Hvad skal vi med alle de børneværelser?

Bemærk, at der også ligger en kat.

Da jeg i tidernes morgen var au pair i en langt uden for London forstad, var jeg med ungdommelig indignation ret forundret over, at forældrene arbejdede så meget, at faderen først kom hjem der til den yderste tube station, når børnene var puttet efter de havde indtaget deres tea bestående af macaroni cheese, pizza, fritter eller fish fingers. Så var det tid til, at vi voksne (og gudskelov var det en moderne skotsk familie, der lod tyendet spise med de voksne) fik noget ordentlig mad.

Forældrene talte meget om deres realkredit og det var et fedt hus, hvor jeg nærmest havde min egen lille lejlighed i. Det var altså lidt paradoksalt, at der skulle arbejdes til så sent, så langt væk fra hjemmet, for at få råd til et hus, som der blev tilbragt ganske få timer i.

20 år klogere (eller under påvirkning af langsomt og umærkeligt fremskridende hukommelsestab?) sidder vi i en sammenlignelig situation. Altså ikke så ekstremt, men det er jo heller ikke lige London, men Århus. Vi behøver heller ikke arbejde til efter børnene er puttet, men der skal dog et par indtægter til for at holde børnene med børneværelser.

Drengene insisterer dog endnu på at sove sammen og det får lillesøsteren til fortørnet at spørge, hvorfor hun er den eneste, der skal sove alene i det her hus. Mao kunne vi have proppet dem alle ind på et 9 kvm værelse. (Eller som tøhø bemærkning have fyldt de andre to børneværelser op, indtil vi var oppe på 9 børn).

Nu er de ikke helt lige så stille, når de er vågne og jeg er egentlig ikke sikker på, der ville gå ret mange konfliktløse minutter, hvis de kun havde 3 kvm hver i den lange mørke vinter. Det skal også siges, at drengene har et stort spille/legerum og pigen har sit eget værelse. Men deres behov for privatliv er indtil videre overraskende lille. De vil hellere lave lektier i et inferno af lyd, end de vil sidde alene og kukkelure på et værelse.

Jeg ville uden tvivl også være brudt sammen, hvis jeg ikke kunne trække mig ind i kontoret og sætte mit autosvar til "Spørg far" en gang i mellem. Men det er nok alligevel sundt at prøve at finde min indre au pair indignation frem, når jeg får lyst til ny bil/indkørsel/badeværelse/have/terrasse. Hver eneste lille ny flise eller klinke repræsenterer jo måske en times mere arbejde og dermed mindre brug af selvsamme klinke. Er det så det værd?

Til sidst et lille sommerferietip: Hvis du heller ikke gider camping, så put alle dine børn i det samme værelse. Det ligner og lugter ligesom camping.