Nej bare rolig, det er ikke en ny nøgen-version af zumba, jeg hentyder til med overskriften. Men nu har jeg i en måned deltaget i denne for vort lands kvinder så uundværlige hoftevridende sportsgren. Jeg er bange for, at jeg har fået mig en kontor-arbejdsplads-røv. Den lader sig ikke frivilligt svinge og ryste og dingle ligesom nogle af de andre på holdets.
Måske er det bare lidt selvmodsigende at gå fra minus 2 grader og ind i et dansestudie med latinske rytmer og rullende hofter. Særligt komisk bliver det af, at man på vejen passerer en stor Harley Davidson forretning og parkerer med udsyn til langhårede motorcykel-mekanikere, som muligvis har installeret skjulte kameraer i dansestudiet lige ved siden af?
Det kan ikke udelukkes, at det er fordi, jeg endnu finder mig selv med det forkerte ben i luften eller går til den forkerte side, så jeg helt mangler overskuddet til at ryste med numsen imens. Eller måske tænker jeg, at svingningerne ikke stopper igen, hvis jeg først giver los?
Jeg tror nu, jeg fortsætter med min Kaptajn Jespersens Morgengymnastik version af zumba lidt endnu. Indtil jeg har fået rummet afsøgt for skjulte kameraer.
Jeg har sjovt nok også skrevet om zumba i dag! Og har tilladt mig at linke til din blog fra min.
SvarSletJeg kan læse ud af dine tekst, at du og jeg ligner hinanden på zumba-gulvet. Jeg mangle lige en sæson mere, før kontakten til min indre "latino-lover" er fuldt ud etableret.
KH Helle
Vores instruktør siger netop, vi bare skal lade det svinge, som det nu ka'. :o)
SvarSletNår jeg ser mig rundt i salen, føler jeg mig fortrøstningsfuld...både på egne og på andres vegne, rytmemæssigt. :o)