12 down - 12 to go

I går aftes var en mærkedag. Vi var til den 12. skolefest ud af de 24, vi har adgang til på de 12 år, vi kommer til at have børn i indskolingen. En vinterfest og en sommerfest pr. år i 0. til 3. klasse og med en børnefordeling, der lige nøjagtig sikrer os mod overlap, ja så bliver det otte fester pr. barn.

Nu kan jeg faktisk godt lide både pizzasnegle og pølsehorn og man sidder trods alt bedre i 2. klasse møblementet end man gjorde nede i 0. Skolens personale laver virkeligt flotte arrangementer og børnene er ellevilde. Selvfølgelig er det også vigtigt at kende de andre forældre. Man skulle da være et skarn, hvis man var ligeglad med dem.

Alligevel er jeg kørt lidt metaltræt her ved milepælen halvvejsmærket for skolefester. Børnene er så store, at de kun har brug for os til at stikke dem en 10'er til en sodavand og de er jo ligesom ellers undskyldningen og forudsætningen for at tilbringe denne aften på deres skole. Når de er stukket af bliver skolestolene efterhånden lidt umagelige, mens de efterladte pizzastykkers kanter krøller sig sammen. Der lugter pludselig lidt af æggemadder og formningslokale og andre skoleminder i bagagen. Jeg begynder at savne sofaen og TV-nyhederne.

Vi bliver afbrudt og reddet af den rituelle tøndeslagning. Godt nok kan vi kun finde mindstebarnet på fem, fordi Snehvidekjolen stråler, men vi håber, vores skoleafkom selv finder gymnastiksalen kl. 19.30, så vi ikke kommer til at ligne nogen stakler, der er taget til skolefest helt uden skolebørn. Jep, de er begge to linet op i køen og heldigvis er der også andre storebrødre, så tønden hurtigt får nogle solide slag, og kattekonge og dronning kåres.

For 12. gang bliver jeg alligevel grebet om hjertet af, hvor ivrigt mine poder på bagsædet evaluerer festen, personalets flotte spøgelsestog, tøndens indhold og deres respektive andele af rovet. Vores egen sorte kat ser ud som om, den har sovet hele aftenen, lidet vidende at den i et andet århundrede ville have været lukket inde i en tønde, der fik lammetæv, i denne dyrplageriske tradition. Der er nogen ting, man skal lave om på, og nogen man skal lade være. Skolefester hører til sidstnævnte. Ellers kan jeg jo heller ikke sukke martyragtigt over de næste 12.