Jeg kan afsløre, at det er noget, min singlesøster og jeg har studeret indgående, forud for en vigtig beslutning i hendes liv. Er det mon fra Cryos' katalog? En datingprofil? Eller et dyr? Læs videre, gæt og find svaret nederst i indlægget.
"Helhedsindtryk:
Kvik, adræt og vågen, naturligt udseende. Stærkt bagparti. Ribbensparti dybt, bevægelsen meget fri.
Temperament: Giver indtryk af at være energisk, modig og robust. Frygtløst og muntert væsen. Selvbevidst, men ikke aggressiv.
Hoved: Lille, men proportioneret efter kroppens størrelse. Godt behåret.
Tænder: Store tænder. Kæberne er stærke, men ikke lange eller grove, med perfekt, regelmæssigt og komplet saksebid, dvs. at overkæbens tænder tæt overlapper de nederste, og at biddet ligger vinkelret på kæberne.
Øjne: Placeret langt fra hinanden, middelstore, mørkt nøddebrune. En smule dybtliggende, med buskede øjenbryn.
Ører: Små og spidse, båret livligt og opretstående, hverken for tætsiddende eller for rigeligt, behårede.
Hals: Vel ansat, ikke kort.
Ryg: Stærk og smidig.
Bryst: Godt hvælvede og dybe ribben.
Lemmer: Middellange ben med god, dog ikke for svær benstamme. Beklædt med grove hår.
Skuldre: Skråtliggende.
Albuer: Aldrig udaddrejede.
Bagpart: Meget stærk og muskuløs.
Knæled: Velvinklede, men ikke overdrevet.
Haseled: Lavt ansatte, set bagfra hverken ind- eller udaddrejede.
Bevægelse: Meget fri og flydende, med god skridtlængde."
Svar: Det er en Cairn Terrier racestandardsbeskrivelse!
Hahaha, sjovt - jeg havde godt regnet ud at det var en hund, men ikke hvilken! Jeg er glad for at det ikke er en kvinde, der beskrives, jvf. punktet "lemmer".
SvarSlet