Situationen er, at vi er fire kvinder samlet hos en af os, hvis mand også er hjemme. Os tre, som er gæster holder forskelligt parkeret i og omkring indkørslen, da husets mand får brug for at køre afsted i sin egen, inderst parkerede bil.
I den situation ville jeg have bedt alle om at gå ud og flytte biler indenfor en radius af 100 m, evt også naboerne. Mit primære fokus ville være at få skabt en lang lige åben bane bagude, fri af biler, postkasser, buske, træer, pæle og den slags.
Sådan gør mænd ikke! De siger, at det ikke er noget problem og går i gang med en baglæns slalommanøvre. Kvinder er så til gengæld nævenyttige, for vi observerer fra haven, hvordan udkørslen foregår. Vi er ærefrygtige tilskuere og vidner til, at en bil kan dreje på en tallerken allerede inde i carporten. Men vi nyder også scenariet tilstrækkelig meget til ikke at tilbyde at flytte nogle af vores biler.
Selv parkerer jeg hellere oppe på vejen end kaster mig ud i noget, der kan kræve kunstneriske udbakninger. Det sker, at folk tror, jeg er ankommet med bus eller til fods, men det er bare fordi, jeg holder så langt væk. For jeg kan faktisk næsten ikke engang finde ud af at bakke ligeud! Det blotte fokus på ikke at dreje en lille smule, får mig til at dreje en lille smule. Og så er der den der inverse bevægelseslogik, som tilsyneladende ofte er indbygget hos mænd, den har jeg bare ikke.
Disse var ordene. Ikke et ord om parallelparkering.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kloge kommentarer: