Vi fik også serveret appelsinjuice, selv om vi bad om Apfelsaft og en pizza tildænget med bleggrøn peber, selv om vi (troede vi) bad om Peperoni-salami. Det var heller ikke sjovt for den 12-årige peberfrugtsfornægter.
Men det var sjovt at opdage et sted i Tyskland, hvor danskertætheden er højere end i en hvilken som helst grænsebutik i Flensburg-Handewitt. Det er også sjovt, at dem, der har opfundet konceptet badeland, legeland med kulørte bolde (med usynlige børnebakterier) i den grad har ramt plet, at det er lidt svært for ungerne lige at finde på noget andet, der skulle have været der, for at gøre det bedre.
Det er virkelig sjovt, at omklædningskulturen i Tyskland er helt forskellig fra danske svømmehaller. Det foregår sådan, at alle 700 gæster som lemminger suges hen mod de ca. 10 unisex omklædningskabiner, som kan åbnes fra begge sider og giver adgang til de hellige graler - vandlandet - når man har passeret et minimalistisk brusebad med plads til fem mennesker ad gangen.
Kampen om at komme ind i en af omklædningskabinerne tilføjes ekstra spænding af, at man ikke kan se de badebuksebeklædte overskæggede ølmavetyskere, der deltager i den samme kamp som blinde makkere fra den anden side. Den der åbner først får rummet. Det gælder altså om at åbne resolut og så ellers stoppe sin fem-personers familie ind hurtigere end de badetøjsdryppende fra den anden side kan nå at sige Fettarme.
Jeg bekender mig gerne til segmentet, der synes, vandrutchebaner i udvalgte og begrænsede mængder er toppen. Det er heller ikke værst at ligge i småbørnsafdelingens næsten kogende vand (og undlade at tænke på, om noget af varmen evt. stammer fra de mange småbørn uden bleer under badetøjet), mens ens pode begejstres over das Giraf Rutsch. Jeg kan lige så godt lade være med at kæmpe - jeg er i badelandssegmentet. Weissenhäuser Strand er Quadratisch, Praktisch, Gut:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kloge kommentarer: