Pytgrænsen og parforholdet

Det her billede rummer lige den slags, som er kimen til konfliktstof, hvis pyt-tærskelen er i bund. Den er rimelig intakt endnu her mod slutningen af en god ferie.

Hvis ikke, jeg havde plus på pyt-kontoen, havde jeg ikke taget et billede, men enten:

1) Været småmuggen på den uforklarlige måde

eller:

2) Fjernet kemikalierne med en del larm og suk

Problemet er, at jeg ser den kommode som et sted at stille fine eller sjove ting, som jeg kan kigge på og komme til at tænke på, hvem jeg fik hhv. den ene og den anden hoptimist af og hvorfor, eller dengang min søn malede glasfadet til lys og vi fik den som den første brugbare julegave fra børnehaven og al den slags. Min mand bruger den som en fysisk huskeseddel, således at hvis den er fyldt med myregift, så spreder han nok noget af det, inden dagen er omme. Hvis han altså ser det. For den anden del af problemet er, at der godt kan gå nogle dage, før det sker.

(Her har jeg lovet en passage om, at han vågnede meget tidligt i morges ved, at der var noget, der kløede på den ene arm og det viste sig at være en flok myrer på morgenvandring op ad armen. Men jeg lovede ikke noget om fontstørrelsen).

Det er ikke kun kommoden, det er hele stuen eller faktisk hele huset og haven med, der fungerer som fysisk huskeseddel. Der ligger trøjer og sokker, som man skal huske at tage på, når det bliver koldt i aften. Der ligger aviser, som skal huskes at læses i, når der bliver tid (end ikke Weekendavisen magter jeg pt. at få læst på en uge). Der ligger også tegninger, som skal tegnes færdige og Lego Ninjago, som skal huskes at ombygges, når lejlighed byder sig. Der ligger papirer, som skal huskes at udfyldes, der ligger Kitty, som skal huskes at leges med og guitar som skal huskes at øves. Sådan kunne jeg blive ved, men det var kun stuen og det er ved at blive kedeligt. Dog kan jeg lige spiffe op med, at om natten ligger der også nogen gange tøj, der skal huskes at tages på næste dag. Det er endnu ikke sket, men det kunne godt blive glemt en distræt mandag morgen. Eller anden distræt morgen, for der er mange distræt beboere i dette hus.

For at vende tilbage til udgangspunktet, som var kommoden, så er jeg faktisk ikke meget for pyntegenstande, som ikke har en funktion. Den kommode bærer faktisk næsten alle dem, jeg ejer. Så det er ikke fordi, jeg kører med den totalt dominerende indretningsstil, som er kendt fra tv2 og visse dele af virkeligheden. Men når jeg nu har så få, så skal de altså heller ikke garneres med myregift i flere dage.

Vores forskellige perspektiver har jeg opgivet at ændre på, men min egen pytgrænse kan jeg arbejde med. Jo mere stress, jo mindre pyt. Jo mindre stress, jo mere pyt. It's as simple as that, men forbandet svært at styre, når man lige bliver lidt impulsdrevet muggen på en flaske myregift, der skygger for et fint lys. Jeg tænker pyt med det og håber, den finder anvendelse, før de myrer vandrer morgentur på mig i morgen tidlig.

Forresten synes jeg heller ikke, der behøver at stå en telefon med noget så gammeldags som ledning i røret. Men selvfølgelig virker den også ved længerevarende strømsvigt, som jo er en helt reel risiko? Nå, en konflikt ad gangen. Det er en fin telefon. Pyt med det, det er en fin telefon.