Sparkedragtssagaen slutter her

I det mindste fandt valget på en model, der matcher min blog i farverne

Det har været en lang og hård rejse. Den har involveret nordmænd, fragtfirmaer, bekymring og raseri, men som enhver god historie også udvikling, modning, helte og nye sandheder.

Det startede med, at min teenager proklamerede, at han ikke kunne leve uden en sparkedragt og at han i øvrigt både havde avisrutepenge og julegavepenge til den. Så fandt vi frem til en mellemblå tålelig model til en rimelig pris - bestilte den og konstaterede derefter, at det var en Kids str. S og ikke som nødvendigt til en dreng på 165 cm en Voksen str. S. Jeg gik straks i gang med at forsøge at annullere ordren, men det var tilsyneladende nøjagtigt sammenfaldende med, at nordmændene hævede pengene og besluttede sig for at gå i våbenskjul og nægte at lade sig kontakte med nogen forhåndenværende elektroniske eller mekaniske kommunikationsformer. Måske skulle man have stoppet projektet allerede ved erkendelsen af, at der er tale om en helt igennem norsk opfindelse, som sikkert er rigtig god under skitøjet.

Sønnemand fik sit tilgodehavende i kontanter, for det var jo et eller andet sted mig, der ikke havde læst ordentligt på det med størrelserne, men de penge brændte i hans lomme. Jeg ville gerne høre et enkelt lille Ohøy fra Norge, før jeg lod ham spendere på en ny dragt (og håbede måske stadig lidt, at den ville blive umoderne lige så hurtigt, som den var blevet moderne). Jeg havde ikke været i stand til at standse leveringen af pakken og det virkede som om, at alt var ude af hænderne på både den arme tyggegummityggende ekspedient i butikken i København og den nu af nytårsbranderten opvågnede nordmand, som var begyndt at øffe lidt tilbage på mine mange mails. Det var bekymrende øf, han kom med.

Jeg fik en mail om at pakken var ankommet til en GLS pakkeshop i min nærhed og besøgte den straks for at få den flinke kioskmand til at sætte et gult returklistermærke på den. Så gik jeg hjem og skrev til nordmanden, at pakken var på vej retur nu. Der gik kun cirka 36 timer, før han svarede tilbage, om jeg havde et trackingnummer på forsendelsen. Det havde jeg heldigvis, men da jeg sendte linket til ham, blev jeg noget bekymret over hans næste svar. Det fremgik af historikken, at pakken havde flyttet sig til Hinnerup og nu var nordmanden helt i vildrede, for han mente ikke, der lå et sparkedragtslager i Hinnerup. Jeg havde overtaget nu, så jeg skrev en overbærende og opbyggelig mail om, at hans butik sandsynligvis samarbejder med et logistikfirma ved navn Itella, som der stod på pakken, og at de sandsynligvis samarbejder med GLS - omend det føltes mere som om, det var ham end mig, der skulle have denne viden.

Nu var sønnemands ildhu efter en sådan dragt blevet forstærket af, at ALLE de andre havde fået en sparkedragt i julegave og i lørdags måtte vi derfor afsted til en helt offline butik i Århus for at lede efter en. Jeg havde ligesom mistet lysten til at købe den på nettet - i hvert fald hos denne leverandør. Det første sted var Butler - der var sparkedragterne blevet revet væk før jul, der kom ikke flere og den Jumpinshop, som en kort overgang havde ligget på Lilletorv var lukket igen. Der var én mulighed tilbage - da fænomenet er unisex, måtte vi bevæge os ind i PIGEtøjsforretningen Loftet. Vi bladrede febrilsk igennem adskillige modeller, som vi var enige om grimheden af. Jeg var splittet mellem lettelse og omsorg for mit store afkom, som så gerne ville have den dragt. Til sidst - på den allerbageste bøjle i det allerfjerneste hjørne af butikken, fandt vi den helt rigtige sparkedragt. Den som min søn optræder incognito i på billedet. Helten var den flinke ekspedient som sagde, at den var sat ned til halv pris, så sønnemand havde penge til overs - så var det værd at æde ydmygelsen over at købe tøj i en pigetøjsbutik.

Nu har jeg så lige fået en mail fra nordmanden, som har fået en mail fra Itella om, at pakken er på vej tilbage til Sparkedragtland - og han vil sette opp refusjon til mig. Moralen må være, at du skal holde dig fra nordmænd og sparkedragter for at være på den sikre side.