Lors Doukaievs navn er hørt mange gange i nyhedsudsendelser i dag. Eller den etbenede bombemand fra Hotel Jørgensen. Det er måske fordi, det er for grimt at tænke på, hvor galt det kunne være gået, men jeg kommer ved navnet Lors til at tænke på nordjysk udtale af Lars. Faktisk er det denne Bus-Åges sætning fra min børnehaveklasses skolebus, der springer frem fra hjernens kringelkroge:
"Lors og Ais op i e' bag, ka I sid rolle?" (Lars og Anders oppe på bagsædet, kan I sidde stille, red.) Lars og Anders lavede altid ballade i bussen, men jeg tror altså ikke, der var terroristpotentiale skabt i dem. Så jeg har egentlig lidt dårlig samvittighed over at komme til at tænke på dem, når jeg hører Lors Doukaiev nævnt.
En anden afledende association går på, at jeg faktisk tror, vi boede på Hotel Jørgensen på Københavnerturen i 2.HF. Eller var det allerede i 1.? Det var et meget lille sted og billigt må det have været, for ellers havde vi nok boet på vandrerhjem. Det er i hvert fald som om, min hjerne ikke vil dvæle ved det uhyggelige, men springer direkte til mere spiselige emner.
Det må være det gode gamle nærhedsprincip. Min hjerne er en model 1972 og den er simpelt hen ikke gearet til at tænke på terror og bomber. Den foretrækker åbenbart skolebusture og ekskursioner.
Penkowa-navnet får mig af en eller anden grund til at tænke på Nadia Comaneci, som var en stor rumænsk gymnast, som jeg drømte om at blive ligesom. Det skete i øvrigt ikke. Her er absolut ingen paralleller til forskningsverdenen, men hendes træner kan selvfølgelig have snydt lidt med nogle hormoner. Det er alene det østeuropæiske navn, der bringer mig tilbage til Sportslørdag med Claus Borre og min far i lænestolen.
Derfra er der ikke langt til at huske den dingdong lyd der engang blev afspillet, når der var mål i en anden tipskamp end den, der blev vist. Den fik nemlig min bedste venindes schæfer til at gø som en rasende. Hver gang.
Jeg har bevæget mig langt væk fra Lors nu. Men det var godt, han fik sin dom og der ikke skete noget med Hotel Jørgensen. For det var da der, vi var, var det ikke?
Hvor er jeg glad for at læse dagens blog-indlæg... dels var jeg ved at blive helt nervøs for OM der overhovedet kom et i dag (man er vel afhængig) og dels er det altså beroligende at læse, a der findes andre med en alternativt fungerende hjerne - nok kender jeg hverken Lors eller Ais fra din barndom, men de mærkværdige associationsrækker er jeg helt med på ;)
SvarSletTak for det :o)
Åh jeg kan lige høre min tidligere svigermor sige den sætning der. Tak for det "minde"
SvarSletÅrh ja det var et sjovt barndomsminde at få genopfrisket...dog huskede jeg det som "lors og ais NIER (nede) i e' bag...", istedet for "op i"! men en ting var sikkert: Don't mess with bus-åge, han var ikke selv for "rolle" i hovedet!
SvarSletHar faktisk ikke skænket det en tanke om vi boede på det famøse hotel på HF københavner-turen, måske har du ret. Det eneste jeg husker fra det hotel, var de usædvanligt uhumske badeforhold i kælderen, men det var måske i virkeligheden der sprængningen skete?
SvarSlet