Troede du ikke, teenagedrenge kunne fnise?

Så skulle du prøve at servere dem Mountain Dew, Super Piratos, Pringles chips og holde dem oppe til kl. 23.30. Så kommer det helt af sig selv. Sådan et selskab havde vi i aftes. Der var godt nok kun én officiel teenager, men de andre kandiderer kraftigt. Det er dog ikke helt den samme lyd, som når teenagepiger fniser. Der er kommet den der variation, hvor den ene ikke lader min 5-årige datter noget tilbage at ønske i diskanten, mens en af de andre lyder som en voksen mand. Men fnise det kan de alle. Jeg ved ikke engang, hvad der var sjovt, men kombinationen af sukker, træthed, game night og en drift mod ikke at virke søvnig overfor sine bedste venner holdt dem gående i giggle loop.

Det var knap så sjovt for min preteen, da jeg inden gæsterne kom, sagde til ham: "Fint nok, så kommer jeg ind og træner lidt Wii Fit kl. 21." Jeg holdt masken og han sagde modstræbende: "Jaaah, hvis der er plads til det." Lige der vidste jeg, han er en god dreng. Men jeg holdt ham hen lidt endnu, før mit pokerfjæs krakelerede og jeg sagde, at det ville jeg alligevel ikke byde ham. Nogle ting kan jeg godt selv regne pinlighedsfaktoren ud af. Lettelsen var stor, da det gik op for ham, at jeg havde tænkt mig at holde pinlighederne på et par formaninger om ikke at hælde sodavand i tastaturerne og måske spørge, om der var nogen, der blev køresyge eller bange for blod på skærmen.

Udover fnisevariationerne, så er der en anden tydelig forskel på mine børn. Det er kun en af dem, der har adapteret århusiansk på den mindst klædelige vis. Altså hun er virkelig kær, men Hun Kan Ikke Udtale Blødt D. Det bliver til J. Som i lyserøj prinsesse eller Snehvije. Det bliver kun overgået af en af drengenes kammerater, der i børnehavealderen lavede R om til J og samtidig talte århusiansk. Han skulle være jijjer til fastelavn og dragten var jøj. Det er i den slags øjeblikke, jeg overvejer, om vi skal flytte til en landsdel, der kan lære dem en smukkere dialekt. Men når jeg tænker efter, er der ikke så mange andre, der frister.

Så rijjere, prinsesser, Snehvijer, kom bare an. I kan få slik her, men ikke penge. Så I behøver ikke lave ballaje. Jeg synes faktisk, det er lidt vemodigt, at ældsten ikke vil klædes ud længere, men lur mig om han ikke vil tigge, når lillebror kommer hjem med sit udbytte. Han er jo ikke officiel teenager helt endnu og mor-pinligheden er kun lige begyndt. De næste 14-15 år vil der være teenagere i forskellige stadier i huset og hvis der ikke kommer en mirakelkur i mellemtiden, kommer min overgangsalder i samme tidsrum. Det bliver festligt!