De 20 første ord

Jeg faldt over en undersøgelse, som havde resulteret i en top 20 over danske børns første ord. Altså den rækkefølge, de gennemsnitligt lærer ordene i. Den ser sådan her ud:


mm mm (lækkert-lyd)
hej
årnnn (bil-lyd)
vov (hund-lyd)
hej hej (farvel)
tak
grrrr (løve-lyd)
far
borte tit/titte bøh (gemmeleg)
mad
ja
nej
muh (ko-lyd)
mor
av (gør-ondt-lyd)
mjav (kat-lyd)
rap (and-lyd)
klappe kage (leg)
barnets eget navn
det (er lige så hyppigt som ‘bus’)

En hurtig analyse viser, at dyr, køretøjer, mad og relationer er centrale temaer for babyer. Det er selvfølgelig dels noget anatomisk og dels noget med relevans. Fx kommer mor noget højere op i lande, hvor ordet er mama. Så le ikke endnu kære fædre.

Det med dyrene har jeg faktisk aldrig forstået. Jeg synes ofte, jeg har haft forklaringsproblemer med dyr i tøj, med tale og menneskelig opførsel. Hvad er der egentlig galt med at bruge mennesker til at illustrere de konflikter og moraler sådan noget børnelitteratur indeholder?

Men det var slet ikke det, jeg ville sige. Det var mere det universelle over listen, som slog mig. Den rummer fx meget af den ordveksling, jeg har haft med min familie i dag. Min mand tryller og konfirmationer er højsæson. Lad mig illustrere:

Første scene er frokostbordet.
Mand spiser: mm mm (lækkert-lyd)
Mand skal afsted: hej
Mand kører: årnnn (bil-lyd)
Mand har glemt adressen og vender tilbage med et lille grynt: vov (hund-lyd)
Mand kører igen: hej hej (farvel)
Mand kommer i tanker om min opbakning til trylleriet: tak
Mig da mand er gået og alle artige børn synkront får uopsættelige behov for tre modsatrettede ting: grrrr (løve-lyd)
Mellemstebarn som er ret distræt: far
Mindstebarn vil lege: borte tit/titte bøh (gemmeleg)
Alle børn: mad
Til spørgsmålet om de vil have chokoladekiks: ja
Til spørgsmålet om de vil have rugbrød: nej
Til spørgsmålet om aftensmaden: muh (ko-lyd) (arh ok ikke helt, men det var tæt på)
Mindstebarn falder: mor
Mindstebarn tjekker om der er kontakt og genoptager gråd: av (gør-ondt-lyd)
Katteslagsmål bag hækken: mjav (kat-lyd)
OK den her har vi ikke brugt: rap (and-lyd)
Ældstebarn: Skal vi have (klappe) kage? (leg)
Mig til alle børn: barnets eget navn
Mig fortsat: det er Disneytid (er lige så hyppigt som ‘bus’)

Med andre ord klarer vi os altså et langt stykke hen ad vejen med de 19 ord, for vi har ikke engang brugt rap eller bus. (og heller ikke titte-bøh, men teoretisk kunne vi godt have leget gemmeleg). Det synes jeg er tankevækkende og siger en del om babyers intelligens og livsduelighed.