Konfirpanik

Jeg lever og er her endnu. Ganske vist er jeg ovre på Den Anden Side - trådt ind i de ukendte og sagnomspundne 40'ere. Slut er det med at besvare spørgeskemaer som 30-39-årig og jeg er nu i kategori med de midaldrende. Faktisk er det dog slet ikke det, der optager min tid og (begrænsede, tenderende til det forkalkede) hjerneaktivitet pt. Næh efter en skøn og dejlig fødselsdagsfest, er der nu alvorligt kort tid til den næste store dag: Konfirmationen!

Jeg havde udsat de fleste tanker om den, til jeg var på Den Anden Side, men nu har jeg haft min første panikdrøm - hvilket indikerer, at jeg er begyndt at fokusere på Konfimationen. Jeg drømte, at vi på den store dag glemte at tage billeder, at det regnede og at vi ikke kunne finde gæsterne! Kan det mon hænge sammen med 1) At vi glemte at tage billeder til min fødselsdag? 2) At der var sludsne om morgenen på denne dag? 3) At vi gik og troede, at vi havde inviteret til konfirmation klokken 13, indtil en høflig gæst gjorde opmærksom på, at der stod 12.30 på invitationen? Tænk hvis vi kom klokken 13 og alle gæsterne var gået igen, fordi der var låst og lukket klokken 12.30!

Selv om der rent faktisk er overordnet styr på det meste, er der en tendens til, at de manglende detaljer fylder lige så meget som hele arrangementet ville have gjort i mit hoved. Det er som om, at hjernen vil tillader de løse ender at optage al ledig kapacitet, så selv når der kun er én løs ende tilbage, vil den endnu være i stand til at koste en søvnløs nat. Det er da egentlig uretfærdigt! I vågne timer kan jeg godt sætte problemer i proportionel størrelse i forhold til hinanden, men om natten kan tanken om, at vi ikke har tænkt på bordkort fylde lige så meget som den kendsgerning, at der er begrænset fryserkapacitet til den italienske isbuffet, som vi har bestilt! Alt andet lige en noget større udfordring. Til de implicerede: Vi lover at finde en løsning, som ikke indebærer, at det bliver italiensk milkshake-buffet i stedet for!

Faktisk glæder jeg mig mest af alt til at fejre min store dreng. OG det er genialt at holde to fester tæt på hinanden, fordi man ikke får følelsen af, at "ØV, nu er det hele overstået," når der en ny begivenhed at se frem til. Jeg er sikker på, vi får en fremragende dag (med billeder, tørvejr og værtsfamilie, der ankommer on location før gæsterne!)

PS: Vi er enige om, at sangskjulere er totalt old school og ikke noget for seje drenge, ikke?! IKKE?!