Mine blogregler

Nu har flere veninder uafhængigt, omend i sjov, sagt, at de frygter at blive behandlet ironisk eller ligefrem gjort til grin her på bloggen. Jeg er blevet ret bange for, at alle begynder at opføre sig meget kedeligt og anonymt sammen med mig. Det skræmmer mig rigtig meget.

Derfor har jeg lige lige brug for et brush-up af mine tre principper:


Jeg gør kun grin med nærmeste familie, og er næsten altid selv den, der bliver mest til grin. (Min mand har brede skuldre, højt selvværd og let adgang til det selvironiske center i hjernen).

Andre omtales altid i generelle vendinger, anonymt og overvejende positivt!

Undtaget fra ovenstående regel er offentligt kendte personer. De er selv ude om det og fortjener ingen nåde. De gør og siger også ret mange fjollede ting.

Så please, bliv ved med at være sjove, fjollede, spilde kaffe, tygge med lyde, tale med mad i munden, sige underlige ord og alt det andet dybt inspirerende, I gør. Ingen bliver nævnt, ingen bliver glemt. (Og jeg smasker også selv og taler med mad i munden - men i længden ikke nok til at drive en hel blog).