Der er jo ellers gået Atkinsonhysteri i hvede, men denne ene aften om året vælger vi altså at nedsvælge et uendeligt antal krydderboller med kardemommesmag. Vi gjorde det også. Og havde besøg af tre 6. klassebørn. Ingen kunne komme med bedre bud på en forklaring end at det rimer på bede og så smager de godt. Heller ikke mig, andet end tradition. Det fik os så lige forbi emnet konfirmation, som de står overfor at skulle beslutte sig for til næste år. Tro eller tradition? Skal man vide noget om hveder eller er det nok med kardemommehyggeduften? Det er hyggeligt at høre om fra 6. klasse børn.
Hveder er også godt for vores reconvalecerende mellembarn, som stadig er på en meget lyststyret diæt af lakridspibe, Fanta, chokoladekiks, ananas, salmiakpadder og en hotdog. Han var faktisk helt nervøs for, hvad kassedamen ikke ville tænke om os, men hun snakkede bare om hveder. Han fik også en LEGO æske i Vericenter. De lokale vil vide, at man skal forbi en stinkende ostebutik for at komme til legetøjet. Eftersom han ikke brækkede sig, mener jeg, han nu har bestået kvalmetesten.
Således kom der alligevel hvede-bede-dags-fred i huset. Til næste år vil jeg finde ud af, hvad det er med de hveder.
Glædelige fridage til alle!
Hveder skal man da selv bage ;-) Og det er utroligt hvor manges indlæg der handler om hveder i dag, jeg aner ikke noget om hvorfor man spiser hveder, jeg spiser dem kun og hygger mig.
SvarSletKunne Føtex ikke have sendt bare 7-8 stykker af hvederne til København? Her var der udsaolgt allerede kl. 18.00, så det blev en længere udflugt, før de var i hus. Mums.
SvarSletJeg har netop fortalt 4.klasse om det i dag og måtte også lige læse op på forklaringen. Bl.a her:
SvarSlethttp://jp.dk/indland/article1321624.ece
Sær tradition, som vi iøvrigt glemte at holde i hævd her i huset...