Kunsten at køre bil uden at kommentere

Jeg ved godt, at den uskrevne regel er, at man ikke blander sig i sin partners kørsel. Punktum. Det er egentlig ikke en regel, der lægger op til fortolkning - og dog så mener jeg alligevel, jeg har fundet et par huller i loven:

1) Vinduesviskere
Vinduesviskere er jo ikke direkte en del af kørslen. Desuden sidder betjeningspinden faktisk næsten lige så tæt på passagersædet. Et eksempel fra virkeligheden: Vi passerer en let regnbyge på motorvejen på vej til Odense. Her er det helt passende at tænde vinduesviskerne. Man kan diskutere hastigheden, men lad mig være large og undlade det. Bygen stopper igen og solen skinner. Vinduesviskerne kører videre. OK, der kan komme et par smådryp mere og jeg siger ikke noget. På bagsædet er der faldet en Nintendo ned og det langlemmede ældstebarn i midten skal hjælpe med at samle op. Mellemstebarnet gider ikke længere høre sin lillesøster synge en sang om alt hvad hun ser ud af vinduet til melodien af Se min kjole.

Men det hele fortoner sig i baggrunden for den nu hvinende tørre lyd af vinduesviskere, der stadig kører. Gummiet bliver bøjet for hver tur henover den knastørre rude. Men de bliver ikke slået fra. Min hånd ville kunne gøre det på et splitsekund og måske ville han slet ikke bemærke det? Men det ville være et brud på den uskrevne regel. Mine hænder skiftevis knytter sig og slapper af, jeg koncentrerer mig for ikke at sige noget og så ENDELIG slukker han vinduesviskerne. Lydene fra bagsædet bliver igen virkelige og nærværende og vi sætter en cd på, der kan overdøve Se min kjole. Faren er overstået. Jeg brød ikke reglen og kan godt se, den egentlig ikke kan fortolkes.

2) Afstand til biler foran
Jeg ved, der er en formel til udregning af bremselængde, jeg husker det tydeligt fra Vagn Kørelærers teorilokale, hvor jeg tog teoritimer, men der var jeg også 18 år og med betydeligt bedre matematikevner end i dag, godt 20 år senere. Jeg var faktisk bedre til at køre, og jeg havde tre teoriprøver, før jeg bestod. Det vil sige jeg bestod med lethed køreprøven i Hobro, men tror ikke, det var gået i Århus eller København. I Hobro skulle man dengang til Randers for at finde en rundkørsel og endnu længere væk for at finde en motorvej. Man kunne øve parallelparkering et bestemt sted lige overfor politigården, hvor der aldrig var tæt af biler og kørte man op ad Hegedalsvej, vidste man hvilket hjørne, man skulle forberede sig på at bakke rundt om.

Men det var det med afstanden. Jeg har stadig en mistanke om, at afstanden og fornemmelsen af, hvor hurtigt man kan bremse er en individuel oplevelse. I hvert fald opleves den forskelligt af føreren og passageren. I dette lille opbyggelige eksempel er det mig, der kører og min mand, der sidder og sveder og bremser på måtten foran passagersædet. Han siger faktisk nærmest aldrig noget til min kørsel og er generelt ikke lige så pernitten som jeg er. Men Han Synes Ikke, Jeg Holder Nok Afstand.

Jeg for min del synes, han kører som min morfar gjorde i sin Kadett - laaang afstand og laaaav hastighed. Jeg indrømmer, at jeg nok ikke altid holder den matematiske formel for bremseafstand frem til bilen foran. Hvis jeg gør det, kommer der som regel en anden bil og møver sig ind i bremseafstanden og så kan det jo være lige meget. Jeg har til dato ikke påkørt nogen, men har prøvet at blive påkørt bagfra af en, der absolut ikke holdt afstand.

Jeg er ufatteligt dårlig til at få kritik af mine kære. Det gør ikke så meget med kolleger og andre professionelle, men avs det gør ondt at få kritik af sin mand eller børn. Men selv om jeg svarer muggent, lytter jeg faktisk, når han endelig siger noget, for han har som regel en pointe. F.eks. om min afstand og (uden dog at indrømme det) holder jeg lidt mere afstand. Og beslutter mig for, at jeg aldrig nogensinde vil røre den vinduesviskerpind, hvis det ikke er mig, der kører.