Kattekyndige kan måske se, at staklen ikke har meget af sin mandighed tilbage (og måske vil de også indvende, at han burde få en større kasse. Lidt ligesom når min yngste datter havde sparkedragt på, til hun ikke kunne strække benene, i håb om at hun blev ved med at være en baby). Måske derfor havde jeg fået bildt mig selv ind, at han nok heller ikke jagtede mus. For min største anke mod katte er deres vane med at bringe halv- eller heldøde jagttrofæer hjem til deres ejere. En anden vægtig grund til at han er inde om natten, så vi ikke skal vågne op til overraskelser, hvis jagtinstinktet alligevel skulle få magt over ham der om natten.
Når han er ude i haven om dagen, kommer han hen til terrassedøren og mjaver insisterende, når han gerne vil ind. Derfor åbnede jeg rutinemæssigt her til morgen, da han kom forbi terrassedøren - og smækkede den lynhurtigt i igen. Han ville nemlig slet ikke ind, men kom bare forbi døren i sin jagt på en markmus, som var ca. 4,5 mm fra at spurte ind i stuen i sin flugt fra katten. HVIN!
Det er ikke for at være krukket eller fordi jeg synes, det er feminint at hvine over en mus. Der var jo heller ikke andre hjemme end katten til at høre mit hvin og jeg tror ikke, han forholder sig til eventuelt at kunne redde en kvinde i nød. Men jeg hvinede - som i helt spontant ukontrolleret hvin.
Såden helt nøgternt og rationelt, så vejer jeg nok 6-7000 gange mere end en markmus og den burde ikke kunne skræmme mig. Men ikke nok med, at jeg næsten døde af skræk, næh kattens uskyld blev også brudt. Han er en musejæger og en drilagtig en af slagsen. Psykisk museterror, hvor han holder musen i skak, i stedet for bare at få det overstået. Om han åd musen ved jeg ikke, men jeg ved, at han ikke har præsenteret mig for den. Endnu i hvert fald.
Desværre har jeg også bemærket, at katten er blevet voldsomt interesseret i en stor kiste på terrassen (ikke en ligkiste, men sådan en til havehynder), som står pivåben, fordi den er så propfyldt med havelegetøj og hynder. En kiste, som befinder sig 30 cm fra mig, kun adskilt af et stort vindue. Katten balancerer rundt oven på legetøjet og prøver at nå et eller andet dernede ved at stikke poten ned forskellige steder. Eller han ligger sig på lur lidt væk fra kisten og svinger med halen, mens han venter på, at eventuelle beboere skal ud og finde føde. Nu er min fantasi så i gang med at producere billeder af musereder på kistens bund. Men jeg tør ikke tjekke det! Jeg er simpelt hen bange for at endevende alle havehynderne for pludselig at stå ansigt til ansigt med en pibende musefamilie. Og jeg vil ellers gerne have nye havehynder, så der burde være et incitament der.
Måske skulle jeg bare skubbe hele kisten ud midt i haven og stikke ild til den? Ej, hvis der nu er mus i, ville det alligevel være synd. Men så bare skubbe den væk, så den ikke er så tæt på huset? Eller skal jeg prøve "Hjælp mig, jeg er svag" tricket, når min mand eller mine store drenge kommer hjem? Ja det tror jeg, jeg vil gøre. I mellemtiden vil jeg flytte et par kommoder hen foran terrassedøren, så 10 grams gnaveren ikke forcerer havedøren. (Så, der fik du endelig svar på, hvad jeg vejer).
Jeg tror også jeg ville hvine hvis det skete for mig. Jeg tror det er sådan man skal gøre i forhold til levende væsener som kan løbe hurtigt.
SvarSletHan ser da ellers lækker ud ham katten, eller den.