søndag den 31. juli 2011

Opgang mod undergang - epilog

Så er det slut for denne omgang. Jeg kommer til at savne opgangens beboere og glæder mig til at udspekulere, hvad de skal lave i uge 42 og igen til december i en julekalender. Men jeg glæder mig også til at blogge almindeligt igen.

TAK for opmuntrende ord og ros på vejen. Det har været en fantastisk proces, selv om jeg har været oppe nogle af de lyse sommernætter for at skrive.

Epilog


Påskedag 2011


Det var et år siden, Kirsten blev kørt med politibil tilbage til Århus, efter den værste ydmygelse i sit liv. Hun havde fået en bøde og et erstatningskrav svarende til klapvognens og barnevognens pris. Hendes aktiviteter på internettet havde ikke givet anledning til nogen straf.

Hun martredes af en blanding af selvretfærdig harme over denne verdens uretfærdighed og en ulmende ukendt følelse, som kunne tolkes som dårlig samvittighed. En MR-scanning sidste sommer havde fastslået flere mindre hjerneblødninger, og der var ikke andre behandlingsmuligheder end genoptræning.

Oprørtheden over ydmygelsen i toget havde hun formået at transformere til en stædig og indædt kamp for at få sine arme og ben genoptrænet og dermed slippe for de truende udsigter til enten plejehjem eller mere hjælp i hjemmet. Det var lykkedes hende at blive næsten normalt gående, men talecentret stod ikke til at redde: Hun var ikke blevet bedre til at tale.

Hjemmehjælperne skiftedes til at tage besøgene hos Kirsten, fordi hun kunne være så ondskabsfuld, at det var for stor en psykisk belastning at være hendes faste kontaktperson. Ingen havde den mindste lyst til at opbygge et personligt forhold, og det var også en lettelse for dem, at Kirsten en dag var blevet så godt gående, at hun kunne klare sig uden hjælp.

Den ukendte følelse besluttede hun at håndtere ved at nedfælde begivenhedernes gang fra hendes egen synsvinkel og sende det til avisen, som havde skrevet om sagen en kort overgang i sommeren 2010. Men der var ingen, der var interesserede i hendes version.

Dernæst havde hun taget endnu en beslutning, som følge af det chok det havde været at opdage sin egen skrøbelighed. Hun testamenterede sin samlede formue til eventuelle overlevende fætre og deres efterkommere. Sammen med testamentet lagde hun det manuskript, som ingen avis havde villet bringe. Måske ville de angre deres manglende vilje efter hendes død. Selv angrede hun aldrig.

Hun fik nye underboer i efteråret 2010. Da de flyttede ind sad hun som vanligt i sin karnap med udsyn over gaden og betragtede nidkært hver eneste flyttekasse og møbel, der blev båret ind i opgangen og op ad trapperne. Et ungt par med klaver flyttede ind. Kirsten sukkede og satte et blankt ark papir i sin gamle skrivemaskine.

4 kommentarer:

  1. Så er der lagt i kakkelovnen ;-)
    Fantastisk! Og tusinde tak for fantastisk spændende og velskrevet sommerunderholdning!

    Glæder mig allerede til efterår og julekalender...

    SvarSlet
  2. mange tak for masser af god læsning. Det bliver lidt tomt ikke at skulle starte med et kapitel, men jeg håber, du får sammenstykket en ny god fortælling til os i løbet af efteråret /vinteren.
    Glæder mig nu også til at følge dine almindelige "blokkerier" igen

    Kh Mette

    SvarSlet
  3. TUSIND tak for en dejlig historie - den er blevet læst så snart jeg har kunnet komme til en computer her i sommerferietiden.
    Jeg glæder mig til den næste - og så glæder jeg mig i øvrigt også til at se dig blogge almindeligt.

    SvarSlet
  4. Så fik jeg læst op på de kapitler, jeg har misset, mens jeg var på ferie.
    Glæder mig til efteråret, spændende hvad du finder på :)

    Tak for dejlig ferielæsning - keep up the good work!

    SvarSlet

Kloge kommentarer: