Lagersalg og losseplads

Det må være mødres skaffe-instinkt, der får os til at stå tidligt op, drage ud i industrikvarterers lagerhaller og kampsvede gennem bunker af nedsatte varer, der i løbet af meget kort tid ligger hulter til bulter. Ingen søstersolidaritet her. Det er en koncentreret og hård individuel indsats.

Det er let at genkende de øvede. De er klædt i let og bevægelsesvenligt tøj, danner sig hurtigt et køligt overblik, har aldrig børn med, klapvogne er helt uhørt. De slår ned som høge, når de har scannet sig frem til den rigtige bunke, dykker hurtigt og præcist ned og finder tilsyneladende lige, hvad de har brug for.

Selv har jeg begået den fejl at medbringe mit barn for at prøve skoene på hende. Det er helt uprofessionelt og kan virke anstødeligt på de rutinerede. Jeg puster kun de øvede i nakken og når jeg kommer til, er det lige de lidt skæve størrelser eller lidt for mærkelige mønstre, der er tilbage. På et tidspunkt indtræffer panik. Der skal findes et par sko mere, for at opnå besparelsen! Måske er de orange langskaftede børnestøvler der faktisk meget anvendelige? Snup, jeg tager dem og ignorer en insisteren i baghovedet på, at barnet ikke har noget tøj, der matcher. Det kan hun jo få!

Frem til kassen, betale (her er det ofte vigtigt at have husket kontanter, novicerne genkendes på deres Dankort) ud i frisk luft - jeg gjorde det! Nu kan regnestykket med de faktiske besparelser gå i gang. Anvendelighed af købet er ikke en faktor her. En besparelse på 1000 kr er en besparelse uagtet brugbarheden.

Jeg har bemærket et fællestræk mellem lagersalg og lossepladser. Eller genbrugsstationer, men det ligger ikke lige så godt i munden. Det er faktisk næsten den samme glæde, jeg kan føle ved at købe tre par børnesko for 500 kr som jeg kan få ved at smide et tilsvarende eller større antal ting i en container, når jeg ikke skal bruge det mere.

På genbrugspladsen er der også spidse albuer, men her i form af mænd, der parallelparkerer deres trailere og fylder containere med sofaer, haveaffald, gamle cykler, brædder og metalskrot. Kvinder bevæger sig lidt mere usikkert og det er nok også lidt pinligt at komme der uden trailer. Men det muntre bump, når en tømt trailer danser let og lystigt efter Mondeoen ud af pladsen igen, det minder lidt om den glæde, jeg kan føle ved et godt lagersalgskøb.