Hvad værre er, så er den også gået rent ind hos min datter. Selv om der er smarties i låget, behøver jeg ikke være forbeholden, for "der er ikke så meget sukker i som du tror, mor!" Jamen det sagde hun. Fem år gammel. Jeg insisterer fortsat på at kalde det fredagsslik. Men jeg glemmer med jævne mellemrum, at det hører til i kategorien af "nu-kører-jeg-lige-op-i-en-spids-og-brænder-mit-sidste-krudt"-fremkaldere. Skide smart at få som det sidste inden sengetid.
Med min ældste er det endnu værre, for han har også kopieret et par udsagn, ikke fra reklamer, men fra mig. Det gør det unægteligt sværere at argumentere imod dem. F.eks. at G-star jo har en lækker kvalitet og holder i flere år. Det samme gælder Pringles chips i forhold til Chipsletten, omend ingen af delene holder mere end et par dage her i huset. "Kvaliteten virker bare bedre mor og man bliver ikke så træt af at spise Pringles." Hmm. Det kunne da ellers godt være, det var fornuftigt at blive træt af chips.
Så er min mellemstes tilgang til reklamer og andre autoriteter, herunder mødre, til gengæld mere kritisk. Han studerer og sammenligner produkter på LEGO.com og vedligeholder en alenlang ønskeseddel, kun med LEGO. For der ER forskel på en Hero Factory og en Bionicle, endda stor forskel, har jeg ladet mig fortælle. Forskellen er bare usynlig for mødre.
Selvfølgelig påvirkes børn af reklamer. Og film, medier, computerspil og mobiltelefoner. Alt andet ville være underligt. Men jeg tror ikke, opgaven er at beskytte dem mod for meget påvirkning, men snarere lære dem at navigere og skille budskaberne ud.
Således rustet vil jeg endnu en gang vove at tage min datter med i Rema og styre udenom Danonino hylden, selv om det er ulvetime.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kloge kommentarer: