Tæller dyr med i samfundet?

Da vi fik vores kat var det efter et stykke massivt lobbyarbejde fra børn og mig selv. Min mand var til hunde, men jeg kørte den ind med fornuft: "Vi er jo ikke nok hjemme til at passe på en hund og hvem skal passe den, når vi skal på sommerferie?" Inden længe havde vi endnu et eksempel på, at jeg fik ret og han fik ro. Skræmmende mønster, gad vide hvor mange gange, der skal til, før han eksploderer i et krav om højttalere på størrelse med sofaer?

Katten er måske et mere kvindeligt dyr? Hmm, ligger på sofaen det meste af dagen, men holder øje med alt og ved alt, hvad der foregår. Viser kløer og vedligeholder sine negle omhyggeligt vha kradsebræt. Spinder og indynder sig, når det giver gevinst og lader sig nusse, indtil den vælger at moone dig og gå ud og tage en bid mad i stedet for. Yderst renlig og diskret med sit toilette, men meget optaget af at have nyslikket pels. Hunde derimod ruller sig i lidt af hvert og savler! De gør stort væsen af sig, hopper op og piber eller gør til de får opmærksomhed. Får de mad, æder de det hele, mens katten rationerer det over en hel dag. Ingen sammenligning i øvrigt.

Ironien bestod så i, at da vi hentede den lobby-opnåede kat, var det kun ham, der havde sit sygesikringskort med og så blev han registreret som katteejer. Vi hentede den på dyreinternatet og jeg var lidt nervøs, da vi tog derud første gang. Folk, der har viet en stor del af deres liv til dyr gør mig lidt bange. Jeg tænker, at de måske har oplevet så meget svigt fra menneskeheden, at de har mere tillid til umælende dyr med store blanke øjne. Det var nu ikke sådan nogle kattedamer, der sad derude. De havde et ret pragmatisk forhold til kattene, selv om de gerne ville holde kontakt og høre fra Watson og de varslede også, at de ville komme på uanmeldt kontrolbesøg, men det har de ikke været endnu. Det ved jeg ikke engang, om sundhedsplejersker må? Der plejer man da at have en aftale, så man kan skubbe det overfladiske rod og skidt ind i skabe og under gulvtæpper, før man bliver meldt til Børneværnet - er der stadig sådan et?

Der er i hvert fald et dyreværn og det bliver virkelig interessant nu, for i går fik min mand så publikationen Vore Dyr, som han åbenbart har fået et tvangsabbonement på. Som kommunikationsmenneske studerer jeg altid den slags medlemsblade. Der er både modtagne donationer, årets dyreven og et indlæg fra Dyreetisk råd. Citat:

"Når det gælder manglende omsorg og svigt i behandlingen af de svageste i vores samfund - de ældre, de syge, børnene og vores husdyr..."

A-hva'? Stop lige en halv. Tæller husdyrene med i vores samfund? På linje med børn, ældre og syge mennesker? Der er i hvert fald ingen af de andre grupper, man kan købe (fraset muligvis adoption), så skal vi virkelig prioritetere dyr som mennesker? Altså jeg går ikke ind for dyremishandling overhovedet, men som tidligere skrevet er jeg vokset op som minkvander og fodermester for grise (og forstår overhovedet ikke charmen ved stegt flæsk med persillesovs, fordi jeg har fået det et par gange om ugen som barn). Jeg synes, dyr skal have en anden status end mennesker - vi spiser altså nogen af dem og det giver os et naturligt forspring. Og jeg bliver stadig lidt mistænksom overfor mennesker som prioriterer dyr over mennesker.

Hvis vi er på vej til statsbankerot skal vi så prioritere kattemad til vildkatte på lige fod med kræftbehandling?

Artiklen slutter af med et logo for en bevægelse, jeg heller ikke havde kendskab til, men den har eget logo og det hele. "Forbyd sex med dyr." Tak for kaffe - har jeg sovet i timen eller er det et udpræget stort problem? Lige der ville jeg måske synes, det var noget af en dyneløftende opgave at pålægge politiet at opdage synderne. Jeg vil hellere have, de prioriterer at holde øje med terrorister og trafiksyndere.