søndag den 27. februar 2011

Jeg har levet i en tidslomme

Det må jeg simpelt hen have eller også er der tale om en sammensværgelse mellem DR, TV2 og Spelling Productions. For nogle gange er jeg ikke mere end et par og tyve år indvendigt, men så gik det lige pludselig op for mig, at det var Mille Lehfeldt, der spillede Lykke. Hun var back stage på Hobro Teater en gang, hvor hendes mor skulle spille og vi var nogle fra gymnasiet, der havde en tjans på teatret. Problematikken er, at Mille var nok 10 år dengang og jeg vel 17-18 år. Nu render hun rundt på tv og bestrider i sin rolle sådan et slags job som jeg kunne have haft og godt nok bestredet på mere sympatisk vis. Nå, men jeg var nået til en accept af, at hun måske nok er blevet voksen så, alt i mens jeg ret beset også har udrettet lidt.

Krumme er også med i Lykke - ah men altså: "Det er svært at være 11 år, der er så meget, man ikke forstår." Han har så stadig væk lidt svært ved at få det hele til at hænge sammen i sin rolle som Thomas og han ligner trods alt stadig lidt en baby.

Men så startede min anden yndlings tv-serie Desperate Housewifes og inden jeg havde set mig om stod grønskollingen, den hulbrystede, splejsede, usikre, bebumsede, surferfrisurebærende lille dreng David Silver fra Beverly Hills 90210 og høvlede brædder i Bree van de Kamps forhave og fik tanker frem (og dette er naturligvis blot en hypotese fra min side) i Brees fantasi, som jeg slet ikke vil ind på her. Han smed t-shirten og afslørede, at han nok ikke har lavet så meget andet end at træne og spise steroider siden 90210 blev optaget. Jeg synes, der var et gråligt stænk ved hans tindinger? Det må være en hidtil ukendt virkning af steroiderne.

Underligt altså med den tidsopfattelse. Jeg synes vitterlig ikke, det er ret længe siden. Men nu har serien selvfølgelig også kørt i loop som genudsendelse lige siden. Mens jeg ventede mine to ældste børn, må jeg have brugt adskillige timer i hvalros-stadiet på sofaen med at følge Valerie, Dylan, Brenda, Brandon, Andrea, Kelly, Donna og David. Det ved jeg fordi begge drenge som babyer reagerede på titelmelodien, hvorimod det Beethoven, vi også havde spillet for hvalmaven ikke rigtig vakte genhørsglæde.

Tidslommer er en god ting. Man kan også hoppe ud af dem og være helt igennem professionel og næsten 40 år, selv om man lige før var lige så usikker på, hvad man stiller op med teenagere, som jeg var usikker på alting, da jeg selv var teenager. Men David Silver - hold dig lige fra Bree, det er noget rod at blande to tider sammen.


2 kommentarer:

  1. Hahah, hvor er det sjovt. Jeg tænkte det samme. Først var jeg usikker på om det var ham, men stemmen var ret genkendelig og stadig lidt fesen.
    Det er som om alting på ham er voksen, undtaget hovedet som synes lillebitte.

    Jeg er stadig ikke for fin til at snuppe et afsnit af 90210 om eftermiddagen når muligheden byder sig!

    SvarSlet

Kloge kommentarer: