Ikke fordi julesneen falder hvid. Men fordi jeg er så omvendt indrettet, at jeg godt kan lide, når sommeren langsomt bliver til august- og septemberhverdag, når morgenluften bliver lidt sprødere i næsen og der bliver lidt fred fra ukrudtspestilenserne.
Det er der, hvor man starter på en frisk med nye blyanter i pennalhuset og skinnende skoletaske med nye opgavehæfter (og virkelig gamle lærebøger fra Århus Kommunes Skolevæsen, men det er en anden sag). Og nej, jeg har ingen skoletaske og jeg er virkelig dårlig til at skrive med blyant eller i hånden i det hele taget. Men der ligger et nyt friskt år og venter.
Der kommer snart en dag, hvor der ikke bliver fyldt vand i badebassinet hver dag og dermed heller ikke bliver vådt på gulvet i huset cirka fire sekunder senere. Man skulle måske ikke tro, de to ting har en sammenhæng, men det har de - og det ved du sikkert, hvis du selv har børn og badebassin. Der kommer også græs, blade og jord ind i stuen meget hurtigt.
Jeg ved godt, der også kommer forældremøder, svedige timer på kanten af svømmehallen, mens poderne får svømmetræning, madpakker (oh ve, vores institution er droppet ud af den kommunale kostordning igen, så er vi tilbage på seks madpakker pr dag). Der kommer dage, hvor enderne ikke vil nå sammen og hvor én bil er for lidt. Der kommer regn og børn der ikke vil gå med regntøj, og det vil vise sig, at alle gummistøvler i mellemtiden er blevet for små.
Børn vil være lige ved at komme for sent i skole, de vil grynte over, at der ikke længere er lyst brød til morgenmad, men de vil alligevel glæde sig, bare lidt, til at komme i skole igen. Selv om de ikke siger det højt. Der kommer konfirmationsforberedelse - Gud bedre det - ikke forberedelsen, men det, at vi nu er så gamle, at vores ældste er i den alder.
Senere kommer der en 40 års fødselsdag til undertegnede og der er jeg også omvendt, for jeg glæder mig til at finde ud af, hvordan jeg skal fejre den. For fejres skal den - koste hvad det vil - omend kon- eller nonfirmationen selvfølgelig bliver det vigtigste til foråret.
Det bliver et spændende år. My Prime Time tror jeg faktisk
Åhhh, jeg glæder mig sgu også lidt... meget... Undtagen til madpakkerne, dem kommer jeg aldrig til at glæde mig til - heldigvis har to piger, der selv smører deres madpakke, så værre er det ikke...
SvarSletDin primetime - det er bare så spændende og vist nok også helt rigtig timet, for vi kvinder peaker vist som 40-årige :)
Held og lykke med det hele.
gud ja bette-spjæt fylder snart 40, det er jo nærmest naturstridigt at den slags kan overgå lillesøstre;-) det er sommetider en kunst at holde af hverdagen, som i det go'e gamle dan turell-digt "jeg holder af hverdagen", men en absolut nødvendighed hvis man vil ha' et godt liv, når der nu er så meget af den! så man ikke flygter fra nuet og små glæder, og kun drømmer om weekend, bedre tider, sommerferie osv...selvom der utvivlsomt vil komme visse sjappede eller iskolde januar-morgener og ruskendede november-mandage, som man godt ku' tænke sig at gi' et ordentligt spark ud af kalenderen (nu jeg er i det poetiske hjørne, hihi, så har henrik nordbrandt også et digt om at året har 14 måneder: han starter så med at nævne december,januar osv osv -og slutter med: november, november, november!)men go' hverdags-tid allesammen:-)
SvarSlet