Ca. 5 minutter i teenager

I morgen fylder min førstefødte 13. Vi har tænkt og talt så meget om det med at blive teenager, at det føles som om, han har været det længe. Så det vil jeg ikke dvæle ved. I stedet har jeg hæftet mig ved et par tegn hos mig selv, som muligvis sandsynliggør, at jeg ved samme lejlighed bliver Teenagemor:

- når jeg læner mig ind over min iPad og dermed spejler mig ufrivilligt i den, er det ikke noget rart syn, til gengæld forvrænger den ligesom ansigtet i dobbelthager. Kan det være en skjult app?

- fra den anden iPad yndlingsposition - liggende på sofaen - er der en fold lige ved taljen, som egner sig til at hvile iPad i

- jeg har taget ord som tagetes og asters med i mit ordforråd og synes, de er flotte

- jeg synes, jeg har en hip musiksmag, men når jeg spørger min søn, så kender han ikke engang ordet hip, til gengæld kender jeg heller ikke hans musik

- min ældste nevø bliver student om en uge og eftersom jeg altid har været hans alder-og-tyve, så er jeg nu nitten-og-tyve. Jeg indrømmer, at huskereglen fungerede bedre, før han blev 10

- min mobiltelefon er den mindst avancerede i familien

- Storebæltsbroen bliver også teenager, den er nemlig født samme dag som min søn

- det tager mellemsten 30 sek at nå længere end mig i Angry Birds

- jeg skal til hele tre sommerfester og er kun i begrænset omfang bekymret for, hvad jeg skal tage på - jeg har jo lært om shapewear

- efter soldyrkning på havestol i dag, havde jeg ganske vist ikke hvide bryster, men til gengæld et par langstrakte hvide områder, der havde ligget i skygge ret langt nede ad maven