mandag den 16. maj 2011

Så så man lige Brad Pitt

Med røgfarvede brilleglas.


Hvad er det han gør? Hvordan kan man se godt ud med oversize solbriller, overlæben på skrå og six-pence på hovedet? Hvis du kan finde et nyere billede eller lige har set ham til filmfestival, kan du se, at han også bruger dem indendørs.

Uden sammenligning i øvrigt, så kom jeg til at tænke på den gang, en ond ond optiker nede i 80'erne fik overbevist min mor og jeg om det smarte ved et par briller til mig, som skiftede til solbriller ved sollys. Han glemte at sige, at normaltilstanden indendørs var tis/nikotingul. Når jeg skulle cykle til skolebussen blev de så mørke, at jeg ikke næsten ikke kunne se noget. Jeg begyndte hurtigt at tage dem af, når jeg gik hjemmefra.

Så det glæder mig, Brad, at de røgfarvede glas er tilbage. Det er på tide, jeg får genoprejsning og at verden finder ud af, jeg bare var 30 år forud for min tid. Tak!



1 kommentar:

Kloge kommentarer: