Opgang mod undergang 8. kapitel

OK så I vil have happy og det betyder, at retfærdigheden sker fyldest.
Jeg skal vise jer, skal jeg. :-)

8. kapitel

April 2010

Henrik var stadig helt normal, da han kom halvsent hjem fra København aftenen før. Mette havde efterhånden trukket sig helt væk fra ham, men det virkede ikke en gang som om, han lagde mærke til det. Nu var han igen væk indtil torsdag aften.

Mette bandede indvendigt over næsten at falde over skraldeposen på vej ud af døren onsdag morgen. Hun havde også Katrine, sin egen taske og alt den oppakning et vuggestuebarn skal bruge, når det både kan blive en kold og varm dag. Henrik havde som regel bare sin bærbare pc og alligevel tog han aldrig skraldeposen med ned.

”Hvad er det?” spurgte Katrine og hev i en blonde, der sad fast på et minimalt stykke satin. En G-streng! Mette var mundlam og Katrine undersøgte fornøjet det fine stykke undertøj, indtil Mette vågnede af sin trancetilstand og hev trusserne fra hende, rev dem i stykker og kylede dem tilbage i skraldeposen. Hvor dum troede Henrik lige hun var? Eller ville han bare opdages, afsløres, provokere Mette til at smide ham på porten, frem for bare selv at sige, at han var træt af hende? Feje kujon.

”Hvorfor græder du mor?” spurgte Katrine undrende, men kom selv med et bud: ”Var du meget glad for de underbukser mor?”

”Ja min skat, det var jeg, men de er gået i stykker,” svarede Mette, glad for barnets logik.

Hele dagen på jobbet var Mette ukoncentreret. Der var noget, der ikke gav mening, men hun kunne ikke få hold på, hvad det var. Der var stadig ingen forandring hos Henrik, han var en bedre skuespiller, end hun havde forventet. Nu var der to håndgribelige beviser på hans affære, og Mette var ved at kaste op, bare ved tanken om, hvorfor han havde haft hendes trusser med hjem.

Hun undskyldte sig med hovedpine og gik tidligt hjem, før hun hentede Katrine. Hjemme satte hun sig til rette med sin computer og loggede på Facebook og sit netforum. Der var en besked fra MaryP. Denne gang tog Mette det ikke helt så ilde op, der var jo tilsyneladende noget om snakken.

Hendes blik faldt på en annonce for en koncert med et Århus-band. Billedet lignede - nej det var da ham? – en fra Mettes gymnasium, som hun havde haft musiktimer sammen med. Faktisk havde hun også været tiltrukket af ham. Hun klikkede på annoncen og kom over på en fanside for bandet. Derfra videre til hans personlige profil og der var nu ingen tvivl. Det var ham. Michael var blevet ældre, men på den rockstjerneagtige cool måde.

Det svimlede for Mette ved tanken om de tilfældigheder, der havde bragt hende dertil i livet, hvor hun var. Tænk hvis hun var endt sammen med Michael efter den der gymnasiefest, eller hvis hun havde været ude at rejse eller hvis hun havde valgt en anden uddannelse. Alt var bare sket i fuld fart og af sig selv og nu sad hun her og var 30 år og bedraget hustru og mor til et barn.

Mette hentede sin datter, kørte aftenen på ren rutine med mad, bad og i seng, men hun kunne næsten ikke vente på, at datteren sov. Henrik skulle først være hjemme i morgen aften og lige nu var hun faktisk ligeglad. Hvis han kunne, kunne hun også. Hun loggede på Facebook igen og sendte en venneanmodning til Michael fra gymnasiet.

Han accepterede hurtigt venneanmodningen og kort efter dukkede han frem i chat-feltet nederst på skærmen: ”Heeeej Mette, long time, hvordan går det med dig?”

Mette undrede sig et kort øjeblik over sig selv, men det var som om, hun ikke selv styrede sine handlinger. Hvad havde hun egentlig gang i? Hvad skulle hun nu skrive? Hun kunne jo ikke bare logge ud, det var ligesom hende, der havde venneanmodet. Hun prøvede at berolige sig selv. Det var trods alt et ret uskyldigt spørgsmål og Mette svarede med standardfraserne om mand, barn, job og bopæl og skyndte sig at flytte fokus:

”Hvad med dig, jeg så dit band i en annonce, er du ved at blive berømt?”

”:o))) Berømt og berømt, næh, men vi skal spille i Århus på fredag, kommer du ikke og hører os? Jeg kan skaffe en billet.”

Mette rødmede, selv om hun sad helt alene.

”Måske, men hov nu vågner min datter,” skyndte hun sig at lyve og loggede af chatten.

Efter en passende tid, som det kunne have taget at få datteren til ro, gik hun ind og klikkede på linket til koncerten. Hun kom tilbage til fansiden, som hun klikkede Like til og meldte sig til at deltage i eventen koncert med Michaels band på fredag. Så måtte Henrik passe Katrine. Det manglede bare, at han deltog lidt i sin datters liv efter en lang arbejdsuge.

Hun hentede et glas rødvin, loggede igen på chatten og så, at Michael stadig var online. Da hun havde bundet glasset, skrev hun til ham:

"OK jeg vil gerne med til din koncert."

"FEDT! Jeg får skrevet dit navn på listen ved indgangen," svarede han med det samme.

"Tak," skrev Mette bare, efter at have lynscannet sin hjerne for et smart svar. Det smarte svar udeblev, men hun havde alligevel en god fornemmelse i maven.

Da Mette gik i seng, var det med et fjollet grin på læben. Helt upassende for sin situation, opførte hun sig pludselig som en forelsket gymnasiepige. Og Michael ville gerne se hende til sin koncert. Eller i hvert fald gerne have hende med. Han havde ikke spurgt, om hun ville have sin mand med til koncerten. Det ville hun absolut heller ikke. Mette faldt i søvn og drømte for første gang i flere nætter kun gode drømme.