OK, HVEM opfandt solcreme som spray?

Når jeg har købt noget, som jeg selv syntes lød smart, skal der meget til, før jeg indrømmer, at det var en fejltagelse. Derfor har jeg forsvaret en pumpe fra Vichy med et mælketyndt fluidum, som spreder sig til tusindvis af små mælkefedtlignende partikler, som tiltrækkes af tøj, hår, solbriller, møbler og sin egen trykflaske mere end af bleg skandinavisk hud, som ellers nok kræver sin solbeskyttelse.


Jeg har opmuntret min mand til at lukke hånden tæt om dysen, og pumpe med den anden hånd, for at begrænse atomernes spredning til et areal, der svarer til håndfladen i den således tilklistrede lukkede hånd. Jeg har ignoreret hans spørgsmål om, hvordan dette var smartere end bare at hælde solcreme ud i hånden fra en beholder til den halve pris. Havde han haft gigt i fingrene, havde han måske været mere end småirriteret. Som det er nu, kan man nå at abstrahere fra irritationen, indtil den opstår igen ved næste påføring.

Hvis den var blevet markedsført overfor gigtsvage mennesker, var det mere problematisk. For det som er vanskeligt for normale hænder, må være helt umuligt for en svækket hånd, som allerede efter første pumpeslag er så fedtet, at grebet om flasken umuliggøres.

Når det påføres barn med stærkt roterende rumpe, kan det ikke undgåes at sætte sig i de gyldne hårlokker. En effekt, der forøger længden på en anden hadebeskæftigelse betragteligt nemlig frisering af de selvsamme lokker. Tilføjes håret så et kilo sand fra børnehavens legeplads er det er lige før, jeg sætter pris på, at mindsten har fået smag for at klippe sit eget hår ultrakort i udvalgte områder.

Med andre ord, er jeg parat til en tilståelse. Det var en fejl. Jeg køber aldrig mere det stads og beklager ved samme lejlighed overfor pædagogerne, at jeg også købte en flaske til brug i børnehaven. Undskyld!