Ceci n'est pas une kobberbryllup

Kobber er bare ikke et særlig trendy metal. Forestil jer kampagnen for Georg Jensens nye interiørserie i ... kobber. Nej vel? Det bringer associationer som gamle gryder, tage på kupler og spir og sættes det sammen med bryllup minder det mig af en eller anden grund om en kraftig mørkebrun keramiklampe over sofabordet hos min barndomsveninde. Måske var det hendes forældres kobberbryllupsgave.

Det lyder i hvert fald ikke som noget, der kan overgå mig i nær fremtid. I så fald ville jeg jo nærmest have været en barnebrud og det bringer endnu værre associationer frem på nethinden. Jeg er ikke bange for at fylde 40, 40 er det nye 30 bare med mere selvindsigt og knap så mange lortebleer. Men kobberbryllup, det kom som lidt af en mavepumper, især da det viste sig, at der var forventninger om en slags festitivitas i den anledning. Vi havde lykkeligt fortrængt og ignoreret begivenheden, surfet på rejsetilbud og gjort meget ud af ikke at gøre noget ud af det.

Så kom der en dag en invitation fra en kær veninde til en kobberfest. Det lød pludselig rigtig rart, når det var noget, der skete for andre mennesker. Samme aften gik vi i gang med at lynplanlægge noget brunch i en ret så nærliggende fremtid. For selvfølgelig er det noget at fejre! Det kunne bare være, man skulle omdøbe det til noget andet. Cool bryllup måske. Og så måske et andet symbol end dette: