbart se alvoren i hendes øjne, for han kvitterede med et ”All right then” og satte sig langsomt op i sengen.
Hun rakte ham kaffen og forsøgte at samle mod. ”Jeg elsker dig, Elliot og jeg vil gerne være sammen med dig, men... det roder bare sådan det hele. Lejligheden, økonomien, mine tanker. Og vi snakker ikke rigtigt sammen mere... Jeg ved ikke, hvor vi er på vej hen”.
Elliott tog en slurk af kaffen, men han sagde ikke noget.
”Det er totalt kaos med pengene, Elliot. Hvorfor har du hævet fra børneopspa...”, forsøgte Maria forsigtig. Men hun blev aldrig færdig, for Elliot rejse sig prompte og gik ind i stuen. Kort efter kunne hun høre ham skramle der inde og tænde en smøg.
Maria følte sig så alene. Hun var vred og ked og ville bare ønske, at hun virkelig kunne spole tiden tilbage og starte forfra. På en frisk. Med hende og Elliot. Med lejligheden. Med at blive voksen. Med sine forældre. Med studiet. Forfra med alting, faktisk. Hun krøb under dynen og krøllede sig helt sammen – bare Elliot ville komme ind til hende. Men det gjorde han ikke. Det gjorde i stedet kvalmen, der igen fyldte hendes krop til hun ikke længere kunne holde det ud. Hun styrtede ud på badeværelset og nåede lige akkurat wc-kummen.
Et øjeblik efter stod Elliot i badeværelsesdøren og kiggede bekymret på hende. ”Hvad sker der, er du okay? ...You’re not pregnant, are you?”. Et kort øjeblik blev Maria en anelse i tvivl, om hun egentlig fik taget én p-pille hver eneste dag. Dagene var flødet en del sammen på det sidste. Hun rystede dog resolut på hovedet og skyllede hastigt tvivlen ud i toilettet sammen med mavesækkens indhold. Elliot hjalp hende op igen og ind i sengen. Han lagde sig hos hende og aede hende blidt på panden og kyssede hende i nakken. Et øjeblik var alting stille og helt ok. Kun den sagte lyd af fingerklapren på tastatur oppe fra Essendahls lejlighed brød stilheden.
Elliot lå bag Maria og holdt om hende. Han måtte prøve at forklare hende, at han selvfølgelig var ked af, at det var skredet så meget med økonomien. Men at han havde helt styr på det nu. At der snart kom penge igen, selv om Maria endelig ikke skulle vide noget om, hvor de kom fra.
Han gad bare ikke at have den snak nu, fordi hun sikkert også ville begynde at tale om at ordne lejlighed, hænge lamper op og give julegaver. Og faktisk gad han ikke den del af deres forhold. Den slags var på ingen måde vigtigt for ham – og havde heller ikke været det for Maria før. Måske var det endda hende, der havde været mest ligeglad med den slags. Mest fanden i voldsk og fri af tid og rum. Og normer. Hende, der var fuld af fantasi og spontane idéer. Og musik. Det var dén Maria, han elskede. Hvorfor fanden betød det andet overfladiske crap lige pludselig så meget for hende?