torsdag den 3. maj 2012

Dagen før

Jeg vågnede tidligt i morges, næsten lige så tidligt som børn, der vågner og rævesover videre, mens de venter på at blive "vækket" på deres fødselsdag. Seneste eksemplar her i huset er endda kendt for i sin umådelige spænding ved sin femårsfødselsdag at have råbt: "HvorNÅR kommer I og vækker mig?" ved sekstiden om morgenen på en mørk januardag. Men jeg overgår hende, for jeg vågnede tidligt et helt døgn for tidligt.

Først i morgen skal ældsten konfirmeres. En begivenhed som jeg længe skubbede foran mig som noget, der lå langt ude i fremtiden, dernæst observerede komme tættere på, mens jeg modstræbende skrev en liste over alle de detaljer, vi skulle huske inden festen. Jeg ved ikke, hvad det er med mig og lister, men jeg nærer en vis modvilje mod deres kategoriske udelukkelse af spontane indfald. Mens listen voksede måtte jeg erkende, at den var god at have. Om ikke andet så til at stille min mand - på hvis arbejdsplads, festen skal holdes - irriterende spørgsmål om etablissementet, hver gang han kom hjem om aftenen. "Er der champagneglas?" "Er der både rød- og hvidvinsglas?" "Har du styr på alarm, projektor, køkken, nøgler?" osv osv - sæt selv passende ord ind. Til sidst fik han nok, og jeg blev inviteret derud en formiddag, så jeg ved selvsyn kunne konstatere, at vi godt kan være der og oven i købet få en dejlig dag. Hvis bare de der personlige kaffekrus med datalogihumor påtrykt kommer ud af mit synsfelt.

Der er bare også ting, man ikke kan skrive på listen. I så fald skulle man lave den emotionelle liste ved siden af den praktiske. Den ville se sådan her ud:

Dagen før:
  • Du vil vågne tidligt i en underlig højttidelig stemning
  • Den vil føre dig tilbage til da den nu langbenede, selvstændige og skateboardende teenager var en tykbenet, forældreafhængig og i bedste fald på numsen siddende baby
  • Hvis du - som vi - blev gift samme dag som samme langlemmede teenager blev døbt, vil du kigge på ham ved siden af dig, som sover tungt, og spørge dig selv, hvordan i alverden der er gået 13-14 år og to børn mere, på hvad der føltes som et splitsekund og en evighed på samme tid
  • Mens du hidtil med hele dit rationelle overblik har erhvervet dig styr på bloklysarrangementer og bordkort, og tænkt på kirken som en nydelig traditionel ramme for festen, har du glemt det udefinerbare "andet", som der også er ved at fejre noget i kirken
  • Det var der også, da vi blev gift og det e r bare uforklarligt og fint
  • Pludselig vender tankerne indad og handler om, hvad du selv har bedrevet på de 13-14 år, der er stormet afsted
  • Det er faktisk adskillige jobs, et hus, et par biler, en lillebror, en lillesøster og seks år mere, siden jeg som nyudsprunget kandidat fødte ham den lange konfirmand
På dagen:
  • Det ved jeg ikke endnu - men det kan komme til at indeholde rørte tårer
  • Jeg vender tilbage om et par dage

2 kommentarer:

  1. Tillykke med ham og jeg håber I får en fin dag!

    SvarSlet
  2. det er præcis sådan det er - ens eget liv passerer revy :-)
    - glæd jer til en fantastisk dag :-)

    kh Bolette

    SvarSlet

Kloge kommentarer: